Moralske fortællinger 1761-1805 rummer tekster af en række forfattere fra perioden: J.S. Sneedorff, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Baden, C.H. Pram, Knud Lyne Rahbek og Johs. Ewald. Antologien henvender sig til alle, der vil stifte bekendtskab med en side af ældre dansk litteratur, som hidtil har været underbelyst, skønt den fik afgørende indflydelse på 1800-tallets prosaister, fx Thomasine Gyllembourg og St. St. Blicher. Den moralske fortælling var en populær genre i 1700-tallets litteratur. Skribenterne forsøgte sig med skildringer af livet i byerne, i klubberne og på landstederne; man ville beskrive hverdagslivet, som 1700-tallets borgerskab gerne så det – eller netop helst ikke så det – praktiseret. En ny borgerlig moral får her kød og blod.
Redaktionsudvalg: | Mogens Brøndsted, Jørgen Hunosøe, Esther Kielberg, Charlotte Madsen og Peter Seeberg |
Tilsynsførende: | Flemming Lundgreen-Nielsen |
Udgivet med støtte af: | Kulturministeriet |
Originalens udgivelsesår: | 1761-1805 |
Overtræk/omslag: | Stig Brøgger |
Sidetal: | 284 |
Emneord: | Antologi, Borgerskab, Byliv, Landliv, Miljøskildringer, Moralske fortællinger |