Du er her: Forside Litteratur Værker Ludvig Holbergs Skrifter

Romaner og noveller 6-10

Herman Bang: Romaner og noveller 6-10

Herman Bang (1857-1912) var prosaens mester. Hans forfatterskab hører til dansk litteraturs betydeligste, dels på grund af dets dybe psykologiske indsigt, dels på grund af den impressionistiske, filmiske stil, der fornyede datidens prosa, og som stadig præger nutidens litteratur. Romaner og noveller 1-10 er den første udgave, der gengiver det skønlitterære prosaforfatterskab i dets helhed. Udgaven omfatter de samlede romaner i bind 1-5 og de samlede noveller i bind 6-10. Alle teksterne er kritisk gengivet efter førsteudgave eller manuskript og forsynet med oplysende efterskrifter og forklarende noter. Læs mere

Se flere af DSL's udgivelser

 
Handlinger tilknyttet webside

Ludvig Holbergs Skrifter

Samlet netudgave af Holbergs skrifter er undervejs

Ludvig HolbergLudvig Holbergs store forfatterskab står centralt i både dansk og norsk litteratur.  I dag er komedierne nok det han kendes bedst for, men Holberg bevægede sig inden for en lang række andre genrer: Det parodiske helte-epos Peder Paars, den utopiske roman Niels Klim, hans store og skelsættende danmarkshistorie, den levende selvbiografi  og de omfattende samlinger af moralfilosofiske essays, hvormed Holberg introducerede denne genre på dansk – for at blot at nævne nogle udpluk af  hans righoldige forfatterskab, der strækker sig over perioden fra 1711 til hans dødsår 1754.

En moderne samlet udgave af Holbergs værker findes imidlertid ikke. Det er baggrunden for at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Universitetet i Bergen nu har igangsat en storstilet udgivelse af Holbergs skrifter på internettet, ledsaget af udvalgte værker i bogform.

Projektet har to hovedmål: Det ene er at etablere pålidelige, tekstkritiske udgaver af Holbergs værker, det andet at formidle værkerne til såvel forskere som en større offentlighed. Alle teksterne vil blive forsynet med kommentarer og introduktioner, der både skal hjælpe til at sikre den umiddelbare forståelse og sætte Holbergs tekster ind i en bredere litteratur- og idehistorisk sammenhæng.

Læs mere om Ludvig Holberg og hans forfatterskab på Arkiv for Dansk Litteratur.

 
Sidst opdateret 07/05 2009 10:54