Det store udgivelsesprojekt Karen Blixen. Værker 1-7 afsluttes nu med udgivelsen af Skæbne-Anekdoter og Skygger paa Græsset • Essays.
Det store udgivelsesprojekt Karen Blixen. Værker 1-7 afsluttes nu med udgivelsen af Skæbne-Anekdoter og Skygger paa Græsset • Essays.
Karen Blixen. Værker 1-7 er den første videnskabelige udgave af Karen Blixens (1885-1962) skønlitterære forfatterskab. Udgivelsesprojektet afsluttes nu med udgivelsen af 6. og 7. bind, Skæbne-Anekdoter og Skygger paa Græsset • Essays.
Skæbne-Anekdoter indeholder fortællingerne "Dykkeren", "Babettes Gæstebud", "Storme", "Den udødelige Historie" og "Ringen". Skæbne-Anekdoter er Karen Blixens sidste store samling fortællinger. Den udkom i 1958, fire år før hendes død, og rummer blot fem fortællinger, men flere af dem hører til blandt forfatterskabets mest læste.
I Skygger paa Græsset vender Karen Blixen en sidste gang tilbage til det Afrika, som hun forlod næsten 30 år før. Et af bogens kapitler handler om somalieren Farah, der i de 17 år i Afrika var hendes hushovmester. I samme bind findes der 14 essays som Blixen skrev i perioden 1923-1959. Her beskæftiger hun sig med så forskelligartede emner som moderne ægteskab, kvindens rolle gennem tiden, retstavning og dyreforsøg.
Karen Blixen. Værker 1-7 rummer udgivelserne:
- Den afrikanske Farm (1937), udkommet 2007.
- Vinter-Eventyr (1942), udkommet 2010.
- Syv fantastiske Fortællinger (1935), udkommet 2012.
- Gengældelsens Veje (1944), udkommet 2013.
- Sidste Fortællinger (1957), udkommet 2016.
- Skæbne-Anekdoter (1958), udkommet 2020.
- Skygger paa Græsset (1960) og essays, udkommet 2020.
Karen Blixen. Værker 1-7 er den første videnskabelige udgave af Karen Blixens (1885-1962) skønlitterære forfatterskab. Hvert bind rummer ud over Karen Blixens tekst(er) en introducerende efterskrift samt kommentarer.
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Rungstedlundfonden, Gyldendal og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Udgivelsesarbejdet er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Dansk Tennis Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond, Moth-Lunds Fond, Statens Kunstråds Litteraturudvalg og Velux Fonden.
Læs mere om Karen Blixen. Værker 1-7 i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs projektbeskrivelse.