gaghn-gangstigh
|
gaghn sb. n. a-st.; pl. gaghn. gavn, nytte, fordel a alm. · han wildæ æi skiftæ with hin annæn bathæ gagn oc skathæ JyL. HolmC39 (DgL.3:59,11) · hwat sculdæ hanum then thræl thær han ma ængthæ gahgn af takæ ValdL. YRed.Træl. AM455 (DgL.8:344,11) · far han then dagh burghit. tha hauæ siælf gagn af ErL. AM455 (DgL.5:224,8) · økæs theræ gooz, ellær nøkæs. gaghin oc skathæ wæræ oll thers FlensborgSt.§3 [frame mnt.; augmentum lat.] · Aldærman .. scul rathmen i takæ, oc af sættæ, sum them thyk, for almenz goghæn FlensborgSt.§131 [beste mnt.] · Thæssæ gangn gør bastuwæ HarpS.56,11 · gaunæ oc til tharfæ JyL. AM286 (DgL.2:74,30) [var. til tharf i: gangær iorth wærth thæm allæ til tharf JyL. NkS295] · the breff scule forde war nadheghe frwæ .. alle weghnæ til godhe gawn oc frome komme, oc engen stedh til hinder eller scadhe 16/1 1402 (Rep.4491) · til hænnes fadhers oc forældres. oc hænnes wenærs. oc hænnes siæles gagn. oc be standelssæ 21/4 1408 · ath nydæ oc skikæ [godset] efter mith gaafn 9/10 1422 · vm nagher swen .. wil æy gøra bondans gagn 6/4 1429 (MalmøReg.; Skråer.2:61,§16) · [de] tro oppa trwldom .. ok gøræ them foræ lighemelighe helsæ æller annæt lighemelighet gaghn Sv. Post.8:41,21 [wild Postil.; vild fsv.B] · the ga aldrigh til [Guds] thiænist, wden the hopæ sik ther foræ naghz lighemelighe gangn Sv. Post.8:119,1 [gagn fsv.; fructum lat.] · the thyng .. hwar aff andra mattæ haffuæ taget hugnæth ok gang Sv. Post.8:149,8 [thrifnadh fsv.A; profectum lat.] · nydhe [marken] til agher oc æng, fegang oc andre theres gaffn oc nytte 2/9 1454 (KøbstL.3:334,27) · hwerken koning Cristiern eller noghen annen till gaffns eller frommæ 13/12 1464 (samt. afskr.; Miss.2:27) · hwat gaffn alle ær tillkommeth af hannum, thet kan ey vtthrøckes Mariager leg.168,9 · ethers gaffn fulkommes aldrigh aff megh Sydrak.35,28 [notticheit mnt.] · thet godhe ok gaffn, Som man wil hawe aff them Sydrak.186,18 [beterynghe mnt.] · The skullæ gaa j thinæ gaffn, ællær nyttæ GldBib. 4Mos.18.13 [usus lat.] · *hwadh thet wordher mægh til gawn heller skade ILøverid. HolmK47 (RomD.1:165,5179) · kødhelige tilbøgelse, eghen vilie, atherløns hop ok sith gaffns attra wille siælden borthe ware Kempis.23,17 [commoditatis lat.] · skuler nogheth i saghen til tith egheth gaffn, see! theth ær theth, thik hindrer och tynger Kempis.105,4 [quaesitu lat. (læst som quaestu)] · Naturen arbeyder for sith gaffn Kempis.167,13 [commodo lat.] · the fare efter sin egn gafn Suso.63,36 [lucra lat.] · [han] fforsømede siitt gaffnn och monnghe sine saggher Griseldis.126 · [han] er trolige paa edherss gaffn boode met affell och andet 22/8 1502 (Miss.2:181) · Thet ær een onth skadhe ther inghen kommer tijl gaffn PLaale (DgO.nr.1092) · forti gik thet hannum til gaffn alt thet han haffde Lucid. Gh.337,5 · ram thervdynnen wort bæste oc gaffn 21/1 1513 (Miss.1:277) · abre tua .. emod tyd eget gaffn ChrPed. Voc.3r · emolumentum .. gaffn eller nyttighed ChrPed. Voc.56v · compendium .. gaffn ChrPed. Voc.32v · thaa fongher han gaffn aff qwegh BondePr. (AM).25v · Uilt thu haffuæ gaffn til lijff och siæl HrMichael.22,7 · den store frwct oc gaffn som de finge aff dette iertegen ChrPed. Jærtegn. (Skr.1:311,15) · det er renthen och gaffnet aff gotzet ChrPed. Jærtegn. (Skr.2:29,26) · han vil ey gerne giøre gafn met arbeyde eller treeldom KvUrteg.70,9. b nyttig handling · *Ther næst giorde ieg eth annet gaffn / ieg hwrwell slo Rimkr.1:33,957. VarL: (#) gahan JyL. HolmC37 (DgL.2:434,24); (alm.) gaun ErL. AM455 (DgL.5:63,7); gaghn ValdL. YRed. HolmC39 (DgL.8:344,33); gagn ErL. HolmC39 (DgL.5:63,32); (#) goghæn FlensborgSt.§131; gangn HarpS.56,11; gaghæn HarpK.115,13; (#) gauhæn JyL. GkS3657 (DgL.2:434,24); (#) gaugne 15/6 1450 (Ribe by; Skråer.2:115, §3); gaffnn 8/3 1499 (Randers; kanc.); (#) gowen JyL. AM7,8 (DgL.2:434,25); gaaffn PLaale (DgO.nr.305). VarK: mul. fk. (sands. dog pl.) syn gaffn 1/7 1442 (Køge). Etym: ODS Gavn. Som førsteled: gaghn-, gaghne-. Efterled i sjalegaghn, ugaghn. gaghne vb. 1.svage kl.; præt. gaghnethe; præt.ptc. gaghneth. styrer dat. (#) som .. gaffne siælene Kempis.4,22 [animae prosunt lat.]. gavne, nytte · *i verdhen ath lidhe ee[n] staketh stwndh, / ath siisthe thet gafner twsenne pwndh Dyrerim.67,5 · han gik fræmmendhe æller gaffwnændhe [gaffnændhe udg.] GldBib. 1Mos.26.13 [proficiens lat.] · Swa som goth sælskapp gaffner, swa skadher onth Mariager leg.95,18 [prodest lat.] · tha skal theth oppenbares hwat som hans drømæ skullæ gaffnnæ [gaffnæ udg.] æller dwæ hannom GldBib. 1Mos.37.20 · There smørelsæ skal gaffnæ ællær fromæ til ewynnelighe prestedom GldBib. 2Mos.40.15 · *thieræ skioldhæ war saa for slawen, / ath the mattæ them eÿ gaffne ILøverid. HolmK47 (RomD.1:176,5521) [hæghna fsv.AB] · melk honnigh och myødh the gaffwene BondePr. (Grensh).11 [gaffuene fsv.] · æn thesse ord synes møghet rørlig oc hwasse, tha gafne the litit hoss manne Suso.141,14 · conduco .. at lede at leye eller gaffne ChrPed. Voc.34r. Etym: afledt af gaghn. Efterled i begaghne. gaghnful adj. +. nyttig · vi mughe alleneste thik lefue .. j gafn fult oc fructsomligt lefneth OpbygSkr.198v. Etym: sammensat af gaghn og ful. gaghngive sands. fejl for navngive [han] gawngaff hannem en som hedh oleff vender 22/2 1458. gaghnlik adj. gavnlig, nyttig · wi makt haffwa æmbede at skikkæ ii Malmøghe, som wi prøwa kunne at wor by nøttik æra ok gagnlik 6/4 1429 (MalmøReg.; Skråer.2:59,indledn.) · forti gik hanum gaffnlich, alt thet han hadæ Cod. AM76.337,14 [til gaffn Lucid. Gh.] · hwilken [studerende] ether tycker och gaffn[l]ysthe kan wære kirken, at i scriffue oss ther till om 21/12 1460 (Miss.2:13) · tik er gaffnlikth, at thu skalt krones Mariager leg.419,13 [Necessarium lat.] · thennæ bogh war nytteligh ok gaffnligh badhe til siel ok liiff Sydrak.25,8 [vromelyk mnt.] · theth skal wordhe behaffwelikt ok gaffnelikt GldBib. 3Mos.1.4 [proficiens lat.] · omthw wæntær thik gawneligere wære iæk skal gifwe silfwens wærd GldBib. 1Kongeb.21.2 [commodius lat.] · Mygheth gaffnlikth ær eth renliffues meniske Kempis.34,1 [Laudabile lat.] · Ey skal man sætte storth hop vppa eth dødhelikth ok skrøbelikth menniske, æn om theth ær gaffnlikth ok ælskelikth Kempis.53,26 [utilis lat.] · nadhen skødher ey, hwath henne nyttelikth oc gaffnlikth ær, men heller hwath som mange kan komme til fromme Kempis.167,15 [commodosum lat.] · ho ær then som [sjælen] vil hielpe gafnlig? Suso.143,4 [efficaciter lat.] · the skulle regnes .. so møghet mere gafnelig, huræ møghet the hielpe til hiertens renlighet Suso.148,15 [expediencia lat.] · the fortære there tidh oc kraft i the thing som ey møghet gafnlige æræ Suso.148,18 [proficuis lat.] · løsen er tha gavenlygh BondePr. (Grensh).13 [gangneligith fsv.] · conducibilis .. gaffnligt ChrPed. Voc.34r · oportunus .. gaffnligt elle lyckeligt ChrPed. Voc.127r · alle de ord i tale de ære fructsommelige oc gaffnlige ChrPed. Jærtegn. (Skr.2:227,14. 1.Kor.1.5) · menstrvum .. som icke er gawnlygh tiil barnssens forberelssæ KvRoseng.93,1 [tögentlich oder nützlich mhty]. Etym: afledt af gaghn m. suff. -lik. Efterled i ugaghnlik. gaghnlikhet sb. +. gavn, nytte · commoditas .. gaffnlighed ChrPed. Voc.32r · oportunitas .. lyckelighed vel gaffnlighed ChrPed. Voc.127r. Etym: afledt af gaghnlik m. suff. -het. gaghnløs adj. +. unyttig · [gid] ethers æruith ey vorther ether gafnløst, men i motte for æruæth foa fruct oc løn HelligeKv.81,25. Etym: sammensat af gaghn og løs. galghe sb. m. an-st.; pl. galghe. 1 henrettelsesredskab 1.1 galge · the vildo honum ey hilla vtan togo hans budh oc hængdo thæt i en galgha SjTrøst (Holm).118,16 · Hwilkin ther worthir thrøswar rettelike til thiwfs sworin tha ma han til galgha døma oc vp henga SkL. till.12 (DgL.1:786,4) · thet dighe, som galghen vppa stander 2/7 1441 (KøbstL.2:172,9) · wordher oc noghen i heell slaghen i doblespeell, han skall iordhes vnder galghen 14/10 1443 (KøbstL.3:93,12) · pharao som teknar diæwlin, skal .. ophengia tik j helwedis galgha Postil.42,26 [galgha fsv.B; cruce lat.] [hertil el. til bet. 1.2] · tha skal han see och skudæ hanwm hænggændis i galiens træ KærlSting.292v [patibulo lat.] · *til galiæn er saa redheren .. vey / anthen ath henghe eller brendhe Dyrerim.56,17 · [han] badh syne men j ressæ en høgen galyæ KMagnus.54,9 [gálga vn.] · gænsthen bleffwe the nedhertaghnæ vskaddhe aff galghen Mariager leg.280,11 [eculeo lat.] · vi ledhes nw til rædelig hæluitis galle Suso.77,14 [suspendium lat.]. 1.2 kors (relig.) · [Jesus] beswimede hiit oc tidh Thy at korssens galghe var ganze swar Pass.trakt. (AM).84r [galghe mnt.A] · tha togh mesteren thet hellighe korses bannere i syn handh oc eth stoor stucke offuen i aff then gallig Ihesus hengde paa TyrkTog.b2v,4. 2 særl. forb. galghe ok gren hængning (i galge el. træ) · inghen man maa dømme eller retthe nogher man till galle oc green 1475 (GldDomme.Rosenv.1:17) · [for tyveri] wor han dømpd till galge oc till green 28/6 1479 (AktstAarhus.1:38). VarL: galgha SjTrøst (Holm).43,18; galigha Sv. Post.8:77,28; galiens (bf. gen.) KærlSting.292v; galle 1475 (Viborg landsting; GldDomme.Rosenv.1:17); (#) gelgen (bf.) KMagnus12,16; (#) galwen (bf.) 12/7 el. 19/7 1484 (Horns hd.-ting, NJylland); (#) galugh HelligeKv.18,23; gallyen (bf.) Rimkr.1:49,1487; (#) gallig TyrkTog.b2v,4. VarK: f. (#) apa thinæ galgæ Pass.trakt. (Holm).56r,a. Etym: ODS Galge. galghebjargh sb. +. høj m. henrettelsessted · ihesus haffde boreth thet swaræ oc twnghe korss .. op pa thet høghe galye biærgh MIssd. bønneb. (Bønneb.4:210,28) · thz galghe biærg som [Jesus] word hængder aa OpbygSkr.219v. Etym: sammensat af galghe og bjargh. galghegren sb. +. gren, der bruges som galge · *thu word henghth i galie green Dyrerim.80,13b. Etym: sammensat af galghe og gren. galghestath sb. +. henrettelsessted · kaluarie locum [dvs. Golgata] thet ær galgæ stadæn BonavMedit.80r,b [galgha stadhin fsv.]. Etym: sammensat af galghe og stath. I. galle sb. m. an-st. 1 legemsvæske 1.1 galde · thæt thær han spittær ær best sum gallæ HarpS.54,4 · Tac gallen af thæn fisk, agborre hetær Lægeb. (AM187).18,29 [hertil el. til bet. 2] · Thet menniskes watn som tynth er oc røth thet betydher ath han er colericus .. han maa aff stoor nødh wordhe wredh oc ther kommer aff gallen Lægeb. (Thott249).53,28 [gallen mnt.] · skørliffnadh .. ær beskare at smaka æn beskaste galle Postil.216,26 [galle fsv.B; sperma lat.] · tha gaffue the [Jesus] vin at dricke met gallæ blændh HelligeKv.17,18 (Matt.27.34) [felle lat.] · aff then swomp som herræn drak ædicke och gallæ aff Maribo relikviebeskrivelse, 1450-1500.nr.1 · bilis atra: ond veske i gallen ChrPed. Voc.20v · *ther finghæ the wand, / thet war swo beest som galdæ HrMichael.102,9. 1.2 (indbildt) afsondring fra milten, såk. sort galde · røth gallæ wrækær [skærsøde] burt. antigh mæth vrinæ ællær oc næthæn af manz liif HarpK.153,20 [mul. om blod i urin el. afføring]. 1.3 billedl. om bitterhed · wy smaghe pynens beske galle Cod. AM76.441,10 · rooth groændhe gallæ ok beskheth GldBib. 5Mos.29.18 · gør oss milde wdhen galle OpbygSkr.46r. 2 galdeblære 2.1 alm. · Fforbannet skul the wære .. j nawlæ j lwngæ j galdæ j mylt Band.A (Fragm.175,9) · hwn skal taghæ gallen aff een tywr oc henge hannum op oc thørre hannum Lægeb. (NkS314b).E9r · fflydher ther tha møghet hwytth paa blodhit som en galle aff etth egh BondePr. (Grensh).24 [mul. om hviden]. 2.2 som kilde til onde tilbøjeligheder (relig.) · *tw æst een tyrtelldwe vden gallæ ABrade (Bønneb.2:206,11) · Maria guds modher som er een tyrtill dwæ for vdhen gallæ Bønneb. AM418 (Bønneb.2:310,17). 3 bittert stof · ting, som tørker ok indrager, som er galla i: galoffel [dvs. galæble], cipress nøder, pomerantz træs barck .. ok drage blod KvUrteg.38,7. VarL: (alm.) gallæ HarpK.124,2; galdæ Band.A (Fragm.175,9). Etym: ODS I.Galde. Efterled i akerhønsegalle, arnegalle, bukkegalle, getegalle, hanegalle, haregalle, hønsegalle, kalvegalle, kogalle, oksegalle, svinegalle, thjuregalle, turtelduvegalle. II. galle sb. +. m. an-st. fejl, skade · *[jomfruen] er .. troo forudhen gallæ Cod. AM76.2,7.
VarL: gallæ. Etym: ODS I.Galle.
III. galle sb. m. an-st. 1 galæble · Tac aluuinis oc gallæ Lægeb. (AM187).80,9 · gallas som man gør blek aff ChrPed. Voc.71v [galla lat.] · tagh gallas och støth them smo KvRoseng.176,4 [gallöpfel mhty.ms]. 2 svulst hos heste · Ffor gallæ Saa stich ther i medh eth heth iarn Hestelægeb.14v. VarL: gallæ Lægeb. (AM187).80,9; gallas Lægeb. (AM187).36,23. Etym: ODS I.Galle. Som førsteled: gal-. galleblandeth adj. +. blandet m. galde · Thæsse onda oc gallablandadha wætzska [som bevirker stumhed] ær otholomot, optændande hiærtat til afwnd oc wredhe Postil.341,19 [galla blandadha fsv.B]. Etym: sammensat af I. galle og præt.ptc. af blande. galledryk sb. drik, der er blandet m. galde · then beske gallæ drick ther tw smagede pa thet hellige korss ABrade. bønneb. (Bønneb.2:59,32) · O beske galledrick Kalkm. 1475-1500; Nat.Arb. 1971.179. Etym: sammensat af I. galle og dryk. gallesmak sb. +. smag af galde · thw hymmerigis konnyngh begynte ath hænge oppa korsset .. meth beesk gallæ smagh ABrade. bønneb. (Bønneb.2:88,30) [gallans smak fsv.]. Etym: sammensat af I. galle og smak. galt sb. m. u-st.; pl. galte. galt, kastreret orne · Ebbone Galt 29/12 1259 (DiplDan.2r.1:236) · siwdhe the iiij sticke sammen j reent smolth oc færsth aff en vngh galth Lægeb. (Thott249).47,8 · bonden gør feder then oxa æller galt som han wil dræpæ Sv. Post.8:91,5 · Ter æræ oc pinswiin, storæ som woræ galthæ Mandeville.188,2 [porcorum lat.A] · nær two fede galte aff tages, tha schal closter strax sænde ij skarppe galte igeen 1497 (EsrumB.264,32) · Per Litle j fedh galt hwært aar, som ollen ær, hwat hæller han haffwer swin eller æy 1497 (EsrumB.268,33) · nefrendus .. galt ChrPed. Voc.116r. VarL: Galt 29/12 1259 (Viborg; DiplDan.2r.1:236); Gaalt 16/8 1326 (Nyborg; DiplDan.2r.9:269); Galth 16/8 1326 (Nyborg; DiplDan.2r.9:269); Golt 1377-90 (Flensborg; Skråer.1:112); Gald 1510 (Roskilde; Skråer.1:382). Etym: ODS I.Galt. Som førsteled: galte-. Efterled i bolgalt, skattegalt. galteflot sb. +. fedt af en galt · unøt wax oc galtæ flot oc flæsk mæth pipær, lat thæt alt innæn gasen Lægeb. (AM187).61,3 · tac thæt gulæ af æg .. oc galtæ flot, oc wæl thæt alt samen Lægeb. (AM187).64,13. Etym: sammensat af galt og flot. galteister sb. +. (indvolds)fedt af en galt · førsth scall man tage en fiarding aff i pund olie, oc skedher fwldh aff galthe [el. galthes] ysther Lægeråd.19r. Etym: sammensat af galt og ister. galtekjot sb. +. kød af en galt · The, bloth latnæ æræ, them skalt thu giuæ .. galtæ kiøt at ætæ Lægeb. (AM187).90,6. Etym: sammensat af galt og kjot. gam sb. +. m. a-st. grib; mægtig fabelfugl · *her kommer fræm bodæ grip ok gaam Dyrerim.9,258 · j skullæ ikke ædhe vrenæ [fugle] .. gammen GldBib. 5Mos.14.13 [vulturem lat.]. VarL: gaam Dyrerim.10,1; gam GldBib. 3Mos.11.14. Etym: ODS I.Gam. Som førsteled: game-, gams-. II. gamel adj. Oversigt over betydningerne: 1 af (en vis) alder. 1.1 tidsangivelsen i gen. 1.2 tidsangivelsen uden markeret kasus. 1.3 uden præcis tidsangivelse. 2 som har levet længe (om levende væsener). 2.1 alm. 2.2 m. bibet.: fysisk el. psykisk svækket. 2.3 m. bibet.: ærværdig, erfaren, moden, troværdig. 2.4 ældst (el. tidligst født) af to ensbenævnte. 2.5 voksen. 3 som har eksisteret længe (om materielle ting). 3.1 neutralt el. m. bibet.: slidt, faldefærdig. 3.2 om madvarer: lagret. 4 opstået i fortiden og stadig i kraft (men evt. suppleret af nyt). 4.1 alm. 4.2 m. bibet.: velprøvet, troværdig. 4.3 m. bibet.: indgroet, vanskelig at fjerne. 4.4 m. bibet.: mindre bindende (om Gl.Test.). 4.5 om person: som længe har været og stadig er (af en vis beskaffenhed); nedsættende i tiltale. 5 forhenværende, tidligere, ikke længere i funktion (men afløst af nyt). 6 fortidig. 7 særl. forb. gamel alder/ar alderdom; manddom. komp. se ældre; sup. se æltst. 1 af (en vis) alder 1.1 tidsangivelsen i gen. (jf. arsgamel, nattegamel) · Tha wære [barnet] mæth mother é til thæt ær siu wintræ gamalt SkL. HolmB74.40r,17 (DgL.1:kap.58) · ihesus war tolff aara gammal Postil.37,19 (Luk.2.42) [gamal fsv.B] · man tager thrigge winters gammell bok Lægeb. (Thott710).33r · Syw aars gammelt barn ær qwæm tijll æmbede PLaale (DgO.nr.319) · anniculus .. et ars gammelt ChrPed. Voc.11r. 1.2 tidsangivelsen uden markeret kasus · Svenbarn ma æy sæliæ sinæ iorth .. før æn thæt ær fæmtan wintær gamalt SkL. HolmB74.37v,11 (DgL.1:kap.46) · man ældær swen yuer tolf wintær gamæl FlensborgSt. till.1321.187,8 · stenen voxær ee til han ær siw vinter gammell Harp. stenbK4.226,17 · [han] war gamel hoss fyræsinthiwæ aar 7/3 1445 (DiplKbh.4:39) · han war vij ar gammel KMagnus.16,26 [gamall vn.] · then dagh, Ther maanen ær xv dawe gammell Sydrak.27,28 [olt mnt.] · Herodess vor lxx gammel ChrPed. Jærtegn. (Skr.1:113,12). 1.3 uden præcis tidsangivelse · of man worthær swa gammæl ætho ær swa ung at han ær æi før at faræ JyL. HolmC39 (DgL.3:49,18) · Hwræ gamælt barn hællæct ma brytæ JyL. NkS295 (DgL.2:224,1) · the voro oc bathe liga gamble SjTrøst (Holm).74,23 · han vor saa gammeld, at han kundæ merkæ then bedrøfuelsæ Sagnkr.213,6 · jegh haffuer lenge waret gamell orfft [dvs. rigeligt, se yvret] til at wide, hwad jeg vforwit maa fra mik scriffue 1468 (Miss.2:54) · børn ere so gamle ath the kwnne fiele ok løne JyL. GkS3135 (DgL.3:297,10) [stinnæ NkS295,8; kynnæ AM454,12; kyndug AM10,8; stercke oc stinne AM3,4; synnæ GkS3123; snildæ AM448,12; storæ AM450,12] · the ære saa gamlæ at the kwnnæ oc stiælæ SkL. HolmB79 (DgL.1:107,13) [uahsæn SkL. Run.]. 2 som har levet længe (om levende væsener); ofte substantivisk (mods. ung) 2.1 alm. · hugorma thæghær the ællæs tha ætæ the fænikæl. oc worthæ ungæ. oc forthy ma thæt dughæ gamælt folc HarpS.15,28 · Han stradøthæ gamel Gesta dan. 1 (HolmB77).43,21 [gammæl man HolmC67] · mz hwær synd ingiutz gambla wuensins eter ij siælenæ Sv. Post. 8:145,15 [om djævelen] · hin gammel hertugh gerin KMagnus.124,9 [gamli vn.] · noghre aff the gamble søsthre Mariager leg.418,2 [antiquioribus lat.] · gamle Symeon VejlPilg.211,18 · icke altenæstæ the gamlæ, æn oc so the wngæ BonavPkt.342v [magnis lat.] · then gamlæ fiændæ diæffuælæn BonavPkt.344r [antiqui lat.] · han var gammel oc graa Suso.150,10 [grandevus lat.] · annilis .. gammelt ChrPed. Voc.11r · annicularis .. gamelt ChrPed. Voc.11r · annosus .. gammell ChrPed. Voc.11r [hertil el. til bet. 3] · longeuus .. gammell ChrPed. Voc.100r · seneo .. gammel at worde .. senesco .. at begynde at bliue gammell ChrPed. Voc.170r · Ueteresco .. gamild at worde .. veteranus .. som gamild er eller gamild hoffmand .. veteranius .. idem ChrPed. Voc.190v · oc sparede the huercken man eller qwynne, vngh eller gammell 14/6 1511 (Miss.2:319). 2.2 m. bibet.: fysisk el. psykisk svækket · fallær [spydet] nithær at gamæl man ællær barn far døth ErL. AM455 (DgL.5:260,4) · oc ma man thær af fangæ watn sot. oc skøt worthæ gamæl HarpS.99,4 · *ieg bleff gammel och faldh paa fodh Rimkr.1:29,811 · myn herræ ær gamel man GldBib. 1Mos.18.12 [vetulus lat.] · vatn at klaræ antled meth at man skal æy synes gammel Lægeb. (NkS314b).C6v · Gammel møø brydher alle kar syndher PLaale (DgO.nr.161) [vetusta lat.] · Ther ær ont at kennæ gammel hwnd at kwræ PLaale (DgO.nr.697) [veteri lat.] · decrepitus .. gammell ChrPed. Voc.42r. 2.3 m. bibet.: ærværdig, erfaren, moden, troværdig · tha in sændin i mit gamla hovith mæth mere sorgh til hæluedis SjTrøst (Holm).49,7 [hwita gambla fsv.] · gothæ visæ gamblæ oldninggæ 4/5 el. 21/9 1451 · vuildugæ godæ gammell ackte dannemen 19/7 1465 · gamble trofaste dande men 8/5 1475 (Rep.3619) · noghen aff them haffde hørtt eller sport aff gamle forælderne 21/10 1483 (DiplLund.4:399) · Hun reknedes barn i aor tall oc gammel foræ vith skyldh HelligeKv.74,6 [senectus lat.A] · *Tha fik ieg ath see .. thz gamle sye i theris talæ Rimkr.1:142,4438 · Eer then vnge wisere æn then gamle Sydrak.146,11 [oldde mnt.] · thæn stadz gamle mæn skwlæ gribe mannæn GldBib. 5Mos.22.18 [senioribus lat.] · huar som the gamle ære skalt thu ickæ megæt tale Forman. Kl.folk.358v (Sir. 32.13) [senes lat.] · Thette ær wor skraa .. som bøkære swæne wnth ær aff gamlæ bøkære 27/12 1503 (Skråer.2:292,indledn.) · Then gamlæ scal man ære .. then vnghe scal man lære PLaale (DgO.nr.121) [Canus lat.] · gamble PLaale.1515 (DgO.nr.728) [var. til aaldhe i: Ladh thæn aaldhe raadhe PLaale] · Gamblæ mændz sægn ær siællen vsændh PLaale (DgO.nr.918) [aldrugh fsv.] · maturus .. mod eller gammell ChrPed. Voc.106r · Haffuer dichtet och vddraghet paa dansckæ en gammel dandhæ mandh, som heed her Michael HrMichael.124,5 [hertil el. til bet. 6] · andhre, som hyelpe kan .. gammel for soygt qwindher KvRoseng.104,17. 2.4 ældst (el. tidligst født) af to ensbenævnte · Ingret Gamblæ 4/9 1266 (LøgumB.; DiplDan.2r.2:30) [hertil el. til bet. 6] · gamblæ Bæint Anæfæld vngæ Beint Anæfæld afskr. ca. 1425 (RigsL.1:259) [then eldher afskr. ca. 1475-1500; senior lat.] · gammelæ her Mandrupp, thenne her Niels Mandrupps oldefader 21/11 1475 (JyTingsv.110) · Harde Knud gammel knutz søn Rimkr.1:106, overskr. · myn yngeste herre .. myn gamble herre 1504 (Hofregnsk.83). 2.5 voksen (uden tanke på høj alder) · tha ær [børns jord] them æm hemælt sum the køptæ af gamlæ men ErL. AM455 (DgL.5:257,5) · thæn gamble strvtzin .. saa sin vnga SjTrøst (Holm).55,5 · Offthe gæller grijss thet gammel swijn giordhe PLaale (DgO.nr.1049) [adulti lat.] · thi soffue børn mere en gammelt folk ChrPed. Jærtegn. (Skr.1:14,6). 3 som har eksisteret længe (om materielle ting) (mods. ny) 3.1 neutralt el. m. bibet.: slidt, faldefærdig · noker man bithær sich hiælpæ hus up at resæ .. nyt ællær gamælt ErL. AM455 (DgL.5:193,4) · hwa som ledher noghet wadn aff syn gamble leedh Thord2 (DgL.4.Till.109,10) [arilds Thord3; antiquum lat.] · ther voxer ny neyl oppaa oc then gamlæ er løss weth rødhernæ Lægeb. (NkS314b).E2r · ey skæmmes [nåden] at haffue gamle oc reffne kleder Kempis.167,26 [vetustis lat.] · iagh giick ffran myn gamble kleder Griseldis.149 [olden mnt.] · Ee siwder gammel gryde men nyy laniss PLaale.1515 (DgO.nr.537) [wrangh PLaale] · Ee ære ny kær hyon kære oc gamblæ flyde i illæn PLaale (DgO.nr.1110) [gamwl fsv.; prisca lat.] · [jeg] skall bygge lade .. en ny kellere .. færde lade then gamble kellere 21/4 1510 (DiplLund.6:301) · en gamel lyneth klwdh KvRoseng.182,11 [alte mhty.]. 3.2 om madvarer: lagret · mængd mæth gamælt oli tha ær [kommen] got for bloth ryn HarpS.37,19 [veteri lat.B] · han skal fænikæl rot skærpæ innæn got gamælt win HarpS.55,9 · byg till swin af thet gamle byg NæsbyhovedRegnsk.1509.301 · send meg then tønne gammelth smør, tw loffwede meg, och aff thet ælste, thw haffwer ca. 1510 (Miss.2:407) · so skal man tage then bark .. oc sywde hanum wel i got gamelt øll Lægeråd. AM819.52v,a · ny ost ok thet soed, som gamil ost er vdi soden KvUrteg.62,23. 4 opstået i fortiden og stadig i kraft (men evt. suppleret af nyt) 4.1 alm. · Allæ toftæ thær i by æræ skulæ hauæ forta. bathæ gamlæ toftæ oc swornæ toftæ JyL. NkS295 (DgL.2:119,1) · bescreffne logh, friihet oc priuilegia, gamble oc nye 29/8 1450 (DiplChr1.31) · Oc finde wii ether stande i wort register fore [370] mark .. aff gammel gield 29/7 1498 (Miss.1:134) · wi pafinnæ tetragramaton [dvs. Guds navn på hebraisk] wth til i dagh wth trykt i gamle boghstawe GldBib. 1Sam. (Fort.).210r,b [antiquis lat.]. 4.2 m. bibet.: velprøvet, troværdig · Thætæ ær then rætæ sialanzfaræ logh oc thæn gamlæ ut aruæ mal ValdL. ÆRed. AM24,4 (DgL.8:107,2) · Som scriwæt finnæs i gamblæ ystorie boghær Rydårb.A:63,1 [ueteres lat.] · som gamæl sethwæniæ ær afskr. ca. 1425 (RigsL.1:289) [antiquitus lat.] · gamble oc skellighe gylde oc samfwnd, som aff alder wæret haue 14/10 1443 (KøbstL.3:78) · thusende rinske gyldene gamble oc gothe aff guld oc fulwechtige som nw i landen genge gothe oc geffue ære 3/11 1449 · Nysogen oc Gamel soghen 21/3 1464 (DiplHars.54) (jf. Jørgensen, Bent: Reciprokering. 1977.287f) · Kan och noger winnæ segh indh i felligh .. meth gode gammel breff eller anner lowlich bewisingh 19/4 1464 · Ock ære i æn wort sleyt aff gammelt byrd 4/12 1467 (Miss.2:44) · oc er thet eet gammelt ord 1468 (Miss.2:53) · *The gamlæ sedher gaff ieg ey gøm Rimkr.1:40,1179. 4.3 m. bibet.: indgroet, vanskelig at fjerne · hun dughær rotnæ sar. oc gamlæ HarpS.92,7 [diuturna lat.B] · thæt helær grønæ sar oc swa gamlæ HarpS.32,10 [inveterata lat.A] · gudh sælfvir plaghar os for vora gamblo synd SjTrøst (Holm).50,16 [gambla fsv.] · theth skal dømes alzo ælst, ællær gameleste spittal GldBib. 3Mos.13.11 [vetustissima lat.] · then gamle .. wane staar amodh Kempis.107,15 [inolita lat.] · thet er got for gamlæ hoostæ Lægeb. (AM819).39v,b [lang Lægeb. (NkS314b).] · the gamle vndher bwrdhe nw aff ny at blødhæ Pass.trakt. (Holm).43v,a [olden mnt.B] · Gammel arpæ ær eij got aff at twaa PLaale (DgO.nr.1154) · i skulle nw fornyess .. oc afflegge det gamble menniske som er synden ChrPed. Jærtegn. (Skr.2:232,10. Efes.4.22). 4.4 m. bibet.: mindre bindende (om Gl.Test.) · The hælgha threfaldughet predicas j gamblo loghen Postil.220,6 · Ihesus .. e[n]dedhe ther thet gamle testament ogh begynnedhe thet ny VejlPilg.216,2. 4.5 om person: som længe har været og stadig er (af en vis beskaffenhed); nedsættende i tiltale · Oc sigher Jhesus hardhom oc gamblum syndarum Postil.61,6 · *Thynæ gamlæ vennæ tw ey forsmoo Dyrerim.29,1 · tin gamlæ forrædere KMagnus.124.28 [gamli vn.] · tyn gamlæ rottæ KMagnus.194,9 [afgömul vn.]. 5 forhenværende, tidligere, ikke længere i funktion (men afløst af nyt) · en andhen pæl som thy sotte y then gammel agan 19/5 1442 [hertil el. til bet. 3.1] · hwilken gardh som stander vppa eet stykke aff een gammel badstwæ 23/6 1446 (DiplLund.3:294) · dogh maa man saa well kese the gamble [oldermænd] nesth tillforne wæret haffuer 6/3 1496 (samt. afskr.; Skråer.1:768,§17) · thet ene [stenmærke] war forflyt, som skynbarlige sywnttes, oc thet lagdes tha igen vdi sin gamle stadh 9/11 1496 (DiplLund.5:287) · *mangen stalte swene / aff thet gamlæ kompani, / ther førræ war Fred. (RomD.1:256,1558) [gambla fsv.] · gamble Grabrødre closter, som nw er sanctorum Symonis et Jude apostolorum capelle 9/10 1508 (DiplLund.6:255). 6 fortidig · Gorm hin gamlæ ScriptMin.1:175,nr.52 (SerRegum.5) · oxæ ok koo, æpter therra gammol wærdh ca. 26/5 1387 (DiplDan.4r.3:192,12) [hertil el. til bet. 4] · kiæmpa bøkir .. af tidhrik af bærna, oc af flere hedhna oc gambla kiæmpa SjTrøst (Upps).5,21 [aldroghum fsv.] · gamelt wenscap oc endracht er i gen kommen 3/10 1426 · lunde som ther til aff gammeld alder ligget hawe 19/7 1458 · arilde eller aff gammel ald JyL. AM17,8 (DgL.2:104,29) [var. til ar ældær [dvs. arild] i: Ær ornum i by. tha skal hun wæræ af ar ældær NkS295,8] · *thz the gamblæ haffue fordum giort Rimkr.1:4,11 · the iiii oc xx gamlæ propheter ABrade. bønneb. (Bønneb.2:278,3) · theth war fordom ællær gammæl sith ællær wonæ GldBib. Ruth. 4.7 [antiquitus lat.] · hwar ær nw thine gamble barmhiærtighet, the thu hafwer bewist fædhrene Pass.trakt. (Holm).45v,b [alde mhty.A] · att hun icke skule fføre syn gamble licke vtt y thet ny palatz Griseldis.138 [olden mnt.] [hertil el. til bet. 4] · the som tiænte thenne verdhen aff vphoff aff gammel daghe Suso.76,17 [gamblom fsv.; antiquis lat.] · megle bøgher .. ære styffwede aff gamelth hogh och nyth 7/4 1505 (Bojsen.Af Møns historie.4:124) · auitus .. som hør til gammel slect ChrPed. Voc.17v [hertil el. til bet. 2]. 7 særl. forb. gamel alder/ar alderdom; manddom (jf. gamelalder) · i sin gambla aldir ofvirgaf [han] gudh SjTrøst (Holm).58,31 [gamblom fsv.] · josue nw langh aldær ok ganze gammels aldærs GldBib. Josv.23.1 [persenilis lat.] · matura etas .. gammel alder ChrPed. Voc.106r · *Dieffuelen offrær thu thinæ wnghæ aar openbaræ, / thu staar dog om the gamblæ fuld stor en faræ HrMichael.160,10. VarL: gamall SkL. HolmB74.40r,2; gamal SkKL. Run. (DgL.1:849,2); gammælt (n.) SkL. Run. (DgL.1:28,7); gamæld JyL. HolmC45 (DgL.2:357,22); gambell 19/5 1464 (Volborg hd.ting, MSjælland; Rep.1746); gammildh 25/3 1500 (Hardeberga, Torna hd.; Lunds ærkebiskop?; DiplLund.5:420,18); gamlæ (ubest.) ILøverid. HolmK47 (RomD.1:151,4745); gammol (best.) ca. 26/5 1387 (Halland; DiplDan.4r.3:192,12); gamel (pl.) 9/12 1444 (Harbo bygdeting, NVJylland; JyTingsv.2,24); gamele (pl.) 3/6 1447 (Nørlyng hd-ting, NJylland; DiplVib.37,18). VarB: sup. (#) gameleste GldBib. 3Mos.13.11. Etym: ODS II.gammel. Som førsteled: gamel-, gamle-. Efterled i arsgamel, nattegamel, ællegamel. gamelalder sb. +. alderdom (jf. II. gamel 7) · the betale gamel allerens gæll, som ær mæth dødæn GregorTrakt.320r. Etym: sammensat af II gamel og alder. gamelfather sb. bedstefar · børnæ thær føthæs af sun takæ arf æftær aldæfathær .. oc æn theræ børnæ. emæthæn nokær føthæs af gamlæ fathær JyL. NkS295 (DgL.2:26,5) [aldæfather Uldall227,4]. Etym: sammensat af II gamel og father. gamelhet sb. ælde · wor forfathers breff .. for gammelhedh skyl oc sammeledes for forsymmelse skyl ey wel ferdugt 2/3 1477 (KøbstL.3:482,13) · ey edhærs fødhærs skoo æræ fortærædhe af aldærdom ællær gamælhet GldBib. 5Mos.29.5 [vetustate lat.] · nw ære [brødene] giordhe thørre ok syndherknwsedhe af møgheth aldhær ællær gamelhet GldBib. Josv.9.12 · gammelhedh JyL. AM11,4 (DgL.2.37,9) [var. til ællæ i: hanum kummær swo menfør til. antugh ællæ æth vwit NkS295]. Etym: afledt af II. gamel m. suff. -het. gamelis sb. +. flere år gammel is · Cristallus .. warthær af enkyns gameliiz. oc thær af hauær han bathæ lut oc kuld Harp. stenbK.181,3 [iis thær mange wintere ligger vsmelth K4; glacies multos durata per annos lat.A]. Etym: sammensat af II. gamel og is. gamelmat sb. +. saltet el. røget kød · V brodhen fad til gammel mad 17/8 1494 (DaMag.3r.3:283). Etym: sammensat af II gamel og mat. gamelmother sb. bedstemor · børnæ thær føthæs af sun takæ arf æftær aldæfathær oc aldæmothær .. oc æn theræ børnæ. emæthæn nokær føthæs af gamlæ fathær oc gamlæ mothær JyL. NkS295 (DgL.2:26,6) [aldæmother Flensborghs.; aldæ mother och gamlæ mother C37]. Etym: sammensat af II. gamel og mother. gamen sb. n. a-st. 1 fornøjelse, spøg (oftest i poesi) 1.1 alm. · *utan glæthe oc utan gaman Chr. Opst.71,2 · hwar ær [de fordømtes] gammæn, kalz ok løghe SvPost.8:55,17 [gaman fsv.B] · *wy lefwæ met frøydh ok megel gammen Dyrerim.28,8 · *The gamlæ sedher .. for skemt oc gamen tha holt ieg them Rimkr.1:40,1180 · *huat gammen the mundæ fordom drifue ILøverid. HolmK4 (RomD.2.:132,58) [skiemten K47; glædhe fsv.A; skemptan fsv.BD] · *rider och fruer the giorde them gamen ILøverid. HolmK47 (RomD.1:2,50) · *Herræ Jwan swaredhæ them vden gamen ILøverid. HolmK47 (RomD.1:141,4435) (jf. E. Noreen i ANF.46:286) · allæ thing, ther fulle æræ met gammel og leg Suso.61,28 · han skal icke .. wære snar eller redæbughæn, til lader [dvs. latter] eller gammæn Forman. Kl.folk.354r · Alffwære oc gammen kwnnæ bæsth sammen PLaale (DgO.nr.608) [iocundis lat.] · The ære eij alle gammen kwnnæ skøøn PLaale (DgO.nr.1014) [kæte fsv.; Sorte .. hilari lat.] · *amen .. er ey sæth aldeles for gamen HrMichael.8,2 · *the ord thet war hanss gamæn HrMichael.135,15. 1.2 spot · *i skiødæ hwer andre fulføwe, / i drywe hwer annen flibp [dvs. flæben] och gammen Dyrerim.38,15 · Nyther her een lithen stwndh gammen oc skuff, druckenskapp, kiiff, Thrædhæ, dantz oc gillde Mariager leg.59,13. 1.3 genstand for spot · *thu .. esth hans gammen Dyrerim.47,18. 2 særl. forb. 2.1 thæt gar noken af/uten gamen man bliver ked af det · *thet gik alt hanum vden gamen / och fryctede saaræ Lavrin (RomD.2:29,838) · *The ridder rende hordeligh sammen, / thet gik herre Keye tha aff gammen ILøverid. HolmK47 (RomD.1:56,1751). 2.2 gøre gamen af/at gøre nar af · Hwi vil thw giøra gaman af mek SjTrøst (Holm).77,7 [dara fsv.] · *thu giør aff hanum bodæ spoth ok gammen Dyrerim.61,8 · *The jomfrwer giorde ath hinnæ gamen / och lowe ath hinnæ Flor. (RomD.1:331,1405). VarL: gaman Chr. Opst.71,2; gammen Sv. Post.8:170,5; gamel KyDron. (RomD.2:95,190). VarK: fk. megel gammen Dyrerim.28,8. Etym: ODS Gammen. Som førsteled: gamels-. gamensorth sb. +. skæmtende ord · *the taleth saa manth jeth gamels ordh Fred. (RomD.1:222,498) [gamans ordh fsv.] · *the taledh mange gammels ordh Fred. (RomD.1:278,2255). Etym: sammensat af gamen og orth. gamerethe sb. +. gribberede · thæn bestæ smaragdus .. hittes j gamme redæ Harp. stenbK4.229,3. Etym: sammensat af gam og rethe. gamsklo sb. gribbeklo · *Hans fingre alsom gamsklør vrongæ ILøverid. HolmK4 (RomD.2.:138,260) [gribs klør K47; grips-kløør fsv.] · *Gryda mwnne roo / ower hawet i jen gamskloo Flor. (RomD.1:296,304) [mul. m. tanke på drikkekar af dyrehorn, der opfattedes som kloen af fabelfuglen; omtolkning af den vn. overs.s Agamemnon (jf. Brandt, C.J.: RomD.1:XII-XIV)]. Etym: sammensat af gam og klo. ganske adj., adv. A som adj.: hel, fuld, fuldstændig; pl. (sjældent): samtlige · gantze righens af Danmark formynder Dipl.10/8 1387 (DiplDan.4r.3:226,15) · ganze oc menæ rikesens almughæ Dipl.13/7 el. 20/7 1397 (DiplDan.4r.6:279,21) · een ganze oc fulkommen ænde Dipl.27/11 1397 (DiplDan.4r.6:362,15) · borghemestere radhmen oc gantze menicheet i Alburgh Dipl.20/8 1431 · breff .. hielæ. vskrabeth wstungen oc gancze Dipl.13/8 1439 · pa then gantze menigh almowens wegen Dipl.7/5 1448 (Rep.7782) · gandze byerk men som then dag .. til stedhe waare Dipl.11/2 1485 · then gantze dag som .. thingh holdis Thord5 (DgL.4.Till.152,11) · The[r] aff glædis almynneligh gantze cristenhedh ABrade (Bønneb.2:222,17) · [da] skal han ey vdi eet gantze aar brwghe syt embet Dipl.afskr. 1400-1500 (KøbstL.3:175,33) [integrum lat.] · Han .. ladhæ øthæ thet gantzke riighæ Rydårb.C:243,48 [totam lat.] · swo skulde ok jomfrwen gantze mædh siæl och ligheme blifue Ewerdelighe OpbygSkr.79v · thu barst [Kristus] meth stor gudælighet och meth ien ganszæ ødmyghet KLudvigsd. (Bønneb.1:329,6) · i en ganze legomme ær fyræ hwndret oc ottetii ok tw been Pass.trakt. (Holm).38v,a [ganczen mnt.B] · hans ganze legheme Pass.trakt. (AM).72r [all Holm; allem mhty.A] · Ther effther skal iordhemodhern then andhen deel .. draghe enthen gansz eller i støcketal KvRoseng.150,21 [gantz mhty.]. B som adv. 1 helt, fuldstændigt; før nægtelse (sjældent): slet · tha mælær iæk the fornempdæ bref døthæ qwit oc ganzæ maktløsæ Dipl.25/3 1396 (vid. 26/4; DiplDan.4r.6:27,24) · han er ther aff gantzæ helligh Mandeville.90,5 [totum lat.A] · ta voræ te til gantzæ entæ Mandeville.171,10 · til this gialdin gantzskæ betaled æræ Dipl.afskr. ca. 1475 (RigsL.1:206,4) [aldeles ca. 1425 (RigsL.1:197); totaliter lat.] · forstandher skullæ allæ swaræ gantzæ ok aldelis theres herræ byscopæ Dipl.afskr. 1475-1500 (RigsL.1:297,20) [fullelighe 314,30; integre lat.] · øghene skulæ ikke ganze forgaas GldBib. 1Kongeb.18.5 [penitus lat. Vulg.] · mennisken skal .. diæffuelen swa gantze for wynnæ Pass.trakt. (Holm).18v,b [reddeliken mnt.A; sicherlich mhty.B] · Iohannes spurdhe herren gantze hemmeligh Pass.trakt. (Holm).22v,b [ghar mnt.A] · Nw war then storæ stadh, ganze full meth gæste Pass.trakt. (Holm).36r,b [al mnt.B] · hans næse øren .. ware swa gantze fulle Pass.trakt. (Holm).42r,b [also mhty.A] · Thet trydyæ skynd .. gansse omgangher och beskermer barneth KvRoseng.94,6 [gantz mhty.] · oc tror Ieg gandske oc grundeliig MLauridsd. (Bønneb.4:258,15). 2 meget; særdeles · tha word han kantze vred Rydårb.A:191,71 · slaa thet gantze smaeth Lægeb.(Thott249).52,33 · all the thing som han haffde skapat .. waro all ganzska myket godh Postil.66,22 (1Mos.1.31) [høgtidlik fsv.B; valde lat. Vulg.] · the leddo honum oppa een ganzskan høghan bærgx klint Postil.123,26 [ganzskan fsv.E] · tha woro the ganzske drøffdhe Postil.396,27 (Matt.18.31) [mykit fsv.H] · *Min høstrø hawer iek gantzæ keer Dyrerim.16,1b · The .. worthe ganske saaræ reddhæ Mariager leg.320,10 [vehementer lat.] · then heligh kirke .. haffwer ganske faa helpperæ Mariager leg.459,13 [quam lat.] · Lother wor them ganske swar Rydårb.C:237,13 [moghæt A; nimis lat.] · Tha war han ganze hastigh Sydrak.28 [also mnt.] · jæk ær gantzæ træth GldBib. 1Mos.25.30 [oppido lat. Vulg.] · tha wordh han gantze gladh Pass.trakt. (Holm).35v,a [sere mnt.A; gar mhty.A] · *Jech will thet gantzsæ gerne gøræ ILøverid. HolmK4 (RomD.2:232,3400) [storligh K47; storlika fsvv.] · *ien borigh, war ganskæ sterk ILøverid. HolmK47 (RomD.1:6,171) [full K4; ful fsv.AB] · *Then jomfrw sukedæ gansze saræ ILøverid. HolmK47 (RomD.1:104,3290) [harlæ K4] · diæfle pine them ganze møghet Suso.75,25 [nimium lat.] · somme fræstes gantze lætteligere Kempis.21,9 [satis lat.] · hwilcket .. er nw ganske lett Dipl.maj 1512 (Miss.2:361) [tam lat.].
VarL: gantze Dipl.10/8 1387 (Lunds landsting; DiplDan.4r.3:226,28); ganzæ Dipl.25/3 1396 (Sjælland; vid. 26/4; DiplDan.4r.6:27,24); kantze Rydårb.A:191,71; ganskæ Dipl.7/2 1407 (Helsingborg; Rep.4878); gansæ Dipl.6/1 1416 (Sjælland; vid. 13/1 1417, Sjællands landsting); gantsæ Dipl.9/8 1419 (København; kanc.; vid. 11/8 1419, København, retterting); gans SjTrøst (Upps).19,30; gancze Dipl.13/8 1439 (Ribe); ganzske Postil.396,27; gantzske Dyrerim.9,9; gandze Dipl.11/2 1485 (Ballum birketing; SJylland); ganzk Dipl.10/7 1379 (LundeB.; Lund; kanc.; DiplDan.4r.1:474,2); (#) ganzse GldBib. 1Sam.30.6; (#) gandse Dipl.19/8 1508 (Gudum kl., VJylland); gandske ChrPed. VorFroeTid. (Skr.2:368). Etym: ODS II.ganske. |