Det var med romanen Jason med det gyldne Skind, 1875, at en ny tid og en ny tids mennesker for alvor trådte ind på litteraturens scene. Forfatteren var anonym, men hans navn var Vilhelm Topsøe (1840-1881), i samtiden kendt som chefredaktør for og medindehaver af den største danske avis, Dagbladet. Med denne roman rettedes søgelyset mod nye mennesketyper: de såkaldte nervøse, »trætte« mænd, der kom til at præge litteraturen op mod århundredskiftet, mod rovdyrinstinktet, der kræver sin ret i pengenes og seksualitetens sfære, mod det praktiske arbejde (hovedpersonen er oprindeligt mediciner, men gør sin lykke i Indien som ingeniør), mod den borgerlige fremdrift og selvhævdelse over for adel og gamle privilegier, og på det indre plan er der særligt fokus på instinktet og det ubevidste sjæleliv, de små, umærkelige tilskyndelser med de store konsekvenser. I skrivemåden ses i flere partier af romanen tydelige forstadier til den impressionisme, som Herman Bang senere skulle raffinere. Men så moderne romanen end var, blev den udstødt i mørket af den kulturradikale fløj. Da Georg Brandes i 1883 udgav Det moderne Gennembruds Mænd, var Topsøe og hans roman ikke med her. Topsøe var som reformkonservativ politisk bandlyst i Det Moderne Gennembrud, og det har præget hele eftertidens behandling af romanen. Den var først på pletten, men den blev udstødt af det gode selskab. Det er en 'litteratur-historie', der bør revurderes.