Søren Kierkegaard (1813-1855) giver i Frygt og Bæven (1843) en lidenskabelig og medrivende fremstilling af en tro, der overskrider den vante verdens grænser og lader mennesket stå ansigt til ansigt med Gud. I Sygdommen til Døden (1849) fremstilles - gennem indtrængende psykologiske analyser af forskellige mennesketyper - fortvivlelse som den ofte ubevidste sygdom, der er den uundgåelige konsekvens af manglende tro på Gud. I denne udgave er de to værker ledsaget af de religiøse taler, som Kierkegaard selv lod dem ledsage af.