Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Log ind
Du er her: Forside Litteratur Værker Eksterne værkudgivelser Poul Martin Møllers Skrifter

Poul Martin Møllers Skrifter

Udgivere: Finn Gredal Jensen og Kim Steen Ravn
Tilsynsførende: Carl Henrik Koch og Flemming Lundgreen-Nielsen

Poul Martin Møllers (1794-1838) forfatterskab har ikke siden guldalderens Efterladte Skrifter, der udkom i tre udgaver 1839-1856, været udgivet i sin vidtfavnende helhed. I sin korte levetid offentliggjorde Møller meget lidt; en stor del af forfatterskabet foreligger alene i ofte vanskelige manuskripter med talrige varianter. Den nye kritiske, kommenterede udgave er planlagt til at omfatte fem bind. Første bind vil rumme alle de poetiske tekster, både Møllers egne digte og hans Homeroversættelser, og andet bind hovedværket En dansk Students Eventyr, 1824, samt den øvrige prosadigtning. De følgende to bind vil omfatte strøtankerne samt de filosofiske afhandlinger og forelæsninger. I femte bind vil man finde Møllers anmeldelser, hans polemiske indlæg samt endelig et supplement til Morten Borups brevudgave, Poul Møller og hans Familie i Breve, 1976.

Niels Stengaard har ønsket at træde ud af udgivergruppen med udgangen af 2010. Kommenteringsarbejdet bevæger sig langsomt frem som følge af andre opgaver. En konvertering af tekstfilerne til XML-standarden TEI er indledt. Der overvejes en supplerende digital udgave på internettet, og med Karsten Kyndes hjælp vil forskellige muligheder blive afprøvet.

 

Ny netordbog

Lancering af ny islandsk-dansk/norsk/svensk netordbog

Den 16. november 2011 åbnes der for netadgang til det tværnordiske ordbogsprojekt Islex til gavn
og glæde for alle der interesserer sig for eller arbejder med moderne islandsk. Ordbogen kan ses
islex.dk

Læs pressemeddelelsen