Selvom de var jævnaldrende og dyrkede det samme fag, indledte de to litteraturhistorikere Vilh. Andersen (1864-1953) og Vald. Vedel (1865-1942) først i 30-årsalderen den brevveksling, som her udgives i sin helhed. Mens Vald. Vedel tilhørte det københavnske embedsborgerskab og var europæisk orienteret, så kom Vilh. Andersen fra den sjællandske præstegård og havde ikke Georg Brandes, men Holberg og Oehlenschläger som sine nærmeste forudsætninger. Brevene giver et levende indtryk af de litterære diskussioner om århundredeskiftet og af de problemer, som generationen efter Brandes havde med at finde sit ståsted.