Da den 30-årige H.C. Andersen med Italiensromanen Improvisatoren havde fået sit gennembrud både herhjemme og i udlandet, blev han grebet af angst: for ikke at kunne stå mål med sig selv, og for at skyggerne fra hans fortid skulle melde sig – måske helt bogstaveligt i skikkelse af sin halvsøster, hvis skæbne var ukendt, og som når som helst kunne dukke op og kompromittere ham. Han besluttede da direkte at bearbejde sit sociale traume. Hovedpersonen i hans næste roman har fået indbrændt sine initialer O.T. på skulderen, men de betegner tillige det vanærende sted for hans fødsel og opvækst. Kampen for at overvinde de dystre erindringer er vævet ind i en spændende handlingsgang, som fører gennem hele det danske rige: fra hovedstaden til Fyn og Jylland. Andersen har bestræbt sig for at give en realistisk kulturskildring af sin samtid – »et tro Billede af vore Dage,« skriver han i et brev – og som rundvisning i 1830'ernes Danmark er romanen uden sidestykke.