Den Danske Ordbog opdateres med over 13.000 nye lydfiler og en enkelt lyd-Zzzz-service til de søvnløse!
Hvordan siger man...?
Fredag den 20. juni opdateres Den Danske Ordbog, denne gang med fokus på ordenes udtale.
Over 13.000 nyindtalte lydfiler er blevet tilføjet til ordbogen, så nu får man endnu bedre hjælp til at høre hvordan ordene lyder. I alt indeholder ordbogen nu mere end 106.000 lydeksempler. Klik på det lille højttalerikon, og hør ordet oplæst.
Service til de søvnløse
Med opdateringen lanceres også Den Danske Ordbogs sovehjælp – et lille lydunivers hvor man kan falde i søvn til tilfældigt oplæste ordbogsord. Perfekt til både ordnørder og nattesøvn.
Læs mere om Den Danske Ordbogs nye opdatering i pressemeddelelsen (pdf).
Arbejdet med Den Danske Ordbog er i 2025 muliggjort af støtte fra Carlsbergfondet og Kulturministeriet.