Du er her: Forside / Sprog / Ordbøger og sprogteknologi / Moths Ordbog / Moths Ordbog fra indsamling til internet

Moths Ordbog fra indsamling til internet

Essay fra DSL's Årsberetning 2011-2012 s. 50-61

Saa fuldkommet som det hafves kunde -

Af Marita Akhøj Nielsen

 

Matthias Moth og hans ordbogsarbejde

Da den magtfulde oversekretær i Danske Kancelli, gehejmeråd mmm. Matthias Moth (1649-1719) for alvor gik i gang med sin danske ordbog, skete det med et brev til landets biskopper, dateret 30/11 1697. Det indledes:

Som mand til fædernelandets reputation sindet er effter haanden at samle, oc en gang til trycken at befordre et Dansk Lexicon, saa fuldkommet som det hafves kunde. Saa er min venligste begiering, her Biscop udi Hans Stifft vilde see sig om nogen viße personer (præster paa landet, Skolers betiente, eller andre vor Danske spraags elskere, oc derudi velforfarne) som til samme verk noget kunde contribuere. 

Brevet fortsætter med praktiske anvisninger: Biskoppen skal hverve så mange medarbejdere, at hver kun skal have ansvaret for et par af alfabetets bogstaver, alle ord skal opføres i alfabetisk rækkefølge, og foruden glosernes betydning skal man notere fraser og faste vendinger. Hele ordforrådet skal optegnes, man skal sørge for »flitteligen at sanke alle de nafne, som skibsfolk, handverksfolk, bønder etc. bruge til deres reedskab« og til dyr og planter. Man skal »ubrugelige bønderord med flid samle«, og de gloser er så vigtige, at de skal noteres, selv om de tilfældigvis skulle begynde med et bogstav, man ikke har fået tildelt. Der gives en frist på et halvt til et helt år, men oversekretæren skal undervejs have månedlige indberetninger om arbejdets fremadskriden. Til gengæld forsikrer han, »at naar de herudi hafve ladet see deris flid, skulde de, naar noget forefalder, fremfor andre blifve recommenderede til befordring, om de ellers til det de søge icke ere udygtige«.

Brevet med den grandiose plan for ordindsamlingen er bevaret i kladde, skrevet med Arne Magnussons hånd. Sammen med lister over bidragydere og dele af det indsendte materiale indgår den i hele det kompleks af manuskripter, der udgør Moths efterladte leksikografiske arbejder. De er nu er samlet på Det Kongelige Bibliotek under signaturerne Gammel kongelig Samling (GkS) 769-777 folio. De ni numre omfatter i alt 62 bind, og brevet til biskopperne er indbundet i GkS 773 I som nr. 11.

Mindre end to år efter skrivelsen til biskopperne døde Christian V, og kort efter tronskiftet blev Moth afsat fra sine talrige offentlige hverv. Derved fik han meget mere tid til ordbogsarbejdet end før. Ganske vist er arbejdet efter hans egne optegnelser »Begynt i Iesu Nafn at samles pâ d. 16 Martij 1680« (GkS 769 I, s. 1), men formentlig har han først taget fat på den egentlige redigering efter afskedigelsen. Han er begyndt med bogstav A, der øjensynlig har fungeret som prøveklud; der er bevaret fem egenhændige redaktioner af A, tre af B-F og to af resten. De tidlige redaktioner er arbejdsmanuskripter, gennemskudt med blanke blade og oprindelig skrevet i én spalte til højre på hver side med god plads til tilføjelser.

I den seneste redaktion har Moth ændret værkets anlæg fundamentalt. Han har opdelt det i to parter, en egentlig ordbog og en slags konversationsleksikon med fremmedord og betegnelser for en broget, men ret veldefineret gruppe emner: geografi, botanik, zoologi, anatomi og medicin. Desuden har han – til stort besvær for senere tider – forladt den strengt alfabetiske orden af artiklerne og har placeret sammensætninger og afledninger under grundordene.

Hele det enorme arbejde kan vi følge takket være de dateringer, Moth har skrevet over næsten hvert bogstavs begyndelse. Fx blev første redaktion af V indledt 31/1 1704 og afsluttet 21/3. Ni år senere, 26/4 1713, var han nået til at redigere bogstavet for anden gang – her har den pertentlige slider forsømt at anføre slutdatoen, men den fromme indledningsformel »I.N.I.« 'In Nomine Iesu' er ikke glemt. Andenredaktionen er en renskrift, og det er uvist, hvorfor Moth ikke tog det sidste skridt og fik sin ordbog trykt.

Opbygningen af den enkelte ordbogsartikel følger et ret fast mønster, som kan illustreres selv af en ganske kort artikel som Veir-hane. I moderne opsætning kunne den tage sig ud som følger:

Veir-hane /en/

kaldes en fløi pâ târne og huse, som viser hvad vinden er. Triton. Vitr.

¶.2. den som er ustadig og foranderlig. homo Inconstans. Cic.

Hand er ret en veirhane. Aliud stans, aliud sedens. Er.

¶.3. kaldes den, som af svaghed i kroppen kand finde forud,

nâr det vil blive ont veir. Procellas doloribus præsagiens.

¶.4. kaldes en reinbue. Iris. Ovi.

Som det fremgår, er artiklerne informationsmættede. Umiddelbart efter opslagsordet meddeles ordklasse og køn (for substantiver samlet i artiklen, her »en«), oftest fulgt af bøjningsoplysninger. Dernæst kommer betydningsdelen, hvor hver betydning forsynes med en dansk definition og en oversættelse til latin, den sidste med summarisk kildeangivelse i form af gængse forkortelser af latinske forfattere, her Vitruvius, Cicero, Erasmus og Ovid. Til betydning 2 har Moth noteret en ordforbindelse, markeret ved understregning og belyst ved en latinsk parallel.

Mens kilderne til det latinske stof stort set meddeles, er den eneste danske hjemmelsmand, der nævnes, Peder Laale. Vor fornemste Moth-kender, Svend Eegholm-Pedersen, har konstateret, at der i førsteredaktionen også henvises til de gamle viser, ligesom der er en del brugsoplysninger, fx om et ords eller en betydnings dialektale karakter. Set med eftertidens øjne var det et fejlgreb at fravælge disse informationer i slutredaktionen, for manglen på kilde- og brugsangivelser har været senere leksikografers vægtigste anke mod Moths værk. Til gengæld har man værdsat hans registrering af bøjningsformer, hans sikre betydningsopdeling og præcise definitioner, hans righoldige eksempelmateriale, som har fastholdt datidens kollokationer, og ikke mindst hans interesse for samtidens talesprog. 

Moth var ikke den første, der arbejdede på en dansk ordbog. Allerede i 1510 blev Christiern Pedersens latinsk-danske vokabular trykt, og flere fulgte. Ordbøgerne fra 1500-tallet og det tidlige 1600-tal havde latinindlæringen som deres primære formål.

Men midt i det 17. århundrede skete der en markant nyorientering. En række lærde iværksatte efter tysk forbillede en målrettet indsats for at opdyrke modersmålet. Tidligst gjaldt kultiveringen af dansk det digteriske sprog, udmøntet i en række metriske værker. I næste fase fulgte sprogbeskrivelser, den berømteste Peder Syvs Nogle betenkninger om det Cimbriske Sprog fra 1663. Her opstiller Syv et program for »det Cimbriske sprogs uddyrkelse« (s. 30), og til den er først en grammatik og dernæst en »Nafne- elder Glosebog« fornøden (s. 31). Han arbejdede selv på en sådan glosebog, og det samme gjorde en række præster og skolefolk. 

Disse mænd stod i livlig kontakt med hinanden og med Moth, i et komplekst forhold præget af venskaber og samarbejde, rivalisering og polemik, understøttelse og magtudøvelse. Hele dette lærde netværk arbejdede på en bred front med modersmålets opdyrkning – til fædernelandets reputation.

Udnyttelsen af Moths ordbogsmanuskripter

Samtidig med Moth, men uden kendskab til hans leksikografiske arbejde, var Frederik Rostgaard (1671-1745) begyndt på sit eget projekt for en dansk ordbog. Den skulle omfatte hele det danske ordforråd, forsynet med oversættelser til latin. Rostgaard havde flere hjælpere til arbejdet, og i 1737 trådte historikeren Jacob Langebek til. Han formulerede en plan for værket og sled sig med stigende ulyst gennem redigeringen af alfabetets første halvdel. Efter Rostgaards død udtalte han sin uvilje mod at fortsætte »saa strengt, vidtløftigt og uangenemt et Arbeid« (citeret efter Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1742-1942. Samlinger til Selskabets Historie, v. Asger Lomholt, III, 1960, s. 220). Ordbogsprojektet var tæt på at gå helt i stå.

Men i 1753 tilbød Moths arvinger at sælge hans samlede leksikografiske arbejder til kongen, og på Langebeks anbefaling blev materialet erhvervet. Inden hans eget manuskript gik i trykken, skulde det forbedres »af det store Sl. Geheime Raad Moths Verk, saa vidt behøvedes« (s. 223). Trods et kongeligt pålæg om ordbogens fuldførelse skete der intet i sagen, før Videnskabernes Selskab i 1776 gjorde ordbogssagen til sin, ihukommende den gamle sandhed, »at et Sprog og dets forbedring meere tiener til at forevige stoore naune, og Bedrifter end de største Colosser og Pyramider« (s. 224). Værket, der officielt hed Dansk Ordbog udgiven under Videnskabernes Selskabs Bestyrelse, kom til at gå under navnet Videnskabernes Selskabs Ordbog (VSO). Efter den oprindelige og ufravigeligt fastholdte plan skulle den udarbejdes på grundlag af Langebeks, Moths og Rostgaards manuskripter. Det Kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket udlånte generøst disse håndskrifter til redaktørerne af de enkelte bogstaver. 

Det blev fatalt i ulykkesåret 1807. Da København blev belejret, ønskede rektor for Metropolitanskolen L.N. Nissen, som var i gang med bogstav P, at aflevere Moths og Rostgaards manuskripter til ordbogskommissionens formand, E.N. Viborg. Efter bombardementet fortalte formanden i sin beretning til kommissionen:

Jeg havde nogen Betænkelighed ved at modtage dem, da ieg ikke holdt det raadeligt at samle alt Ordbogen vedkommende paa et Sted, for ey at tabe det hele paa eengang. Fordeelt var det følgeligen mindre Fare udsat, og ieg satte den Tillid til enhver Medarbeider for Ordbogen, at han som Videnskabsmand vilde i paakommende Jldsvaade fornemmelig frelse et Manuskript, som kan tages under Armen. Saasnart første Bombarderings Nat viiste, at Christianshavn var den Deel af Hovedstaden som var mindst udsat for Bomberne, flyttede ieg alt, hvad som hørte til Ordbogen her fra Videnskabernes Selskabs Værelser til Veterinærskolen, og gik ogsaa under Bombernes Hvislen, Skrald og Drøn til den latinske Skole for at afhente de foromtalte Materialier, men var saa vanheldig ikke at finde Doctor Nissen hiemme. Bombarderingens Tiltagelse forbød mig at komme oftere, og dets Rædseler satte Doctor Nissen i den Forfatning, at han forglemte at tage sine Manuskripter med sig da den latinske Skole lagdes i Aske (s. 273). 

Af Moths manuskripter brændte bogstaverne P, R i ordbogen og O, P, R i leksikonnet (Q var forvist fra Moths værk). Til alt held er førsteredaktionen bevaret komplet.

Redigeringen af VSO fortsatte, i stadigt stigende grad ude af trit med samtiden, bundet, som man var af de oprindelige principper. I 1905 udkom endelig sidste bind. Det indledes med en fortale af ingen ringere end Vilhelm Thomsen og Ludvig Wimmer. De lægger ikke skjul på ordbogens svagheder, men fremhæver dog dens blivende betydning for kendskabet til det danske sprogs historie. »Allerede den Omstændighed, at den ... har optaget største Delen af det Stof, der er samlet i Moths store haandskrevne Ordbogsarbejde, vil altid give den en særlig Værdi« (VSO VIII, 1905, s. VII). 

Blandt VSO's talrige redaktører var en af de bedst kvalificerede Christian Molbech. Han beskrev som den første den danske leksikografis historie (i en omfattende artikel i Nye Danske Magazin, 1827), og han udarbejdede selv flere ordbøger. Den mest betydningsfulde er Dansk Ordbog indeholdende det danske Sprogs Stammeord, tilligemed afledede og sammensatte Ord, efter den nuværende Sprogbrug forklarede i deres forskiellige Betydninger, og ved Talemaader og Exempler oplyste fra 1833 (anden forøgede udgave 1854-59). I fortalen resumerer han sin store leksikografihistoriske artikel og vedgår sin gæld til Moths vidunderligt righoldige ordbog (s. IV-VII). Naturligvis er den ikke fri for fejl og mangler, hvortil hører Moths egne nydannelser og udeladelsen af kildeangivelser ved de danske ord og vendinger, der er hentet fra hele dobbelmonarkiet og altså indbefatter en del norsk og i mindre omfang også islandsk stof. Af den grund har Molbech forholdt sig kritisk til de ord og betydninger fra Moth, der ikke havde hjemmel i den almindelige sprogbrug omkring 1830. I det omfang, han har medtaget den type stof, er det blevet markeret som forældet, sjældent eller usædvanligt, ligesom Moth er anført som kilde. Trods VSO's og Molbechs egen udnyttelse af Moths materiale ville det have været overordentlig nyttigt at få trykt Moths endelige redaktion af ordbogen aldeles uforandret. Den er nemlig

et paa sig selv beroende, yderst vigtigt historisk Bidrag til Kundskab om Sprogbrugen og Ordforraadet i vort Modersmaal, saaledes som det var ved Overgangen fra det 17de til det 18de Aarhundrede; og det ikke allene i Skriftsproget ... men ogsaa i den mundtlige Tales Udtryk, lige indtil Almuens og Hverdagssprogets laveste Kreds (s. V). 

Med den reputation, Moths ordbogsmanuskripter havde, måtte de få en vigtig plads, da hans ambition om et »Dansk Lexicon, saa fuldkommet som det hafves kunde« – næsten – blev realiseret, 275 år efter at han selv første gang satte pennen til papiret i den anledning. Indledningen til Ordbog over det danske sprog åbner med en mønstring af forgængerne i arbejdet med »en ordbog, hvis maal er at give en skildring af det danske sprog«. Og Moth var den, »der undfangede ideen til et saadant værk – og virkeliggjorde den« (ODS I, 1918, s. XV). Hans indsats præsenteres med umådelig respekt, men ikke kritikløst:

Da Moth har medtaget mange dialektord, norske ord og adskillige af ham selv dannede sammensætninger, og da vi ikke har noget sikkert middel til at udskille disse fra de ord, der tilhørte hin tids danske rigssprog, idet brugsbetegnelser er yderst sjældne i Moths ordbog, medtages fra denne kun de ord, der i forvejen findes i vort materiale (s. XLV note 1). 

Værdien af Moths ordbog for ODS ligger da hovedsagelig i, at den tillader en tidlig datering af en lang række ord og betydninger, som ellers først er afhjemlet betydeligt senere.

ODS har udnyttet det Mothske materiale i videre omfang og mere konsekvent end VSO og Molbech: Foruden den seneste redaktion af selve ordbogen (med kildebetegnelsen Moth) er både konversationsleksikonnet (Moth.Conv.) og førsteredaktionen (Moth1) excerperet. Og det er sket flittigt. Søgninger i den elektroniske udgave af ODS giver ca. 38.000 referencer til Moth, heraf ca. 650 til Moth1. Mere sigende end de nøgne tal er det måske, at der i gennemsnit er en henvisning til Moth i hver eneste spalte. Moths manuskripter stod da også bekvemt fremme på ordbogshylderne bag læsesalen på Det Kongelige Bibliotek. På fotografiet fra Illustreret Tidende 1918 nr. 43, s. 602 ses sidsteredaktionen over Lis Jacobsens hoved, om ikke i Juul-Jensens hænder. 

Helt kort skal det nævnes, at også en række specialordbøger har Moths manuskripter blandt deres kilder. Det gælder dialektordbøger, lige fra Molbechs Dansk Dialect-Lexikon, 1841, til Ømålsordbogen, 1992-, lige så vel som historiske ordbøger. I Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700), 1881-1918, bygger ikke helt få artikler udelukkende på Moth. Imponerende nok har Kalkar excerperet både førsteredaktionen og den endelige redaktion, dog uden at specificere, hvilken version han har brugt. Også Holberg-Ordbog har draget nytte af Moths materiale i den seneste redaktion (V, 1988, sp. 1583).

DSL's udgivelsesplaner

I Selskabets præliminære stiftelsesbrev af 8/4 1911 opregnes en række værker, der tænkes udgivet (faksimile i Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Fyrretyve Års Virksomhed 1911 · 29. april · 1951, 1951, efter s. 32). Til dem hører »Gamle danske Grammatikere, Metrikere og Ordbogsforfattere«. Takket være denne formulering kunne Lis Jacobsen siden hævde, at udgivelsen af Moths ordbogsmanuskripter har »stået på vort selskabs program siden dettes stiftelse« (i brev til Undervisningsministeriet af 9/9 1943). 

Der skulle nu gå lang tid, før DSL tog Moth-udgivelsen op. Det første tegn på aktivitet er et brev til medlemmerne af 23/12 1941:

Bestyrelsen har bragt i erfaring, at der vil være en mulighed for af den bevilling, staten stiller til rådighed til afbødning af arbejdsløshed indenfor de grafiske fag, at få midler til fremstilling af kulturelle publikationer, som ikke på anden måde vil kunne gennemføres. Anmeldelse af sådanne publikationer skal være Arbejds- og Socialministeriet i hænde snarest, hvorfor vi til behandling af sagen har berammet extraordinært medlemsmøde til lørdag den 3. januar 1942 kl. 16 på selskabets kontor. 

Tiende og sidste forslag til drøftelse og beslutning er en udgave af Moths ordbog. Først på årsmødet i 1943 blev udgaven foreslået med årsberetningens myndige ord: »En udgivelse af dette enestående værk har længe været påkrævet«. I september lykkedes det at få bevilget lønmidler til to arbejdsledige kandidater, der skulle afskrive hele Moths sidste redaktion; afskrivningen ansloges at ville tage to år. Planen var, at afskriften skulle være trykgrundlag for en videnskabelig udgave med varianter fra de tidligere redaktioner. Carlsbergfondet støttede arbejdet og var udset til at finansiere det omfattende udgiver- og tilsynsarbejde med varianter, verbalkommentarer, håndskriftbeskrivelser, en biografi af Moth, en redegørelse for hans fonetiske og grammatiske system og en sproglig bestemmelse af hele værket.

Afskrivningen begyndte i januar 1944. Instruksen lød på, at Moths tekst skulle afskrives helt nøjagtigt, og i marginen skulle hans egne rettelser anføres. Der skulle skrives på »tværlinieret foliepapir, hvoraf afskriverne benyttede de øverste 2/3, medens den nederste 1/3 var forbeholdt udgiverne til variantapparatet« (referat af samtale mellem Carl S. Petersen, Jørgen Glahder og Aage Hansen den 16/11 1943). 

Arbejdet blev ikke klaret med fire årsværk. Først i årsberetningen 1951-52 meldes afskrivningen afsluttet, og da havde fem arbejdsledige kandidater været i sving, ganske vist på deltid og i varierende omfang. Med klart læselig håndskrift har de omhyggeligt kopieret hele slutredaktionen, suppleret med førsteredaktionen af de brændte bogstaver. Undervejs opstod der forudsigeligt problemer med finansieringen, og kort efter krigen fik Lis Jacobsen gjort Einar Munksgaard interesseret i projektet – »Det vilde være frygtelig morsomt, om det skulde lykkes«, slutter hun 3/7 1946 et brev til den lærde forlægger.

Det gjorde det ikke. På årsmødet i 1953 måtte bestyrelsen give den bitre meddelelse, at man havde besluttet at opgive trykningen – »Carlsbergfondets formand havde udtrykkelig overfor administrator erklæret, at Moths ordbog hører til de sager, som Carlsbergfondet ser på med den største betænkelighed«. Det rejste en efter referatet at dømme intens diskussion, hvor filologerne fylkedes til forsvar for Moth. Skautrup foreslog, at man undersøgte de potentielle brugeres interesse for en udgave, og det blev besluttet. I marts 1954 udsendte Selskabet da en subskriptionsindbydelse for at »undersøge, hvor stor interesse der indenfor fagfolks kredse vil være for en udgave af denne art«. Resultatet var skuffende, og udgaven blev stillet i bero. 

Dog ikke for altid. Under 22/11 1974 noterede Selskabets administrator, Erik Dal, i sin DSL-dagbog:

I forbindelse med ordsprogsarbejdet fik Iver Kjær og Kousgaard Sørensen lyst at se Moth-materialet og fik det forevist af frk. Søndergaard. Kjær ringede senere og udtrykte sin begejstring over det samt forundring over, at man efter en kostbar afskriverindsats har ladet det ligge ... Han mente, at man trods materialets uhyre omfang (12000 sider) måtte finde udvej for at xerografere et passende antal kopier og mente, at Nordisk Institut måtte kunne indgå i et samarbejde. Jeg bad ham sende bestyrelsen en indstilling herom, helst med tal i. 

Det blev indledningen til omfattende sonderinger af mulighederne for at mangfoldiggøre DSL's afskrift ved fotokopiering, mikrofilm, mikrofiche eller offsetduplikering – det sidste ville forudsætte, at afskriften blev afskrevet på maskine. I betragtning af, at alle disse teknikker for længst er håbløst forældede, var det nok godt, at også disse bestræbelser kuldsejlede.

Digital Moth

I hundredåret for den første lancering af DSL's udgivelsesplan lysnede det endelig. Den 20/12 modtog Selskabet Carlsbergfondets tilsagn om at yde støtte til projektet Barokkens opdyrkning af det danske sprog. Projektet er beskrevet andetsteds i årsberetningen, og i denne sammenhæng skal der udelukkende fokuseres på udgivelsen af Moths ordbog. 

Som de tidligere faser af historien om Moth og DSL begyndte dette foreløbig sidste kapitel som et meget ambitiøst projekt. Den første idé var at kopiere succesen med ODS ved at lade materialet afskrive af to hold lige så dygtige som underbetalte kinesiske skrivere. Og hvorfor ikke gå direkte til Moths original – hvis man ikke forstår dansk, er det vel lige meget, om man kopierer Moth eller fem arbejdsledige kandidater? Hele den originale slutredaktion og særligt interessante dele af det øvrige materiale skulle digitaliseres og linkes til de enkelte artikler.

Der blev indhentet tilbud på skanninger, opstillet kalkuler over it-arbejdets omfang og udført beregninger af Moth-materialets størrelse. Dernæst blev der udarbejdet et omfattende udbudsmateriale, som blev lagt på en hjemmeside, og DSL henvendte sig til universitetet i Trier, der tidligere har stået for kontakten til det kinesiske afskrivningsbureau. Svaret var definitivt – og negativt: Afskrivning af håndskrift forudsætter kendskab til sproget. 

Ikke desto mindre blev andre udenlandske firmaer på lige fod med danske anmodet om at afgive tilbud på den nu præcist definerede opgave: indastning af DSL's afskrift i et nærmere angivet format. Der indkom en del tilbud, men kun fra danske firmaer. Det bedste kom fra AP Data, som har indtastet Det Kongelige Biblioteks håndskrevne kataloger. Så snart bevilligen var i hus, gik DSL's it-afdeling i gang med at programmere en brugergrænseflade, så indtastningen kunne begynde planmæssigt den 1/2. I skrivende stund er AP Data nået til F i ordbogen – en noget hurtigere proces end den tidligere afskrivning i hånden. Indtastningen forventes afsluttet med udgangen af 2012.

Den kommende udgave adskiller sig væsentligt fra DSL's tidligere planer. Det skyldes dels mediet, dels læren fra de gamle projekter. Udgivelsen er begrænset til selve ordbogs- og leksikonartiklerne, mens parateksten, bl.a. Moths dateringer, udelades. Der tages udelukkende hensyn til DSL's afskrift, og de tekstkritiske noter i marginen forbigås, ligesom de tidligere redaktioner ikke udnyttes. Der er altså ikke tale om en traditionel videnskabelig udgave, iklædt nutidens elektroniske form, men om en decideret digital udgivelse. 

Det betyder ikke bare renoncering på den trykte udgaves fortræffeligheder, men også nye muligheder. Teksten indtastes i en database i det format, XML, der i dag skønnes mest holdbart og hensigtsmæssigt. Samtidig sker den første opmærkning. I feltet Opslagsord indskrives lemma, i Brødtekst tekst, der i DSL-afskriften er umarkeret, dvs. hovedsagelig dansk. Den mystificerende betegnelse Rød på den tredje type felt, der anvendes under indtastningen, skyldes, at DSL-afskriften understreger latinske afsnit med rød blyant – desværre først fra midt i ordbogens bogstav R.

Resultatet af indtastningen bliver altså en meget stor database med opmærket tekst. Den skal viderebearbejdes. Allerførst vil en korrekturlæsning være ønskelig. Dernæst planlægges det at opløse de hyppige forkortelser, fx »Cic.« for Cicero i de latinske tekstdele, i hvert fald i det omfang, det kan ske automatisk. En opmærkning af teksten med kategorierne ordklasse og bøjning vil formentlig kunne foretages semiautomatisk. Mere arbejdskrævende vil det være at foretage en markering af kollokationer, brugsoplysninger og danske kilder. I senere faser vil teksten yderligere kunne beriges med links til DSL's afskrift og til Moths original (hvis de bliver digitaliseret), ligesom det vil være teknisk muligt at inkorporere varianter fra de tidligere redaktioner – men den opgave er endog meget tidkrævende og forudsætter højt kvalificeret arbejdskraft. 

Databasen skal præsenteres på en hjemmeside, hvor det vil være muligt at foretage søgninger med de opmærkede kategorier som parametre. Det er tanken, at Moth skal kobles til DSL's eksisterende ordbogsressourcer, så man fra én side kan søge i Moths værk, Holberg-Ordbog, ODS, Den Danske Ordbog – og forhåbentlig også Gammeldansk Ordbog.

Perspektivet er svimlende, og med de tidligere udgivelsesplaners skæbne in mente er det betryggende, at den elektroniske udgave i første omgang kan være relativt enkel for siden at blive forfinet og udvidet. Selv om der forestår et stort arbejde, tør man godt allerede nu glæde sig over, at Moths danske Lexicon snart vil blive publiceret, om ikke perfekt, så dog perfektibelt.