Vejledning

• BRUGERVEJLEDNING

  • Tekniske specifikationer
  • Om at finde vej
  • Om at få adgang til teksterne
  • Om at læse teksterne
• VIGTIGE METODISKE BEGREBER
  • Tekstkritisk apparat
  • Faksimiler
  • Senere tilføjelser
• OM AT LÆSE GAMMELDANSK
• UDGIVELSESPRINCIPPER

Brugervejledning

Tekniske specifikationer

For at man kan få størst mulig gavn af websiden, skal computerens software opfylde følgende minimumskrav:

• Websiden validerer mod W3C-anbefalingerne. Den er testet i Netscape 6, Mozilla 1.3, Firefox 1.0 og Internet Explorer 6. Enhver browser der understøtter W3C-anbefalingerne (i tilstrækkelig grad), vil dog også vise siden med korrekt layout.
• Cookies skal være slået til.
• For at man skal kunne se hele websiden uden at bruge den horisontale scrollbar, skal skærmopløsningen stilles på 1024 x 768 pixels eller højere.
• Websiden bruger skalerbare fonte, hvilket betyder, at man kan sætte tekstens størrelse op og ned inden for browseren. Det gøres på de fleste browsere ved at klikke på Vis/View i browserens værkstøjslinje og så Tekststørrelse/Text Size – Forøg/Increase eller Formindsk/Decrease afhængig af, hvad man foretrækker. En del browsere understøtter skift af skrifttyper via tastkombinationen "CTRL+" og "CTRL–"
• Alle faksimilerne på denne webside og Det Kongelige Biblioteks sider er farve-JPEG's. Man skal sørge for, at antallet af farver på computeren er sat til 32.000 eller mere.

Om at finde vej

Den øverste værktøjslinje giver brugeren adgang til websidens forskellige områder:

• DSL's logo
  • Ved at klikke på de tre løver kommer man ind på Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs hjemmeside.
• Forside
  • Klikker man her, kommer man tilbage til startsiden.
• Introduktion
  • Her finder man en kort projektbeskrivelse.
• Projektbeskrivelse
  • Her kan man læse en detaljeret redegørelse for projektets forudsætninger, formål, genstandsfelt og metode.
• Medarbejdere
  • Her finder man en liste over projektets medarbejdere, deres telefonnumre og mailadresser.
• Vejledning
  • Her finder man en vejledning i hjemmesidens opbygning og brug.
• Håndskrifter/tryk
  • Her klikker man for at komme til en liste over de anvendte håndskrifter og trykte bøger. Fra denne liste har man adgang til de udgivne tekster.
• Tekster
  • Her finder man en liste over alle de tekster, som projektet udgiver. Fra listen får man adgang dels til tekstudgaverne, dels til en beskrivelse af det håndstrift eller tryk teksten optræder i, i begge tilfælde via en side med litteratur- og kulturhistoriske oplysninger.
• Home
  • Tastaturets Home-knap bruges til at komme til toppen af siden.
• Alt+→
  • Denne tastekombination blader en side frem
• Alt+←
  • Denne tastekombination blader en side tilbage

Værktøjslinjen i den venstre margen giver også mulighed for, at man kan komme til andre sider, fx Gammeldansk Ordbog.

Om at få adgang til teksterne

Man kan få adgang til teksterne på to forskellige måder: enten fra listen under Håndskrifter/tryk eller fra listen under Tekster.

Teksterne udgives i flere former og med flere oplysningstyper:

• En transskription, dvs. en gengivelse af teksten i håndskriftet/trykket
• Faksimiler, som kan åbnes ved at klikke på Faksimile i venstre margen. Hjemmesiden giver ikke adgang til faksimiler af alle håndskrifterne/trykkene.
• En oversættelse til moderne dansk, som kan åbnes ved at klikke på Oversættelse i venstre margen. Hjemmesiden giver ikke adgang til oversættelse af alle teksterne
• Et tekstkritisk apparat, som kan åbnes ved at klikke på * efter et ord eller en ordforbindelse i transskriptionen eller ved at klikke på Tekstkritisk apparat i venstre margen.
• Senere tilføjelser, som kan åbnes ved at klikke på Senere tilføjelser i venstre margen.
• En litteraturhistorisk eller kulturhistorisk fremstilling, som kan åbnes ved at klikke på Litteraturhistorisk baggrund i venstre margen.
• En beskrivelse af håndskriftet eller trykket, som kan åbnes ved at klikke på Håndskriftbeskrivelse i venstre margen.

Om at læse teksterne

Om at læse gammeldansk giver nyttige tips til læsningen.

Teksten gengives linjeret og bogstavtro. Forkortelser er opløst, og opløsningerne er gengivet i kursiv skrift. Der skelnes ikke mellem allografer, dvs. varianter af samme bogstav. Udgivelsesprincipper giver en mere detaljeret oversigt over principperne.

Man kan blade i teksten ved hjælp af pilene og , eller man kan komme direkte til den side, man ønsker, ved at bruge dropdown-boksen. Man scroller op og ned i teksten med scrollbaren til højre for transskriptionen.

Ved at klikke på en rød stjerne åbner man det tekstkritiske apparat, hvor ordet eller ordene lige før stjernen bliver kommenteret.

En faksimile af den side, man kigger på, kan åbnes ved at klikke på Faksimile i venstre margen. Faksimilerne kan forstørres og drejes ved hjælp af knapperne på skærmen.

Vigtige metodiske begreber

Tekstkritisk apparat

Et tekstkritisk apparat er noter til teksten, som man kan få adgang til ved at klikke på de røde stjerner. Noterne åbnes i et vindue ved siden af transskriptionen.

Det tekstkritiske apparat giver originaltekstens ordlyd, hvis skriveren har rettet i teksten under skrivningen:

Desuden meddeler det tekstkritiske apparat:

• fejl i teksten, der ikke er blevet rettet af skriveren, men har kunnet rettes af udgiveren. Udgiverens rettelser kaldes konjekturer, og de anvendes meget restriktivt og kun, hvor det (næsten) er sikkert, at skriveren selv ville have rettet, hvis han/hun havde opdaget fejlen:

  thæn: thæt [hs.]	= I transskriptionen er et fejlagtigt ‘thæt’ blevet erstattet af ‘thæn’ af udgiveren. Forkortelsen 'hs.' betyder håndskrift(et).
  ridder aff: ridder [hs.]	= Udgiveren har indsat 'aff', fordi sætningen ikke giver mening uden forholdsordet.
  Nw [initial glemt]	= N-initialet er blevet glemt af skriveren (eller af rubrikatoren, dvs. den, der indsætter initialer og overskrifter i håndskriftet) og er indsat af udgiveren.

• bemærkninger om rasur:

  synd [på rasur]

  = Ordet ‘synd’ er skrevet på rasur, dvs. på et sted med udraderet tekst.

• usikre læsninger:

  bøkær [læsning usikker]	= Bogstaverne er utydelige, men udgiveren mener, at læsningen ‘bøkær’ er korrekt.
  bøkær [måske] bokæn	= Bogstaverne er utydelige; udgiveren mener, at der højst sandsynligt står ‘bøkær’, men at ‘bokæn’ også er muligt.

• fuldstændig ulæselige tekststykker:

  frelsæ [herefter ca. syv ulæselige bogstaver]	= Der er plads til ca. syv bogstaver efter ordet ‘frelsæ’, men de kan ikke tydes.
  manghæ: ma [hs.; skjult af indbinding]	= Slutningen af ordet kan ikke læses, idet den er skjult af indbindingen.

• lakuner:

  bøøn [herefter mangler et blad]	= Der er forsvundet et blad efter ordet 'bøøn'
  windhæ [herefter tom linje; måske tekstlakune]	= Skriveren har muligvis glemt en del af teksten, idet der er en tom linje efter ordet 'windhæ'.

• bemærkninger om åbne pladser:

  Stampær [før dette tom plads]

  = Før ordet ‘Stampær’ er der en tom plads i håndskriftet.

• læsioner:

  linnæn: lin næn [hs.; læsion]

  = Der er en læsion (et hul eller en revne) i pergamentet eller papiret midt i ordet ‘linnæn’. Skriveren har taget hensyn til læsionen.

• andre interessante forhold:

  likom: likom [med nasalstreg over] m [hs.]	= I håndskriftet er ordet ‘likom’ skrevet med et overflødigt forkortelsestegn over ‘m’.
  blii [måske] blu [med senere tilføjet u-krølle]	= Det kan ikke afgøres, om skriveren ville skrive 'blii' eller 'blu'. En senere læser har dog skrevet en u-krølle over 'ii' eller 'u'.

Faksimile

Faksimilerne er tilklippede fotografier af håndskrifternes blade. De er taget i fotoafdelingerne på Det Kongelige Bibliotek i København og Kungliga biblioteket i Stockholm.

Hver faksimile kan forstørres ved at vælge ‘stor’ og derefter trykke på ‘VIS’. Faksimilerne kan også drejes 90, 180 og 270 grader.

Klikkes der direkte på faksimilen, åbnes den i et nyt vindue.

Senere tilføjelser

Ved senere tilføjelser forstås de skrevne eller tegnede spor af brug, der er blevet tilføjet i håndskriftet under læsningen og brugen af det. Ofte er det henvisningsord eller skriftprøver, der er kradset ned på tomme pladser i håndskriftet, fx i margenen eller på forsatsbladet. Til tider henviser tilføjelserne klart til tekstens indhold, mens de andre gange blot består af brugerens navn eller en bøn. Sjældnere finder man en lille tegning, oftest en henvisende hånd. Hvis de senere tilføjelser kræver kommentarer, anvendes samme konventioner som i det tekstkritiske apparat. Linjeskift markeres med |.

Om at læse gammeldansk

Her følger først en kort orientering om gammeldansk og derefter en tabel til hjælp ved oversættelsen af enkelte bogstaver til moderne dansk.

Gammeldansk - helt kort

Gammeldansk kalder man det danske sprog i middelalderen. Vi kender kun skriftsproget, men må gå ud fra, at massive ændringer i stavemåderne afspejler nye udtaler. De ældste gammeldanske kilder, der er bevaret, stammer fra omkring år 1100. Kort efter år 1500 sker der et skifte i skriftsproget, som gør det rimeligt at afgrænse den gammeldanske periode dér. I løbet af de 400 år ændrede det danske sprog sig afgørende. Det største skel ligger midt i 1300-årene. Sproget i kilderne fra før ca. 1350 kaldes ældre middeldansk til forskel fra yngre middeldansk, der dækker resten af den gammeldanske periode.

Ældre middeldansk har et rigt bøjningssystem, og mange af periodens gloser er ukendte i moderne dansk eller har fået en ny betydning. Stavningen minder på mange punkter om moderne svensk og norsk.

Yngre middeldansk har et bøjningssystem, der er næsten som i moderne dansk. Ordforrådet er i vidt omfang kendt endnu i dag. Stavningen varierer meget fra tekst til tekst. Generelt ligger håndskrifterne fjernere fra moderne dansk end trykkene.

Man kan læse mere om gammeldansk og få nyttige litteraturhenvisninger i Sprog og bog.

Tabel over gammeldansk = moderne dansk

På nogle punkter kan man "oversætte" det gammeldanske skriftbillede til moderne dansk ved hjælp af nogle ret enkle omsætningsregler. Bogstavets placering i den gammeldanske glose kan være afgørende for, hvordan det skrives i dag. I tabellen bruges bindestreg som symbol for et eller flere bogstaver, fx betyder th-, at th står først i ordet. Er bindestregen omgivet af parenteser betyder det, at der er flere muligheder, fx betegner -c(-), at c kan stå sidst eller midt i et ord, og a(e) betyder a eller ae.

I listen indgår ikke bogstaver som udtryk for tal (romertal); de skal findes i den særlige liste over romertal nedenfor.

• a(e) = a eller å; i slutstavelse = e
• aa = å eller o
• c- = c eller k eller s
• -c(-): c eller k eller g
• -ck(-) = k(k)
• (e) = e eller æ
• -f(f-) = f eller v
• -f(f)u- = v
• -f(f)v- = v
• -f(f)w- = v
• -gh(-) = g eller ingenting
• -h(-) = h eller ingenting
• i = i eller j eller y; i slutstavelse = e
• ia = je
• ie = i eller e
• ii = i eller y
• iu = y eller ø
• iv = y eller ø
• iw = y eller ø
• j = j eller i
• je = je eller e eller i
• -k(-) = k eller g
• o(e) = o eller å eller u; i slutstavelse = e
• -p(-) = p eller b
• q = k
• -t(-) = t eller d
• th- = t eller d
• -th(-) = d
• u(u) = u eller v; i slutstavelse = e
• ue = u
• v = v eller u
• w = v eller u
• y = y eller ø eller i eller j; i slutstavelse = e
• z = s
• æ(æ) = æ eller e eller i
• ø(e) = ø eller y

Romertal

• c = 100
• cc = 200
• cd = 400
• d = 500
• dc = 600
• i = 1
• ii, ij = 2
• iii, iij = 3
• iiii, iiij, iv = 4
• ix = 9
• j = 1
• l = 50
• m = 1000
• mcdlxxxiii = 1483
• v = 5
• vi, vj = 6
• vii, vij = 7
• viii, viij = 8
• viiii, viiij = 9
• x = 10
• xc = 90
• xl = 40

Udgivelsesprincipper

Teksten gengives linje- og sideret med et minimum af konjekturer.

Håndskriftets (evt. senere tilføjede) vers- eller linjetælling og paginering anføres, ligesom tidligere udgavers vers- eller linjetælling, hvor de afviger fra manuskriptets. Tidligere udgavers sidetal kan også være anført.

Teksten gengives bogstavret, men tilpasset moderne tegnsæt. Det indebærer, at:

• r-rotunda og r med hovedstav gengives som r
• højt og rundt s skrives s
• sz/ß transskriberes sz
• y, enkelt og dobbelt overprikket y gengives alle som y

Derimod skelnes mellem kort i og langt j.
Gennemstreget l og u gengives i transskriptionen som henholdsvis l og y, men brugen omtales i håndskriftbeskrivelsen.

Håndskriftets brug af store og små bogstaver følges, også i proprier. Initialer gengives som majuskler.

Tekstens tegnsætning respekteres, idet også / bevares. Sætningspunktum sættes altid kompres på det forudgående tegn med blanktegn efter. Øvrige punktummer sættes kompres både før og efter, fx .i. (for 'i' eller '1', dvs. én eller ét).

Forkortelser opløses og de indsatte bogstaver kursiveres i overensstemmelse med Gammeldansk Ordbogs regler: hævede bogstaver gengives i ordinær, og de suspenderede bogstaver kursiveres. Tekstens stavning i uforkortede ord er be­stemmende for opløsningens form.