Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur

14. august udkommer Georg Brandes' hovedværk fra årene 1872-1890. Udgivelsen er den første tekstkritiske version af værket baseret på de originale udgaver nu samlet i tre bind med Jens Bjerring-Hansen som hovedredaktør.

Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur

For yderligere information kontakt DSL's sekretariat

14. august udkommer Georg Brandes' hovedværk fra årene 1872-1890. Udgivelsen er den første tekstkritiske version af værket baseret på de originale udgaver nu samlet i tre bind med Jens Bjerring-Hansen som hovedredaktør.

Et skelsættende hovedværk i litteraturhistorien

Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur er et skelsættende hovedværk. Det indvarslede det moderne gennembrud og gav genlyd i hele Europa.

Georg Brandes (1842–1927) kortlægger her det 19. århundredes europæiske litteratur-, kultur-, ånds- og følelseshistorie gennem en komparativ analyse af fransk, tysk og engelsk litteratur. 

Problemer under debat

Værket står som et monument over den frie tanke og viljen til at sætte samfundets centrale problemer under debat. Som bogudgivelsens hovedredaktør Jens Bjerring-Hansen skriver: 

"Hovedstrømninger udspringer af de berømte forelæsninger, som Brandes indledte på Københavns Universitet den 3. november 1871 kl. 18.00. Her rettede han angreb mod samfundets daværende bærende institutioner – kristendommen, patriotismen og patriarkatet. Hovedemnet var en ambitiøs sammenligning af udviklingen i den franske, tyske og engelske litteratur siden oplysningstiden.

Samtidig med at Brandes opfordrede forfatterne til at »sætte problemer under debat« og indvarslede den nye æra i Danmark, som han senere selv døbte »Det Moderne Gennembrud«, præsenterede han et nyt sammenlignende analytisk blik på litteraturen og kulturen."

Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs nyhedsbrev nr. 24, 2026

Den første tekstkritiske version af værket

Oprindeligt udkom Brandes’ forelæsninger i seks bind fra 1872 til 1890, og det er disse førsteudgaver, der danner grundlaget for den nye trykte udgave. I årene 2016-2019 har forsknings- og udgivelsesprojektet Digitale  Hovedstrømninger desuden arbejdet på den første tekstkritiske udgave, som kan tilgås på georgbrandes.dk

Georg Brandes' Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og udkommer på forlaget Gutkind i to bind ledsaget af et tredje bind med essays af fremtrædende Brandes-kendere.

Udgaven er finansieret af Carlsbergfondet.

Gå til nyhedsoversigt