DSL - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Presse
  • Nyheder
  • Om DSL
  • Kontakt
  • Log ind

Navigation

  • Forside
  • Bøger
  • e-Ordbøger
  • e-Tekster
  • Ledige stillinger
  • Udgivelser
  • Projekter
  • Nyhedsbrev
Indholdstype

Søgeresultater

Udgivelse
31/08 2018

N.F.S. Grundtvig: Nyaars-Morgen

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) skrev Nyaars-Morgen på midten af sin bane gennem livet, da han var 40 år gammel. Forud var gået det, han i fortalen kalder sine atten »Prøve-Aar«. Han befandt sig i et dødvande efter at have brugt flere år på at oversætte det angelsaksiske Bjovulfskvad og de store krøniker af Saxo og Snorre. Det møjsommelige oversættelsesarbejde havde isoleret ham, og lysten til igen at træde aktivt ind i sin samtid var vågnet i ham. Hen over sommeren 1824 skrev han som i en rus Nyaars-Morgen, en stor mytologisk-profetisk udladning, der peger både bagud mod hans egen og Danmarks fortid og frem mod hans virke som det levende ords forkynder og salmegenrens fornyer.

Udgivelse
03/12 2018

Peter Seeberg: Bipersonerne - Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa

Bipersonerne udkom første gang i 1956 og blev startskuddet til Peter Seebergs skønlitterære forfatterskab. Romanen er både tematisk og kunstnerisk kontroversiel. Den er baseret på forfatterens egne oplevelser, da han som ung student i seks måneder tjente som frivillig tysklandsarbejder i et filmstudie i Berlin under Anden Verdenskrig. Fortællingen følger i et enkelt, næsten udviklingsløst forløb en række personer, der synes mærkværdigt fremmede for sig selv og hinanden. Men trods den ligefremme handling er Bipersonerne ikke nogen ukompliceret roman. På imponerende vis introduceres store spørgsmål om nærvær og identitet, som skulle blive filosofiske hjørnestene i Seebergs forfatterskab, men som ingen steder er fremstillet så nøgternt og personligt som her. Til trods for en tematik tynget af meningsløs tomhed er det en dragende debut, der har givet efterklang i litteraturhistorien som en af de første danske modernistiske romaner.

Udgivelse
03/12 2018

Peter Seeberg: Fugls føde - Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa

Fugls føde udkom i 1957 blot et år efter Peter Seebergs debut. Hovedpersonen er Tom, hvis liv bærer præg af en oplevelse af virkelighedsløshed, der gør, at han ikke kan føle sig rigtigt til stede i verden. En dag kontaktes Tom af sin gamle bekendt Hiffs, der beder ham om at skrive noget »virkeligt«. Denne opgave, som bliver romanens altafgørende omdrejningspunkt, synes dømt til at mislykkes. For hvordan skildrer man noget meningsfyldt virkeligt, når alt i verden synes fremmed? Fugls føde er en koncentreret, intens fortælling. Som Thorkild Hansen rammende formulerede det i sin anmeldelse, er den skrevet af et »et stort, et usædvanligt talent« og besidder »en grafisk intensitet og en poetisk skønhed af en hidtil ukendt styrke i ung dansk prosakunst«. Med over 100.000 solgte eksemplarer til dato har bogen bevist sin tidløshed og har indtaget sin retmæssige plads som en iøjnefaldende juvel inden for moderne dansk prosakunst.

Udgivelse
05/01 2017

Ludvig Holberg: Komedier 3 - Holberg - Ludvig Holbergs hovedværker 1-22

I tredje bind dukker en ny genre op: parodikomedierne. Ulysses von Ithacia gør tykt nar af tidens historiske udstyrsstykker og lader os ikke i tvivl om hvad Holberg mente om krig og heltedyrkelse. Melampe trækker den højstemte tragedie ned på et yderst jordisk plan. Og i Kilderejsen er det operaen der må holde for. Jacob von Tyboe udstiller både militærfolk og akademikere som selvoptagne narre, mens Uden hoved og hale får komik ud af både vantro og overtro.

Udgivelse
02/02 2017

Ludvig Holberg: Komedier 4 - Holberg - Ludvig Holbergs hovedværker 1-22

Fjerde bind af komedierne spænder vidt. Henrik og Pernille er den klassiske forvekslingskomedie, hvor forvekslingerne gennemspilles med ubønhørlig konsekvens. Diderich Menschenskræk præsenterer godmodig lavkomik, mens Den pantsatte bondedreng er en hårdkogt svindlerkomedie. Og hele to komedier handler om komedier: Hekseri eller blind alarm om fiktion, virkelighed og massehysteri og Det lykkelige skibbrud om moral og hykleri blandt digtere.

Udgivelse
02/03 2017

Ludvig Holberg: Komedier 5 - Holberg - Ludvig Holbergs hovedværker 1-22

Erasmus Montanus er evigt aktuel. Komedien om den blærede akademiker der kommer til kort i mødet med den virkelige verden hjemme i landsbyen, både morer og udfordrer den dag i dag. Ellers byder det femte bind komedier på adskillige ældre herrer med interessante særheder: Den giftelystne gamling i Pernilles korte frøkenstand, den snobbede Jeronimus i Den honnette ambition og den stressede Vielgeschrey i Den stundesløse. Og overalt er der kærlighed på spil. De usynlige studerer ligefrem kærlighedens psykologi: længslen efter den forbudne frugt og forelskelsen i forelskelsen selv.

Udgivelse
06/04 2017

Ludvig Holberg: Komedier 6 - Holberg - Ludvig Holbergs hovedværker 1-22

Don Ranudo er fattig. Men han er stolt, så stolt som kun en spanier kan være det. Selv han må dog bøje sig for tjenestefolkenes intriger - og et helt optog af falske etiopere. I komedien Plutus er det til gengæld rigdommen der plager. Hvad sker der når mennesker kommer til penge? Så kommer det værste op i dem, desværre. De to sidste komedier i dette sjette bind komedier hænger sammen på den bagvendte måde at Abracadabra kun har mandlige roller, Den forvandlede brudgom kun kvindelige. De kunne spilles på én aften: depraverede unge mænd før pausen og en moden dames genopdagelse af erotikken efter pausen. 

Udgivelse
04/05 2017

Ludvig Holberg: Komedier 7 - Holberg - Ludvig Holbergs hovedværker 1-22

Holbergs sidste tre komedier tager gamle temaer op i nye versioner. To af dem satiriserer over verdensfjerne forskere. Den tredje, Republikken, griber tilbage til debuten over 30 år tidligere og skildrer politisk amatørisme med den politiske kandestøber selv i en gæsterolle. Herudover indeholder det syvende bind komedier to korte lejlighedsstykker fra Lille Grønnegade-teatrets historie samt de vigtigste indledninger fra Holbergs egne komedieudgaver. 

Udgivelse
01/06 2017

Ludvig Holberg: Danmarks riges historie 1 - Holberg - Ludvig Holbergs hovedværker 1-22

Efter 7 bind komedier tager storværket Holberg • Ludvig Holbergs hovedværker 1-22 nu fat på faglitteraturen. Holberg følte sig først og fremmest som historiker, og som eksempel præsenterer vi i tre bind et fyldigt uddrag af det absolutte hovedværk, den over 2500 sider lange Danmarks riges historie. Danmarkshistorien viser Holberg som den store fortæller. Det er faglitteratur, men på samme tid i høj grad fornøjelseslæsning. Et historieværk skulle være en retvisende skildring, men det måtte for alt i verden ikke være kedeligt. ’Pragmatisk historieskrivning’ kaldte man det, og i den genre var Holberg i sit es. I det første bind, der udkommer nu, skildrer Holberg sin yndlingskonge, Christian 4. Forfatteren er tydeligvis optaget af den aktive konge, der er med overalt, fra stort til småt, fra Trediveårskrigen til farven på prinsernes strømper. Det lange forløb i den politiske historie veksler med velfortalte indskudte episoder: Tycho Brahes liv og brud med Danmark, sølvfund i Norges fjelde, jesuitternes forsøg på at trænge ind i Danmark, for ikke tale om den tragiske beretning om de første "vilde grønlændere" der meget mod deres vilje blev hentet til Danmark – og døde af sorg. Bindet indledes med Holbergs egne overvejelser om hvordan et historisk værk skal skrives. 

Udgivelse
01/06 2017

Peter Seeberg: Eftersøgningen og andre noveller - Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa

Eftersøgningen og andre noveller er Peter Seebergs første og nok mest berømte novellesamling, og værket er i dag en nyklassiker inden for moderne dansk prosa. Bogen er Seebergs tredje og efterfølger de to romaner Bipersonerne og Fugls føde. Da den udkom første gang i 1962, havde den været længe undervejs. Seebergs ambition var oprindeligt en stor, modernistisk roman a la østrigske Robert Musils ufuldendte hovedværk Manden uden egenskaber, men efter flere års arbejde opgav han det omfattende projekt og endte med at koncentrere materialet til den lille titelnovelle på bare fjorten sider. Det blev startskuddet til en helt særegen, lakonisk kortprosastil. Inspireret af tidens modernisme og absurdisme – og ikke mindst af filosoffen Ludwig Wittgenstein, som Seeberg læste intenst i disse år – åbner Eftersøgningen døren til i et gådefuldt univers skildret i et simpelt, gerne lettere fremmedartet sprog. I 17 små noveller beskriver Seeberg en række absurde, hverdagslige konflikter eller problemer, oftest uden at en entydig løsning gives.

  • « Til de 10 forrige
  • 1
  • ...
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • ...
  • 49
  • Til de 10 næste »
Gå til : nyheder, pressemeddelelser og presseomtale

UDTALE: Siger du TÅnel eller tuNÆL, stæjk eller stiik, øvro eller ævro?

20/06 2025

Den Danske Ordbog opdateres med over 13.000 nye lydfiler og en enkelt lyd-Zzzz-service til de søvnløse!

Diplom til DSL-udgivelse for Årets Bedste Bogarbejde 2025

04/06 2025

Tirsdag den 3. juni afholdt Forening for Boghaandværk deres årlige prisuddeling til Årets Bedste Bogarbejde 2025. "Dansk Grammatik | Grammatica Danica" modtog diplom sammen med en række af kongerigets dygtigste designere og boghåndværkere.

Ingen kommentarer: ny antologi om kommentering i videnskabelige tekstudgaver

03/06 2025

Ny antologi samler indlæg fra seminar om kommenteringens fremtidige betydning i videnskabelige tekstudgaver.

Nyhedsbrev nr. 22

26/05 2025

Nyhedsbrev nr. 22 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 

Samlinger og ordbøger

digitale udgivelseR

  •  
    Den Danske Ordbog
  •  
    Arkiv for Dansk Litteratur
  •  
    Diplomatarium Danicum
  •  
    Gammeldansk Seddelsamling
  •  
    Holbergordbog
  •  
    Bangs Breve
  •  
    Kalkars Ordbog
  •  
    Latinsk-dansk Ordbog
  •  
    Meyers Fremmedordbog
  •  
    Ordnet.dk
  •  
    Moths Ordbog
  •  
    Ordbog over det danske Sprog
  •  
    Poul Martin Møllers Skrifter
  •  
    Gammeldansk Ordbog
  •  
    sproget.dk
  •  
    Studér Middelalder på Nettet
  •  
    OML - en bibliografi
  •  
    Renæssancens sprog
DSL´s arbejdsproces

Arbejdsproces

DSL's arbejde udføres og bedømmes af fagfolk

DSL's medlemskreds tæller ca. 100 af landets bedste forskere inden for litteratur, filologi, historie. Det er medlemmerne, der sørger for at kvaliteten af selskabets udgivelser er i top.

Læs mere

Bøger af HØJ Kvalitet og godt HÅNDVÆRK

Opslået bog

DSL modtager priser for godt boghåndværk

I en tid hvor digitale udgivelser vinder indpas, læses der stadig masser af trykte bøger. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab arbejder for at lave bøger af høj kvalitet og til lav pris.

Læs mere

DSL udgiver og dokumenterer dansk sprog og litteratur fra de ældste tider til i dag - i bogform og på nettet.

Selskabet beskæftiger ca. 30 videnskabelige medarbejdere og en væsentligt større kreds af medlemmer, som fører tilsyn med udgivelserne og udgør selskabets øverste myndighed.

Selskabet blev stiftet i 1911 og modtager støtte fra Kulturministeriet, Carlsbergfondet og en række andre fonde.

Læs mere om DSL
  • Bøger og e-bøger
  • Tekster og opslagsværker
  • Projekter
  • Presseside
  • Sideoversigt
  • Tilmelding til nyhedsbrev

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab · Christians Brygge 1 · 1219 København K · Telefon: 33 13 06 60 · Mail: sekretariat@dsl.dk · Privatlivspolitik · Copyright