Projektbeskrivelse

Den danske latinpoesi efter reformationen er først for alvor kommet i forskningens søgelys i de sidste 20 år. Tekstmaterialet er meget omfattende, men der er nu taget vigtige skridt i retning af skabe et overblik over det. Efter den grundlæggende behandling af Minna Skafte Jensen og Karsten Friis-Jensen i Dansk Litteraturhistorie (1984), er der kommet en række specialstudier og en egentlig nylatinsk litteraturhistorie (A History of Nordic Neo-Latin Literature, ed. M. Skafte Jensen, 1995), ligesom der er skabt en database over nordisk nylatinsk litteratur.

Materialet kan nu siges at være kortlagt, især for den tidligste periodes vedkommende, og har vist sig at være særdeles interessant, såvel for forsk­ningen som for en bredere offentlighed. Men teksterne er ikke i tilsvarende grad ble­vet gjort tilgængelige i moderne, kommenterede udgaver, endsige oversættelser. I en sådan form foreligger kun en lille håndfuld enkeltstående digte. Et udgivelsesprojekt af denne art er derfor en påtrængende forskningsopgave.

Projektet sigter mod udgivelse af en række hele værker fra perioden under Frede­rik 2. (1559-88), som udgør den humanistiske latindigtnings første storhedstid her i landet, og som foreløbig er den bedst udforskede periode på dette felt. Det koncentrerer sig om en enkelt genre, hyrdedigtningen, der på mange måder kan siges at være repræsentativ for periodens latindigtning, samtidig med at den har egne litterære kvaliteter der rækker ud over den snævert forskningsmæssige interesse. Af samme grund har netop dette materiale en fremtrædende plads i den nævnte Dansk Litteratur­historie fra 1984.

Hyrdedigtningen, eller bukolikken, er en klart defineret genre, der er karakteri­stisk for perioden ved sit nære samspil med de antikke forbilleder, ikke mindst Vergil, og ved sin bevidste kombination af formbevidsthed og tematisk variation. En lang række af latindigtningens temaer er repræsenteret i materialet. Ligesom anden latinlitteratur i perioden har den som oftest en klar social funktion. I mange tilfælde har den karakter af lejlighedsdigtning.

Der er tale om fiktionslitteratur: Dialoger mellem hyrder i et landligt sceneri med vægt på karakter- og miljøskildring, og ofte med et realistisk syn på tidens sociale virkelighed. Men selv om denne hyrdeverden er et fiktivt univers, er den samtidig en maske for digternes konkrete samtid. Hyrdernes lilleverden afspejler den store ver­den på en måde der svarer til renæssancens ideer om mikrokosmos og makrokosmos. I visse tilfælde kan disse tekster læses som egentlige "nøgleromaner". Den latinske hyrdedigtning er således på en gang en forudsætning for, og et modstykke til dyrkelsen af "Arkadien" i de følgende århundreders mangeartede hyrdelitteratur på folkesprogene. Den er et litteraturhistorisk krydsfelt der både peger tilbage til antikken og frem mod 16- og 1700-tallets europæiske kultur og dens hyppige brug af det arkadiske landskab som mønstergyldigt hjemsted for kunst og poesi.

Det er hensigten at udgive følgende værker, der alle oprindelig er trykt som selv­stændige publikationer:

1. Erasmus Lætus, Bucolica (1560)
2. Hans Philipsen Pratensis Daphnis, (1563).
3. Hans Lauridsen Amerinus, Ecloga de pacis foedere (1573).
4. Peder Jacobsen Flemløse, Ægloga de eclipsi solari (1574).
5. Zacharias Widing, Iolas (1577).
6. Hans Hansen Stage, Ecloga in obitum Catharinae Hasebard (1578).
7. Niels Pedersen, Dialogismos (1580).

Erasmus Lætus' Bucolica er en stort anlagt digtsamling, der skildrer Danmark og dets lærde miljøer i nybruddets tid ved Frederik 2.s tronbestigelse, hvor renæssancehuma­nismen for alvor slår igennem her i landet. De øvrige er enkeltdigte af varierende længde, der fordeler sig over en række af latindigtningens karakteristiske temaer: Bryllupper og dødsfald blandt borgerlige (Pratensis, Stage), en kongelig fødsel (Wi­ding), politik (Amerinus), naturvidenskab (Flemløse) og moral (Pedersen).

En enkelt af teksterne, Niels Pedersens Dialogismos, er aldrig tidligere behand­let. Det er et hidtil ukendt stykke dansk latinlitteratur, som for nylig er dukket op i et nordtysk herregårdsbibliotek.

Det er hensigten at udfærdige videnskabelige udgaver af de nævnte skrifter omfattende: Latinsk tekst med dansk paralleloversættelse, indledning og kommentarer.

De oprindelige publikationer bliver i alle tilfælde udgivet i deres fulde omfang og så vidt muligt med bibeholdelse af originalernes ortografi m.v. Oversættelserne lægger vægt på at afspejle originalernes litterære kvaliteter. Ud over en fælles indledning om genren og dens litteraturhistoriske placering, udfærdiges der indlednin­ger til hver enkelt værk.

Udgaven publiceres i to bind. Første bind forventes at kunne udkomme i renæssanceåret 2006.

Deltagere i projektet er lektor, dr.phil. Karsten Friis-Jensen, Københavns Universitet, seniorforsker, dr.philos. Karen Skov­gaard-Petersen, Det Kongelige Bibliotek, og seniorredaktør, ph.d. Peter Zeeberg, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Pratensis' Daphnis skal udgives af Friis-Jensen, Lætus' Bucolica skal udgives af Skovgaard-Petersen og Zeeberg i samarbejde. De resterende værker skal udgives af Zeeberg.

Projektet er finansieret af Carlsbergfondet.