De heftige politiske og økonomiske omvæltninger i 1800-tallets anden halvdel skabte et misforhold mellem individ og omverden ved at kræve tilpasning til en kollektiv samfundsgavnlig normalitet på bekostning af den enkeltes livsudfoldelse. I Peter Nansens (1861-1918) roman Brødrene Menthe fra 1915 skildres en række personer, der på hver sin måde reagerer på de givne livsvilkår ved at vælge et liv udenfor samfundets love og den herskende moral. Bogens to hovedpersoner, brødrene Menthe, er velbeslåede borgere, der begge vælger en skyggetilværelse som henholdsvis falskmøntner og vekselfalskner. Romanen placerer sig som et stykke tidstypisk litteratur i kraft af det dystre sortsyn, der præger skildringen af samfundet som et dennesidigt limbo, hvor familielivet ligger i ruiner, hvor svindel og humbug florerer, og en perverteret erotik er slået ud som svamp bag storborgerskabets respektable facader.