|
gnist sb.
f. i- el. o-st.; pl. gniste.
1 (lys)glimt, refleks · Crisolitus .. ær røth .i. lut .. oc giuær af sik
gnistæ gen sool Harp. stenbK.179,3.
2 glød · jdhor synda gerning [skal være] swasom eldz gnista
Postil.330,12. (Esaj.1.31) [gnista fsv.] · [en djævels] øuen gifuæ af
thøm gnister som een brennendæ lwæ Mandeville.176,8 · en gnisth, som
skiwles i asken Kempis.170,27 · Aff lidhen gnijsth wordher offthe stoor
ildh PLaale (DgO.1.nr.350) [quist ChrP.1515] · gnist som flwer aff
gloende iern ChrPed. Voc.176v [strictura lat.] · [Djævlen tænder] then
gnist tijl thet worder en stor eld Lucid. Gh.261.2 [nistæ Cod. AM76.].
3 en lille (ringe) del af noget · wth slykke myn gnyst hwilken som ær i
geen GldBib. 2Sam.14.7 [scintillam lat.] · Alle thingh æ hore store oc
godæ the ære, i lignilsæ til hanwm, tha ære the icke vthæn som een
gnist KærlSting.286v [fauilla lat.] · O! hwo som haffde een gnisth aff
sandh kærligheth Kempis.23,27 · iæc ma io fongæ iæn lidæn gudeligh
brynnes gnistæ, huor offtæ iæch tagær thette leffwinde sacramente
Kempis.193,25 [flammam lat.].
VarL: gnistæ (pl.) Harp. stenbK.179,3; gniisthe (pl.) Mariager
leg.149,10; gnyst GldBib. 2Sam.14.7.
VarB: pl. gnister Mandeville.176,8.
Etym: ODS Gnist.
gnistne vb. +.
udsende gnister; skinne blinkende · at gnistne eller skinde ChrPed.
Voc.168r [scintillo lat.].
Etym: afledt af gnist.
gnistre vb. +.
1. svage kl.; præt. gnistrethe; præt. ptc. gnistreth.
frembringe en skærende lyd (med tænderne) · gnistrethe oc skare meth
thændhrenæ Mariager leg.15,11. ApG.7.54 [stridentes lat.] · [De
fordømte i helvede] gniste [m]et thenner Lucid. Gh.265.6 [skæluæ Cod.
AM76.] · at gnistre met tendere ChrPed. Voc.176r [strideo lat.].
VarL: (#) gnistrethe (præt.) Mariager leg.15,11; (#) gniste (præs.pl.)
Lucid. Gh.265.6.
Etym: ODS II.gnistre.
gnit sb. +.
f. rodst.; pl. gniter.
luseæg · Om thu wilt, at gnitær waxe æy i thit haar, tac osæn af rutæ
oc smør thit houæth mæth. tha fallæ gniternæ aff Lægeb. (AM187).93,9
· gnyd ChrPed. Voc.96r [lens lendis lat.].
VarL: gnitær (pl.) Lægeb. (AM187).93,4; (#) gnyd ChrPed. Voc.96r.
Etym: ODS I.Gnid.
gnithe vb.
1. stærke kl.; præt. gneth; præt. ptc. gnethen.
gnide. a indarbejde (tyktflydende materiale) i; indsmøre (med.) ·
gnidher Thott249.244 [var. til Smør i: Smør man syk mæth klofløk ..
tha hølær thet hugs orm bit HarpK.109,28] · gnidher HarpB.156,35
[var. til Smytær i: Smytær mø hænnæ oos ofnæ sinæ spinæ HarpK.;
linat lat.A] · rør thet tiill samelss oc raghe aff horedh oc gnydhe howde
ther medh Lægeb. (AM819).13v · sydhen skulle i tage thi same yrther
oc gnide benen meth op øffwer knæeth Lægeråd.53v,a. b refl.: bevæge
sig (op ad, hen over) · gnidher Thott249.171 [var. til nythær i: tha
nythær diuret sic with træt oc thæt faldær af diuret HarpK.131,25] ·
men nor at [fostervandet] løffuer for tydelige vd, so haffuer icke hynnen
nogen, som hwn sculle gnyde eller trenge sig vd met KvUrteg.25,14. c
findele el. knuse · gnedhet HarpB.155,29 [var. til nithæt i: Warthær
thæt thiurt oc nithæt smat mællæ hændær tha hauær thæt søt døn
HarpK.] · gnydhes Harp. stenbB.187,28 [var. til nithæs i: nithæs han til
hwæt steen mæth watn. oc thwa man sinæ øghn .i. thæt watn tha bristæ
the ut Harp. stenbK.] · [mod gigt skal man tage] raa sillæ melkæ som
salth er oc gnidhe meth olyæ fwldsmaa Lægeb. (NkS314b).E2r · thet
dugher thet som gnidhet ær HarpC.257.33 [conquassatis lat.A] [hertil
el. til bet. a] · gnidhet HarpC.264.32 [var. til knysset i: worther hun
stamppet meth gammel ystræ, tha dugher thet ther knysset æær oc thet
ther brwdhet eer HarpA.] · 3 alne grofft læret .. till at gnydæ qwæder
igemmen met 1504 (Hofregnsk.104,6) · gnid posen i mellom thin fingræ
meth kommeneth Lægeråd.45r,b · Tagh blodsten ok gny fast po en
hwedsten KvUrteg.36,20. d føre el. stryge med et (vist) tryk · [for det
samme duer] aske aff marswine tenne ok gnyde tengiærden ther meth
Lægeb. (UppsD600).206 · [karret] skal gnides, ok toæs meth watn
GldBib. 3Mos.6.21 [defricabitur lat.] · thw skalt gnide thine tender
meth salt orlig om morghen BondePr. (AM).49r,b · aff at gnyde [udg.
guyde] ChrPed. Voc.62r [extero lat.] · meget ath gnyde ChrPed.
Voc.136r [perfrico lat.] · ath gnyde ChrPed. Voc.168r [scarifico lat.] ·
qwindhen skal gnydhe hennes brysth KvRoseng.162,5 [ryben mhty.] ·
[ved tandbrud] skal man gnydhe tenderne sedelygh eller och trøcke
them [meth] fingernæ KvRoseng.166,11.
VarL: gnidher (præs.) Thott249.171; gnydhes (præs.pass.) Harp.
stenbB.187,28; (#) gny (imp.) KvUrteg.36.20.
VarB: præt.ptc. gnidhet HarpC.257,33.
Etym: ODS II.gnide.
gnithsle vb. +.
skære tænder · Och [jøderne] bede deriss tender til hobe och gnidslede
met dem ChrPed. Jærtegn. (Skr.1:90,6. ApG.7.54).
Etym: afledt af gnithe.
gnus sb. +.
nydelse, velbehag · swasom wj fangom nok gnuz j dagh, swa faa wi
oc j morghen Postil.34,27 (Esaj.56.12) · *Meth anledhæ sorth hwn [*:
lykken] sommæ kyws / meth hwith tha giffuer hwn sommæ gnws
Rimkr.2:45,1917 [lywss Rimkr.1].
VarL: (#) gnuz Postil.34,29; (#) gnws Rimkr.2:45,1917.
Etym: fra mnt. genutes gen. af genut (jf. K.G. Ljunggren i
MeijerbArk.5, 1943, s.8-9).
gny sb.
m. a-st.
(våben)larm · xij myla hørdis gny ok bolder aff [hæren]
KMagnus.86,18 [gný vn.A] · *Tha begyndes storm och gny ILøverid.
HolmK47 (RomD.1:14,416) · *[de vilde dyr] bordes met sa møgel gny,
/ thet iech reddes for them ath fly ILøverid. HolmK47 (RomD.1:258).
Etym: ODS Gny.
gnægje vb.
1. svage kl.; præt. gnægjethe; præt. ptc. gnægjeth.
vrinske · mænnene ære ælskæræ til quinnænnæ swa som hæstæ .. ok
hwær gnæggiæ til annæ[r]s husfrue Sv. Post.8:110,35 (Jer. 5.8)
[hinniebat lat.] · hestæ gnæggæ, foer bræghæ, høns galæ
Mandeville.155,3 · [hesten] beginte .. at gnegge KMagnus.244,6
[gneggjaði vn.] · Thet ær offthe hæst ther gnægher som føll PLaale
(DgO.1:nr.1047).
VarL: (#) gnæggiæ Sv. Post.8:110,35; gnæggæ Mandeville.192,23;
(#) gnegde (præt.) KMagnus.6,23; (#) gnægher (præs.) PLaale
(DgO.nr.1047).
VarB: 3. svage kl.; præt. gnegde KMagnus.6.23 [gneggede vn.].
Etym: ODS gnægge.
gok sb. +.
driveri · *bæthre er ath læsæ i thenne boogh .. en i vynnwæ hollæ
gogh som annen lærkæ i bwre Dyrerim.2,27.
Etym: mul. beslægtet m. vn. gókr (skældsord); jf. nyisl. gók
('driveri'); ikke fra mnt. 'gøg' (som bl.a. antaget af D. Strömbäck i
ANF 51, 1935, s. 112).
gome sb.
m. an-st.; pl. gome.
gumme, gane, mundhule (jf. gan) · Ysop dughær oc for hesæ. of man
waghlær hænnæ innæn sinæ gomæ HarpS.17,10 [palato lat.A] · lat thæt
i næsæ .. swa at thæt ganger hanum op i gomæn Lægeb. (AM187).1,8 ·
war thunghe skall ey tilhænghe gwmmen Mariager leg.177,9 · smør
gommen ther meth thet læger saar mwnd Lægeb. (NkS314b).C7v · er
thet so, ath ny fødh barn fangher bulle .. i gwmen eller i tengorth .. so
skal man gnydhe tenderne KvRoseng.166,10 · ware thet so, ath aff then
samme hosthe barnssens twnghe eller gwmen wordher reysth
KvRoseng.171,13 [gumen mhty.].
VarL: gomæ HarpS.17,10; gwmmæ Band.A (Fragm.175,4).
Etym: ODS I.Gumme.
gor sb. +.
n. a-st.
(halv)fordøjet føde i dyrs tarme · Gør man gornithins wærk ofna fæ
annars mans .. swa at vth wælli gor SkL. HolmB74.81v,22
(DgL.1:kap.176).
VarL: gor SkL. HolmB74.81v,22 (DgL.1:kap.176).
Etym: fsv. gor- vn. gor oldeng. gor.
gornithing sb.
person, som dræber (andres) kvæg (lovsprog) · Hwaræsum man
dræpær annænmans fæ .. han ær gørnithing JyL. HolmC39
(DgL.3:63,8) · Gornithing bøtær bathæ scathæ thær han gør oc thre
mark bondæ oc swo kunung. for thy at thæt ær wald JyL. NkS295
(DgL.2:463,2) · Hwore som man dræber annen manz fæ ther hyrde
haffuer .. han er gornithing JyL. GkS3135 (DgL.3:344,9).
Etym: sammensat af gor og nithing.
gornithingsværk sb.
lovstridig handling, der udføres af en gornithing · Gør man gornithins
wærk ofna fæ annars mans SkL. HolmB74.81v,22 (DgL.1: kap.176)
[gørnithings AM39,4] · gornithings ErL. HolmC76 (DgL.5:317.31)
[var. til giort nithings i: for thy at thær ær giort nithings wærk ErL.
AM455 (DgL:5)].
Etym: sammensat af gornithing og værk.
gote sb.
m. a- el. an-st.; pl. gote; kun kendt i pl.; sg. mul. got.
gotlænding, person fra Gotland a alm. · Magnus .. word kuning
owær danskæ oc øwær Gothæ Rydårb.A:104,6 [Gotlandh Rydårb.B:;
Gottorum lat.] · Saa ginghæ guther self willandes til Sweriges konnigh
meth sodhanth skeÿl Ath the motthe faare frÿ ok frels Gutasaga.3v,12
[gutar got.]. b som del af den danske konges (el. dronnings) titel (fra
1361) (altid i gen. pl.) · Wy Eric meth gudz nadhe. Danmarks. Suerikes
Norghes. Wendes oc Gothes. konung oc hertigh i Pomeren 12/3 1397
(DiplDan.4r.6:224,10) · Wi Philippa meth gutz nathe Danmarcs
Sweriges Norges Wendes oc Godes drotning oc hertughinne i Pomeren
8/3 1425 · Wii Christiern met Gudz nade Danmarckes, Norges, Vendes
oc Gottes koning 17/5 1515 (Skråer.2:356,indledn.).
VarL: (alle VarL. i gen.pl.) Gothes 12/3 1397 (Helsingborg; kanc.;
DiplDan.4r.6:224,10); (#) Gudhe 6/11 1397 (Søholm, SSjælland; kanc.;
DiplDan.4r.6:345,19); Gøtes 7/11 1410 (Flensborg; kanc.; jf.
DiplSv.2:340); (#) Gotnes 12/6 1416 (Kalundborg); Gottes 8/9 1452
(København; kanc.); (#) Godens 29/11 1452 (Kolding; kanc.;
KøbstL.2:113,6); Gotz 17/5 1511 (Krogen, NSjælland; Miss.2:311).
VarB: pl. guther Gutasaga.3r,14; gen. pl. (yngste forekomst) Gothe
20/2 1505 (Antvorskov, SSjælland; kanc.; KøbstL.3:280,31).
Etym: ODS Goter.
gotisk adj. +.
(sproget) gotlandsk · han mattæ vnderstaas aff allæ søstrana pa
swenskæ, Æller godiskæ tunggamaal BirgOrdin.65v.
Etym: ODS gotisk.
gral sb. +.
m.
fryd, herlighed · [sjælene] moue gledis i paredis gral, løs them aff
pinens last IPredbjørnsd. (Bønneb.4:112,27).
Etym: fra mnt. grâl.
gram sb.
m.
djævel, trold · Nær næghær ær møghæt haard oc wrædskab, da sæyæ
mæn: Han ær een Gram Rydårb.A:67,3 · *i oss beskermæ och wernæ /
fra lasth och skam / then ledhe gram Cod. AM76.441,24.
VarL: (#) Gram Rydårb.A:67,3.
Etym: se ODS III.gram.
I. gran sb. +.
f.
grantræ · gran ChrPed. Voc.140r [pinus lat.].
Etym: ODS I.Gran.
II. gran adj., adv.
omhyggelig; nøje · Prøffue menniskian sik sælff medh granne ransakan
Postil.230,29 [granne fsv.B] · [Jesus siger:] Men ieg kender hannem
grant och fuldkommer hanss ord oc vilge ChrPed. Jærtegn.
(Skr.1:319,14; Johs.8.55).
VarL: granne (dat.sg.) Postil.230,29; grant (adv.) OpbygSkr.107r.
Etym: ODS IV.gran.
Som førsteled: gran-, granne-.
Efterled i orthgran.
granat sb.
fk.
ædelstenen granat · En [sten] hetær grenat oc ær røth Harp.
stenbK.185,19 [granati lat.A] · * twrkus ocg saphir, / smaragdws oc
granathe Fred. (RomD.1:210, 113) [granata fsv.] · Worth herbære .. ær
aff fyske been [sands. fejl for filsben 'elfenben'] och tackt mz granat
JPræst (Gh).b2r.
VarL: (#) grenat Harp. stenbK.185,19; (#) granathe Fred.
(RomD.1:210 v.113); granat JPræst (Gh).b2r.
Etym: ODS Granat.
granatæple sb.
granatæble, frugt fra punica granatum (kun i KvRoseng.) · hwn skal
och drycke och nødhe goth hønsse spath och edhe sydhen granat eble
KvRoseng.131,21 [pomerantz æble KvUrteg.; granat öpffel mhty.] ·
tagh syrupen aff granat ebel meth støth mønthe KvRoseng.185,16.
Etym: ODS Granatæble.
granatæpleblome sb. +.
blomst fra granatæbletræ, punica granatum · so tagh .. tørre rosen
bladhe, brenth hyorthe horn, alwn, gedhe kløe, granat eble blom, lyghe
møghet aff hwerth KvRoseng.188,16 [granatöpffel plumen mhty.].
Etym: sammensat af granatæple og blome.
granatæpleblomster sb. +.
blomst fra granatæbletræ, punica granatum · som kan stylle blodh,
som er granat eble blomsther och gwle raffsteyn KvRoseng.136,13.
Etym: sammensat af granatæple og blomster.
granatæpleos sb. +.
saft fra granatæble · kom i thet forscriffne confecth sødhe granath eble
woyss KvRoseng.171,22 [granatöpffel safft mhty.].
Etym: sammensat af granatæple og os.
granatæplerind sb. +.
skræl fra granatæble · so tagh granat eble ryndh och porss
KvRoseng.188,13 [granatöpfel rinden mhty.].
Etym: sammensat af granatæple og rind.
grand sb.
n. a-st.; pl. grand.
støv- el. sandkorn · Of han warthær warm tha draghær han til sik
grand Harp. stenbK.184,13 [paleas lat.B] · kasta først bielkan wt aff
thit eyet øgha, Oc sidhan mat thw see, at kastæ graandit wt aff thins
brothers øgha Postil.407,28 (Luk. 6.42) [skæfuena fsv.B; festucam lat.]
· Ok jæk skal gøre thin slækt swosom jordens puluer, æller grandh
GldBib. 1Mos.13.16 · sma stene eller gran Lægeb. (Thott710).29v ·
Eeth lidhet grandh spijllder offthe got øwæ PLaale (DgO.nr.386) · sa
kom monge engle aff hemmelin som gran i solen Jesu
pass.vandr.g2v,13.
VarL: grand Harp. stenbK.184,13; grandh PLaale (DgO.nr.386); (bf.)
graandit Postil.407,28 (Luk.6.42).
Etym: ODS III.Gran.
Efterled i solgrand.
I. grande sb.
m.
(sand)banke · wester at then røgh tiil then grane oc sa nør tiil then
store sten 28/6 1488 (Tørrild hd.ting; ØJylland; JyTingsv.123,9) · tiil
en sten, som the satte i en lynge banke owen for en grande, oc sa neder
at then grande tiil en dige 16/11 1510 (Tørrild hd.ting; ØJylland;
JyTingsv.127,13).
VarL: (#) grane 28/6 1488 (Tørrildhd.ting; ØJylland; JyTingsv.123,9);
grande 28/6 1488 (Tørrildhd.ting; ØJylland; JyTingsv.123,11).
Etym: afledt af grand.
II. grande vb. +.
1. svage kl.
fylde med støv · ther skal enkte wara jnne thet som hans øgha skal
granda æller misthækkia Postil.514,27.
Etym: afledt af grand.
|
