Den 14. juni 2018 føjes 1.685 opslagsord til Den Danske Ordbog
Torsdag den 14. juni tilføjer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1.685 ord til Den Danske Ordbog, heriblandt binge, flødefod, akutlæge, actionkomedie og agam.
Med den nye opdatering bliver det også muligt at finde nye betydninger af solbrændt, slide, supporter og vissen samt nyere faste udtryk som have det stramt med, biologisk køn og socialt køn. Se flere nye ord på Den Danske Ordbogs hjemmeside.