Filmen Margrete den Første med Trine Dyrholm, Morten Hee Andersen, Søren Malling, Jakob Oftebro m.fl. fik premiere den 16. september 2021. En række af de centrale kilder til de dramatiske begivenheder er udgivet af DSL på Diplomatarium Danicum: Kilder til Danmarks historie 789-1450 - på originalsprog og oversat til dansk.
Foto: Roskilde Domkirke
Margrete den Første foregår i 1402 og skildrer de dramatiske begivenheder omkring det, som moderne historikere kalder "sagen om den falske Oluf".
Sagen om “den falske Oluf” handler om en mand, som udgav sig for at være Oluf Håkonsson, Margrete 1.s afdøde søn og på den måde også konge af Danmark og Norge. Oluf var ellers officielt død 16 år tidligere i 1387.
Med "den falske Olufs" pludselige fremkomst skulle Margretes søn således stadig være i live. Danmark, Norge og Sverige havde imidlertid for længst fået en ny og fælles konge, Erik af Pommern, som regerede under sin adoptivmoders, Margretes, myndige og kyndige opsyn.
Sagen var potentielt meget farlig for både Margrete og Erik af Pommern, der netop på denne tid forhandlede med England om et ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Filippa. Det stod nu på spil og muligvis endda den nordiske unions fremtid.
Kilderne til historien
Til disse begivenheder har Diplomatarium Danicum udgivet en lang række af de centrale, historiske kilder, som er frit tilgængelige på nettet, både på originalsproget og i nudansk oversættelse.
Her kan man bl.a. se den første henvendelse fra nordisk side til Den Tyske Orden med ønsket om udlevering af "den falske Oluf", men også Hansestædernes interne drøftelser om sagen; Den Tyske Ordens udlevering af Oluf, og de engelske forhandleres omtale af hans grusomme endeligt. De fire breve bekræfter flere enkeltheder i Johann von Posilges beretning, der er den mest udførlige kilde til begivenheden. Læs beretningen nedenfor i dansk oversættelse.
Forhandlingerne om et ægteskab mellem Erik og Filippa indebar i begyndelsen også et ægteskab mellem Eriks søster, Katarina og den engelske kronprins Henrik – senere kendt som en af Englands store heltekonger og sejrherren ved Agincourt i 1415. Forhandlingerne er kendt gennem et meget omfattende brev- og aktmateriale, bl.a. det første danske udkast til en ægteskabskontrakt, det engelske modforslag (begge før sagen om "den falske Oluf"), og det senere danske forslag fra tiden efter sagens blodige afslutning. Man finder også kong Henrik 4. af Englands anmodning til sit kongelige råd om at acceptere Eriks frieri, og Eriks takkeskrivelse for, at aftalen er faldet på plads.
Inden Filippas rejse til Norden blev hun viet til Erik af Pommern pr. stedfortræder og udråbt til dronning af Danmark, Norge og Sverige, hvilket er dokumenteret i et samtidigt brev.
Forberedelserne til Filippas rejse til sit rigtige bryllup i Lund blev meget omfattende, og arrangementerne vedrørende transporten, security, dresscode, gaver og udstyr, samt catering generelt kan også følges i detaljer.
Det komplekse forhold mellem Erik af Pommern og Margrete kan følges i en instruks, hun gav ham inden en rejse til Norge, hvor han for første gang skulle optræde på egen hånd. Den giver samtidig et fascinerende indblik i, hvorledes en konge i det daglige udøvede sin kongemagt.
Projektet bag
Diplomatarium Danicum udgiver kilderne til Danmarks historie i middelalderen i tekstkritisk udgave og i nudansk oversættelse.
Det er endnu ikke hele Diplomatarium Danicum, der ligger på nettet, men der arbejdes på sagen, og det kan regnes for afsluttet om et par år. I mellem tiden må man søge originalteksten til de berømte dokumenter fra Kalmar i 1397 i Diplomatarium Danicum 4. rk. 6. bd., nr. 344 og 345, med en oversættelse til nudansk i Danmarks Riges Breve 4. rk. 6. bd., nr. 344 og 345.
Men der er meget mere på Diplomatarium Danicums hjemmeside – også om andet end Margrete den Første.
Læs mere
- Besøg hjemmesiden Diplomatarium Danicum.
- Bliv klogere på Margrete 1. i Den Store Danske.
- Læs mere om filmen Margrete den Første hos Det Danske Filminstitut.
Johann von Posilges beretning om "den falske Oluf"
Historien om en mand, der udgav sig for at være konge af Sverige og Danmark.
I dette år (1402, red.) hændte noget mærkeligt i landet Preussen.
Der var en fattig, svagelig mand, som havde taget ophold i en landsby ved Graudenz. Han var kommet ind i landet udefra. Her fandt nogle købmænd ham og spurgte ham, om han ikke var kendt i Danmark; han lignede nemlig kong Oluf meget. Han erklærede, at han ikke var kong Oluf.
Derefter drog de derfra, men bragte andre med sig tilbage og tiltalte ham som deres herre, kongen af Danmark og Norge.
Nu var det sket 16 år forinden, at de førskrevne kongerigers dronning, dronning Margrete, havde en søn, som hun havde ladet forgive, og på grund af denne hændelse opstod det rygte, at denne person var kong Oluf, og at han var stukket af, og at en anden var blevet forgivet i hans sted, og at han altså var sluppet derfra. Det erfarede en borger fra Graudenz kaldet Tyme von der Nelow, og han tog ham med hjem og var meget god imod ham, og en del købmænd fra landene Danmark og Norge kom derhen og førte ham til Danzig, for at hele folket kunne hylde ham som en konge, og de viste ham stor ære og lagde alt, hvad han ville have, for hans hånd i håbet om, at han ville gøre dem gengæld herfor.
Og en herold kom til ham, som udstyrede ham med alle ting, og herolden lod et segl gravere til ham, under hvilket han skrev, og derpå sendte han bud til dronningen af Danmark om, at han var hendes søn, og at han var kommet til Preussen, og at han gerne ville være forblevet fattig resten af sit liv, hvis altså ikke paven havde tvunget ham til at fordre sine lande og riger tilbage.
Derpå sendte dronningen agtværdige udsendinge til Preussen, for at anmode om, at man sendte ham til hende, thi var han hendes søn, ville hun gerne holde ham for sin søn.
Derpå holdt højmesteren råd om sagen, og han sendte ham da med flere ordensherrer over til Kalmar til dronningen; og her blev han fundet falsk i alle sager, thi han var ikke født i landet, ej heller kunne han tale sproget; og han bekendte offentligt, at han var født i en landsby ved Eger, og at hans far havde heddet Wolf og hans mor Margrete. Og når nu disse købmænd og folkene fra Danzig havde holdt ham for en konge efter heroldens anvisninger, og når nu de havde givet ham alt, hvad han havde behøvet, så måtte han også opfatte sig selv som en konge, når nu mange folk havde kastet sig ned for ham, som alle havde opfattet ham som en konge.
Derpå lod dronningen ham føre til Skåne, hvor købmændene fra mange lande havde deres lejr, og efter at han selv havde erkendt sin skyld, blev han dømt til døden.
Derpå blev der lavet et meget stort bål, og alle de breve, som han havde sendt til dronningen som hendes søn, blev hængt på ham, og han fik en krone sat på hovedet, og han blev stillet op foran alle folk og kastet på bålet og brændt; og alle de klenodier, som han havde haft på sig, blev givet til et kloster, således at klenodiernes rette ejermænd dér kunne kræve dem tilbage. Dronningen ville ikke have noget som helst af det, som han havde haft, med undtagelse af seglet, som han havde ladet udfærdige; det tog hun, og hun lod det slå i stykker og ødelægge.
Scriptores Rerum Prussicarum, bind III, udgivet af Strehlke mfl., Leipzig 1866, side 260-261.