Claus Christoffersen Lyschander står i litteraturhistorien som den sidste væsentlige repræsentant for middelalderens og det 16. århundredes fri versifikation; han var i det hele taget en gammeldags krønikeskriver. Lyschander skrev fagprosa: Danmarks første forfatterleksikon, affattet på latin og utrykt i datiden, og den store tidstypiske Danske Kongers Slægtebog 1622. Her gælder det imidlertid hans digtning, dels den latinske, der fortrinsvis hører ungdomstiden til, dels den danske, der behandler historisk-episke emner: Billeslægtens Rimkrønike viser allerede i titlen tilbage til et stort hovedværk i vor litteratur, og versificerede beretninger om den unge Christian IV's bedrifter berømmer hans Grønlandsekspeditioner, hans byggeri, hans søns ophøjelse til vordende konge. I dette bind tilgængeliggøres for første gang hele det stofglade og hjertelige forfatterskab på vers. Kommentarbindet har krævet dybtgående historiske og sproglige studier og er en forudsætning for i dag at læse Lyschander.