Presseomtale 2019
Christian 3.s Bibel
»Christian 3.s Bibel fra 1550 var den første samlede bibel på dansk. Den spiller en afgørende rolle i dansk kirkehistorie, og vi genkender dens bibelske talemåder den dag i dag. Nu er den digital og frit tilgængelig for alle. (...) Den digitale udgave af Christian 3.s danske Bibel er udsprunget af reformationsjubilæet i 2017, og projektet har modtaget støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og fra G.E.C. Gads Fond. Teksten er blevet indtastet i Kina og bearbejdet dels på Universität Trier, dels på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.«
"Nu kan Christian 3.s Bibel læses online", Bibelselskabet.dk, 15. januar 2019.
»Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har offentliggjort den nye, digitale udgave af Christian 3. s bibel. Den gengiver originalteksten fra 1550 side for side, bogstav for bogstav og tegn for tegn. Til hver side er der et fotografi af originalen.«
"Christian IIIs bibel på nettet", Udfordringen, 27. januar 2019.
»»Christian den Tredjes Bibel« fra 1550, der var den første samlede bibeludgave på dansk, findes nu i en digital udgave, som er frit tilgængelig for alle. Det er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som står bag den nye, digitale udgave«.
"Digital version af den første danske bibeludgave", Impuls, 10. februar 2019.
Danske Klassikere
Adam Oehlenschläger: Digte
»Det danske Sprog-og Litteraturselskab har netop udgivet Adam Oehlenschlägers mammutdigtsamling Digte. I samlingen indgår digtet Guldhornene, som anses for at have lagt grunden for Romantikken i Danmark i begyndelsen af det 19. århundrede.«
"Da der kom nye boller på suppen", Flensborg Avis, 1. august 2019 (betalt adgang).
»de sidste 50 år har Oehlenschläger-forskningen også ligget så godt som død, fortæller Johan de Mylius, der nu selv rokker ved fortællingen om den danske nationaldigter Oehlenschläger med en ny kritisk kommenteret udgave af »Digte 1803«, med titlen »Digte«, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal står bag.«
"Litteraturprofessor: "Jeg tror ikke på Gud – jeg ved, han er der"", Kristeligt-Dagblad.dk, 3. august 2019.
»Oehlenschläger gik en tur på 16 timer i Søndermarken med Henrik Steffens, der lige var kommet hjem fra Tyskland og kunne opdatere den unge poet om den hotteste trend nede sydpå. Så gik Oehlenschläger hjem og skrev den danske romantiks grundbog, Digte 1803.
Der er bare den hage ved myten, at Oehlenschläger ikke forstod Steffens, og at hans debutsamling stort set er en fortsættelse af oplysningstiden. Det er professor Johan de Mylius, der i en ny udgave af den ikoniske klassiker udkaster den forbløffende tanke. Og ved samme lejlighed får skrevet en spændende og kontroversiel historie om, hvordan og hvorfor danske litteraturhistorikere har misforstået det hele.«
"6 hjerter til kontroversiel genudgivelse: Litteraturhistorikere har misforstået Oehlenschläger! Han var slet ikke romantiker", Politiken, 25. august 2019 (betalt adgang).
Sonja Hauberg: Syv Aar for Lea
»Sonja Hauberg har aldrig været dømt helt ude, men heller ikke for alvor inde. Nu har vi en god lejlighed til at opgradere hendes såkaldte pubertetsroman netop på grund af dens pubertet. (...) Sonja Haubergs Syv Aar for Lea, der første gang udkom i 1944 (...) genudgives i Det Danske Sprog-og Litteraturselskabs serie Danske Klassikere. Hvis den ikke var det, havde jeg måske aldrig læst den, og det havde virkelig været en skam.«
"Genudgivelsen af pubertetsromanen ’Syv Aar for Lea’ er et godt eksempel på udvidelsen af vores kanon", Information, 6. december 2019 (betalt adgang).
Anders Bodelsen: Drivhuset og Rama Sama
»Bodelsens noveller kan virke som lukkede rum, fordi de er indrammet af så mange dokumentariske detaljer. Men det hænder gang på gang, at de åbner sig mod det ubestemmelige og foruroligende. (...) Et fjernsyn, der uforklarligt holder op at flimre. Erindring, der bare går ud »som en spole film, der slipper op«. Den slags øjeblikke er med til at holde disse fortællinger levende. Og til at gøre Anders Bodelsens bedste noveller til klassikere.«
"5 hjerter til en klassiker: Han er en mester til at fange de psykologiske nuancer", Politiken, 25. december 2019 (betalt adgang).
Johannes Jørgensen
Mit Livs Legende
»Selv om den historiske periode er fremmed for nutidens læser, er redaktørerne ikke i tvivl om, hvorfor man skal læse Mit Livs Legende i dag: »Mit Livs Legende er en litteraturhistorisk klassiker,« slår Elise Iuul fast. Værket blev definerende for Johannes Jørgensens forfatterskab, og for måden han siden er blevet læst.« "Tro, tvivl og autofiktion", Fyens Stiftstidende, 6. december 2019.
»der er al mulig grund til at glæde sig over, at Mit livs legende nu genudgives i en smuk udgave i fire bind, hvoraf det sidste foruden kommentarer består af et fremragende efterskrift af Henrik Wivel, en udførlig redegørelse for tekstens tilblivelseshistorie af Elise Juul (...) Bogen er et storværk og en guldgrube, hvis man vil vide noget om tiden omkring år 1900, og Henrik Wivels efterskrift er en gave til den læser, der giver sig i kast med læsningen uden at have mange forkundskaber. Wivel er utroligt vidende, og det kan anbefales at læse hans efterskrift både først og sidst - det er formidling på et højt niveau i et smukt og klart sprog.«
"Legendemageren", Weekendavisen, 13. december 2019.
Peter Seeberg
Hyrder og Ved havet
»»Hyrder« er Seebergs mindst anerkendte roman. Nu udkommer den i tekstkritisk udgivelse – hvor skønt, at udgiverne trykker speederen i bund med dette hovedværk inden for kristen litteratur.«
"Peter Seeberg udsat på livets motorveje", Kristeligt Dagblad, 10. august 2019.
»Nyudgivelsen står Det Danske Sprog- og Litteraturselskab for. De har som sædvanlig udstyret udgivelsen med kort, kontekstualiserende forord om Seeberg og hans værk, samt et noget længere efterskrift, med blandt andet korte uddrag af Seebergs noter, hans refleksioner om bogen og pressens og forlagets omtale. (...) Efterskriftet er en fin lille bonus, der sætter både Seebergs særlige sprog og form, samt hans tankesæt og inspirationskilder i kontekst.«
"'Der blev åbent om hjertet' – Peter Seeberg Ved havet, Litteraturnu.dk, 26. august 2019.
»Næstsidste ombæring af Gyldendals og Det Danske Sprog-og Litteratur selskabs forrygende fortjenstfulde udgave af Peter Seebergs værker er hans sidste romaner, henholdsvis nummer tre og fire, Hyrder, 1970, og Ved havet, 1978.«
"Blæsten, der puslede med én", Weekendavisen, 6. september 2019.
Øvrige noveller og kortprosa
»Kanonkrummer. Sidste bind i den nye, uundværlige, tekstkritiske Peter Seeberg-udgave indeholder alt det løse, og sikke livfuldt og strålende et sommerfuglenet det er at stikke hovedet i.«
"Han telefonerede til dressøren Blavatski", Weekendavisen, 22. november 2019.
Ludvig Holberg
»Ludvig Holberg (1684-1754) er en hovedskikkelse i dansk litteraturhistorie. Hans forfatterskab er næsten ubegribeligt stort, og mange af hans muntre og underfundige tekster er levende og vedkommende den dag i dag. Holbæk Museumsforening får onsdag den 13. februar besøg af den litterære ekspert Karen Skovgaard-Petersen, der klokken 19-21 fortæller om »Holberg og Sorø« i foredragssalen på Holbæk Museum. (...) Karen Skovgaard-Petersen er ph.d., dr. philos. og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og i øvrigt medlem af bestyrelsen for Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard.«
"Ekspert fortæller om Holberg på Vestsjælland", Nordvestnyt, 8. februar 2019.
»Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er gået sammen med Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet om at sende forskere og fagpersoner på turné rundt i landet og holde foredrag om Holberg, hans liv og hans forfatterskab. Sammen med publikum sætter de fokus på alt det, vi stadig kan lære om Holberg i 2019.«
"Rougsø Folkeuniversitet fejrer Ludvig Holberg", Lokalavisen Norddjurs, 12. februar 2019.
»Men Holberg hører ikke bare en fjern fortid til. (...) Det mener man i hvert fald i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som i disse dage udsender det sidste værk i et storstilet udgivelsesprojekt, der skal gøre den dansk-norske forfatter tilgængelig for nye generationer. Siden 2009 har selskabet i samarbejde med Universitetet i Bergen udgivet en videnskabelig netudgave af Holbergs samlede værker, Ludvig Holbergs Skrifter, der frit giver adgang til hele det omfattende forfatterskab i en rigt kommenteret version.«
"Det moderne menneske fortjener at kunne forstå Holberg", Fyens Stiftstidende (Bogmagasinet), 2. marts 2019.
»Den nye udgave i bogform bygger på det filologiske arbejde, der ligger bag den komplette, digitale net-udgave. Og hvad ville Holberg, som mente noget om alt, mon mene om det? I sin 3. epistel funderer Holberg over den ny teknologis fordele og ulemper. Dens mest indlysende fordel er, at brugerne kan få hurtig og billig adgang til nyttig viden, og at denne viden oftest er pålidelig, fordi der ingen forstyrrende mellemled er mellem afsender og modtager.«
"Holberg for folket", Dansk Kirketidende, 19. marts 2019.
Den Danske Ordbog
Opdatering, marts 2019
»»Vi kan se, at samfundet og måden, vi taler om ordet på, har ændret sig. Derfor har vi revideret nogle af de artikler, hvor vi har brugt ordet race til at forklare definitionen af et andet ord, der handler om grupper af mennesker. Inde i folks hoveder er der jo synlige, tydelige forskelle på, om man er sort afrikaner eller hvid dansker eller kommer fra Kina. Det gør det forståeligt, at vi har brug for at inddele mennesker i forskellige kategorier. Det kunne man bruge ordet race til, men jeg tror, det er for belastet, og derfor har man brug for et andet ord. F. eks. etnicitet,« siger han [Lars Trap Jensen fra Den Danske Ordbog].«
"Ordbog har luget ud i racebegreb og andre »problematiske« betegnelser", Jyllands-Posten, 22. marts 2019 (betalt adgang).
»So what do we do, then, when there isn’t any help to be had from these cosy accompaniments? We say the magical word: 'pyt' ['pyd']. Or press 'pyt-knappen' (the 'pyt' button). (...)
As Jonas Jensen, senior editor of Den Danske Ordbog (The Danish Dictionary) explained, »...within phonetics 'i' and 'y' are often considered lighter and more optimistic than the more rounded vocals such as 'o' and 'u'… [Pyt] is a word that's nice to say.««
"What to do when hygge no longer works", BBC.com, 18. februar 2019.
»Det store udlands interesse for danske ord kommer i kølvandet på den nordiske bølge, der de senere år er skyllet ind over lande som Storbritannien og USA. Det siger Jonas Jensen, der er redaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, DSL.
- Danmark og det danske sprog opfattes i udlandet som enormt eksotisk. Bernie Sanders roste under sin valgkamp i 2015 det danske velfærdssystem og alle dets goder, og samtidig har Danmark i årevis toppet listen over klodens mest lykkelige folkefærd.«
"Først tog hygge verden med storm, nu skal den lære at sige pyt", nyheder.tv2.dk, 5. marts 2019.
▶︎ "780 nye ord i Den Danske Ordbog – nu kan du sige 'glimragende'", Tv2.dk, 7. marts 2019.
▶︎ "780 nye ord og vendinger optages i Den Danske Ordbog", Jyllands-Posten, 7. marts 2019.
▶︎ "Dialogkaffe og banditter i habitter får plads i ordbog", avisen.dk, 7. marts 2019.
▶︎ "Dialogkaffe og banditter i habitter får plads i ordbog, Aoib.dk, 7. marts 2019.
▶︎ "Ordet "lovestorm" optaget i ordbogen", Lolland-Falsters Folketidende, 8. marts 2019.
▶︎ "Lovestorm og 779 andre ord optaget i den danske ordbog", TV ØST, 8. marts 2019.
▶︎ "Dialogkaffe, hjemmeblind og 778 andre nye ord", Carlsbergfondet.dk, 8. marts 2019.
▶︎ "Truckervask og sport i toeren, B.T.metro, 8. marts 2019.
▶︎ "ORDBOG: Sproget har fået 780 nye ord, B.T., 8. marts 2019.
▶︎ "Youtuber, cougar og dialogkaffe: Det danske sprog har fået 780 nye ord", Berlingske, 8. marts 2019.
▶︎ "Jeg ved godt, at jeg er irriterende lige nu", BT.dk, 9. marts 2019.
▶︎ "Det er tid til at brunche glokalt", Kristeligt Dagblad, 11. marts 2019 (betalt adgang).
▶︎ "Ups, en cougar er smuttet ind i sproget", Information, 11. marts 2019 (betalt adgang).
▶︎ "Fra grønlænderstiv til grønlændervending", Sermitsiaq, 12. marts 2019.
Opdatering, november 2019
▶︎ "Stor opdatering: Nye ord og udtryk i ordbogen", Newsbreak.dk, 21. november 2019.
Debat
»Ordbogen registrerer også, når vi begynder at bruge ordene på nye måder. Hedder det f.eks. at kommentere på noget? Ja, den konstruktion er nu så almindelig, at den står i ordbogen – dog med den lille advarsel, at ikke alle anser den for korrekt. Også om mere følsomme emner kan man hente vejledning.«
"Ti år med Den Danske Ordbog – public service for gastroturister, fleksitarer, stavgængere og alle os andre", Berlingske, B.dk, 26. oktober 2019 (betalt adgang).
»Den radikale kulturordfører, Zenia Stampe, kalder det »en ulykke«, at Den Danske Ordbog hverken er med i regeringens eller de radikales eget finanslovsudspil. Hun vil nu tage den fremtidige drift af ordbogen med til finanslovsforhandlingerne. »Vi har ikke været opmærksomme på, at bevillingen udløb. Men det er en public service-opgave at samle den viden og gøre den tilgængelig for offentligheden, som det er helt oplagt, at staten skal finansiere«.«
"Pengemangel kan udelukke ord som cannabisolie og überseksuel fra ordbog", Politiken.dk, 6. november 2019 (betalt adgang).
»Hun [Sanni Nimb, ledende redaktør på Den Danske Ordbog, Det Danske Sprog-og Litteraturselskab] uddyber, at redaktionen tilstræber at undgå, at formuleringer kan gøre mennesker kede af det. Og hensyn til menneskers egen person vejer tungere end for eksempel hensyn til de utilfredse hundeejere, der har henvendt sig til redaktionen, fordi de opfattede opslagsordet muskelhund som nedsættende.«
"I ordbogen er et ægtepar ikke længere en mand og en kvinde", Kristeligt Dagblad, 15. november 2019 (betalt adgang).