Du er her: Forside Sprog Sprogets historie

Romaner og noveller 6-10

Herman Bang: Romaner og noveller 6-10

Herman Bang (1857-1912) var prosaens mester. Hans forfatterskab hører til dansk litteraturs betydeligste, dels på grund af dets dybe psykologiske indsigt, dels på grund af den impressionistiske, filmiske stil, der fornyede datidens prosa, og som stadig præger nutidens litteratur. Romaner og noveller 1-10 er den første udgave, der gengiver det skønlitterære prosaforfatterskab i dets helhed. Udgaven omfatter de samlede romaner i bind 1-5 og de samlede noveller i bind 6-10. Alle teksterne er kritisk gengivet efter førsteudgave eller manuskript og forsynet med oplysende efterskrifter og forklarende noter. Læs mere

Se flere af DSL's udgivelser

 
Handlinger tilknyttet webside

Sprogets historie

Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelsesvirksomhed i form af tekstkritiske udgaver af historiske og litterære kilder og af ordbøger over forskellige sprogtrin og forfatterskaber leverer et fremragende og nødvendigt materiale for forskere til undersøgelse af det danske sprogs historie.

Babel

Pieter Bruegel den ældre:
Babelstårnet (1558-1568)

Også inden for Selskabets egne rammer har disse kilder været udnyttet dels til samlede fremstillinger af det danske sprogs historie, dels til studier af sproghistoriske delemner, og i de seneste år er denne aktivitet intensiveret.

Det danske Sprogs Historie I-IV

"Med alle den nordiske filologis mange fangarme er der suget kulturelt stof op i dette ene værk som i intet andet af faget. Vil det ikke gøre epoke, så er det til gengæld gjort af en epoke."
Professor Thomas Bredsdorff, Politiken 1968

I perioden 1944-1968 udgav Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Det danske Sprogs Historie I-IV skrevet af professor Peter Skautrup. Værket er efterkrigstidens vægtige beskrivelse af det danske sprogs historie, og det er båret af forfatterens syn på sproget som en spejling af samfund og kultur. Værket suppleredes i 1970 af et stort registerbind.

Moderne Dansk 1-3

"Værket udmærker sig ved en rig fylde af originale iagttagelser."
Professor Poul Lindegård Hjorth, Den Store Danske Encyklopædi 1997

Aage Hansen, hvis navn især er knyttet til de to store ordbogsværker Ordbog over det danske Sprog og Holberg-Ordbogen, udgav i 1967 i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs regi Moderne Dansk 1-3. Værket er et hovedværk i beskrivelsen af moderne dansk.

Gå til DSL's igangværende sproghistoriske projekter

 
Sidst opdateret 16/07 2009 12:38