Ordbog over det danske Sprog
Fortid og fremtid
Ordbog over det danske Sprog (ODS) i 28 bind kaldes også "den store danske ordbog". Værket udkom i årene 1918-56 og er senere genudgivet fire gange i uændrede optryk.
Fra 1956 blev der arbejdet på et Supplement til Ordbog over det danske Sprog (ODS-S) med det formål at supplere ODS' oplysninger om det danske sprog i perioden 1700-1955. ODS og ODS-S dækker altså groft sagt perioden mellem Holbergs og Rifbjergs debuter. De fem supplementsbind udkom 1992-2005. Læs mere om ODS og ODS-S
Som led i projektet ordnet.dk er Ordbog over det danske Sprog blevet digitaliseret og har siden 2005 været tilgængelig som netordbog. Slå op i ODS på nettet
Udarbejdelsen af ODS og ODS-S er finansieret af bevillinger fra Carlsbergfondet og staten/Kulturministeriet.
En detaljeret gennemgang af projektet
- Fra bog til skærm — Af itdrift — Sidst opdateret 26/11 2010 14:46
- Ordbog over det danske Sprog er i sin trykte form et pladskrævende (1,5 hyldemeter) og alene pga. oplysningernes mængde og karakter ikke ganske lettilgængeligt værk. Til gengæld er ODS helt uomgængelig for den der er interesseret i det danske sprog i den periode ordbogen dækker
- Om tilblivelsen af ODS — Af itdrift — Sidst opdateret 29/04 2009 16:02
- Ordbog over det danske Sprog (ODS) kaldes også "den store danske ordbog". Den dækker rigssproget fra 1700 til ca. 1950 og inddrager i et vist omfang dialekter, fagsprog og slang
- Supplementsbind til ODS (ODS-S) — Af itdrift — Sidst opdateret 17/11 2010 12:08
- Da bind 27, det sidste egentlige ODS-ordbogsbind, udkom i 1954, var redaktionen allerede i gang med at samle materiale til et supplement til den store ordbog. Når der var brug for et sådant, skyldes det at ODS 1-28 blev et ujævnt værk
- Tekster om Ordbog over det danske Sprog — Af itdrift — Sidst opdateret 29/04 2009 16:02
- Bogværket Ordbog over det danske Sprog indeholder foruden alle ordbogsartiklerne også et antal tekster hvor interesserede brugere kan finde supplerende oplysninger om værkets indhold og tilblivelseshistorie. Desuden er der gennem årene udkommet mange artikler der beskæftiger sig med ODS under forskellige synsvinkler


