I Helge, 1814, genfortæller Adam Oehlenschläger sagaens og Saxos historie om sagnkongen Helges hævn over sin fader og dens frygtelige følger. Hans hævndrab gør ham til offer for havfruen Tangkiær, det vil sige han kommer i sine dunkle og ødelæggende drifters vold. Dem følger han så langt, at hans had-kærlighed til den skønne dronning Oluf af Saxland fører ham til at gifte sig med sin egen datter Yrsa, og han må bøde med livet for sin brøde. Den historie fortæller Oehlenschläger i en treleddet komposition. I to romancekredse fortælles historien i knappe episoder, som giver anledning til stor naturlyrisk udfoldelse. I højdepunktet skifter han så til den dramatiske form: med Yrsa, som afslutter værket, giver han dansk dramatisk litteratur en af dens få tragedier med klar inspiration fra klassikerne, især Sofokles. Helge regnes som det sidste af Oehlenschlägers helt store digterværker, og det er det mest romantiske værk han har skrevet.