DSL - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Presse
  • Nyheder
  • Om DSL
  • Kontakt
  • Log ind

Navigation

  • Forside
  • Bøger
  • e-Ordbøger
  • e-Tekster
  • Ledige stillinger
  • Udgivelser
  • Projekter
  • Nyhedsbrev
Indholdstype

Søgeresultater

Udgivelse
12/08 2015

Tom Kristensen: Livets Arabesk - Roman (2. oplag)

Livets Arabesk, 1921, udkaster en vision af et København i en tilstand af kaos og revolutionært opbrud. Inspirationen hentede Tom Kristensen (1893-1974) i de nylige omvæltninger i Sovjet og Tyskland. Romanen giver et signalement af tiden efter 1. Verdenskrig som et grandiost og grumt karneval, gennemskåret af sociale og mentale kløfter. Overklassen er i indre forfald, og intellektuelle projicerer deres længsler efter forløsning over i proletariatet, som langtfra lever op til idealet om selvfornægtende, stålsatte klassekæmpere. Vi følger en række personer, nogle fra rigmandskvarterernes solside, andre fra avisernes halvverden eller fra brokvarterernes proletariske kælderdyb, hvis skæbner slynges sammen af en blanding af sværmeriske og alt for menneskelige motiver. Sandheden ligger i excesserne i denne vildt fabulerende, ekspressionistiske roman. Alle sammenhænge opløser sig i uforudsigelige forløb, henlagt til et byrum, der selv fremtræder som grelle sætstykker, uden overgange og dybdeperspektiv. Men formår man ikke at afdække meningen med det hele, så kan man – som romanens forfatter – fascineret hengive sig til det kaotiske øjeblik fyldt med gru og disharmonisk skønhed.

Udgivelse
18/03 2014

Hans Kirk: Fiskerne

Med Fiskerne, 1928, slog Hans Kirk (1898-1962) igennem som forfatter. Hans debutroman er for længst blevet en moderne nyklassiker og er indtil i dag trykt i mere end 375.000 eksemplarer. Bogen er den første egentlige kollektivroman i dansk litteratur. Den skildrer på en lavmælt og humoristisk måde, hvad der sker, da en gruppe indremissionske fiskere bryder op fra deres bopæl ved Vesterhavet og slår sig ned ved Limfjorden, hvor forholdene er langt mildere. Hans Kirk viser i romanen ikke blot, hvordan fiskernes tankegang og normer får indflydelse på deres nye naboer, men også, hvordan fiskernes egen tankegang og selvforståelse efterhånden påvirkes af de ændrede forhold.

Udgivelse
18/03 2014

Knud Hjortø: Støv og stjærner

Knud Hjortø (1869-1931) kom fra landet til byen. Han tog til Paris og blev digter - og det blev han ved med at være, indtil han blev blind og blev kørt over. Dette er Hjortøs ydre skæbne ultrakort - vennen Johannes V. Jensen skrev lige så kort om hans indre: »En Fenrisulv opsporede han i sin natur, droges med det og efterlod den bunden«. Dette antyder nogle af de temaer, han udfolder i sit forfatterskab fra debuten, Syner, 1899. Støv og stjærner, 1904, om den følsomme digterspire Ivar Holt følger op på denne indsats med skildringer af kroppens og sindets ubevidste liv. Romanen indgår sammen med To verdener, 1905 og Hans Råskov, 1906, i en trilogi, der blev Hjortøs hovedværk, og som nu, tillige med Syner, foreligger i Danske Klassikere. Bøgerne blev hurtigt oversat til tysk, og da en ny udgave af oversættelsen kom 2007, vakte den igen opsigt og blev anmeldt i de førende blade.

Udgivelse
18/03 2014

Knud Hjortø: Hans Råskov

Knud Hjortø (1869-1931) var bondefødt, men blev akademiker. Han var uddannet i fransk og sprogvidenskab, der optog ham som underviser frem til året 1912, hvor han blev i stand til at leve af sit forfatterskab. I Hans Råskov, 1906, skildrer han sin tids moderne mennesketype, den effektive tekniker. På et tidspunkt opsøger han en bekendt sjælelæge i Wien, som kunne være Sigmund Freud, og således åbnes for kontakten mellem personens indre kaotiske liv og tidens moderne fortolkning, der peger fremad mod kultur-radikalismen.

Udgivelse
01/05 2014

Tom Kristensen: Hærværk (2. udgave)

Tom Kristensen (1893-1974) debuterede som lyriker med Fribytterdrømme, 1920, og gjorde i de følgende år hastigt karriere som ung rebelsk digter og toneangivende litteraturkritiker ved dagbladet Politiken, inden han midt i årtiet blev indhentet af en personlig krise. I sit litterære hovedværk, den selvbiografiske roman Hærværk, 1930, holder forfatteren dommedag over sig selv og tiden. Det er historien om den fallerede digter Ole Jastrau, der bryder op fra sin borgerlige tilværelse som familiefar og litteraturredaktør ved et københavnsk dagblad for at kaste sig ud i alkoholens selvforglemmende rus i selskab med den dæmoniske digterdesperado Stefan Steffensen. Romanen udspiller sig i en genkendelig historisk kulisse af de brølende 20’eres København med kimende telefoner, elektriske lysaviser, jazzrestauranter og kommunistoptøjer. Men som handlingen skrider frem, indlejres den borgerlige opbrudshistorie i et symbolsk perspektiv med Jastrau i rollen snart som gammeltestamentlig synder på vej gennem helvede, snart som menneskeliggjort Jesus blandt skøgerne. Ved sit romantekniske mesterskab og pågående eksistentielle kriseerfaring indskriver Hærværk sig i mellemkrigsårenes europæiske modernisme side om side med romaner af James Joyce, Thomas Mann og Louis-Ferdinand Céline.

Udgivelse
28/05 2014

Ludvig Holberg: Dannemarks og Norges Geistlige og Verdslige Staat

I over 400 år var Danmark og Norge forenet i ét rige under samme konge. Mere end nogen anden personificerer Ludvig Holberg (1684-1754) denne dansk-norske fællestid. Født og opvokset i Bergen og bosat gennem det meste af sit voksne liv i København som professor ved Københavns Universitet, blev han fællestidens væsentligste forfatter, på én gang munter kulturkritiker og loyal undersåt. Som historiker, digter, satiriker og moralfilosof var Holberg den mest betydningsfuld eksponent for oplysningstidens ideer i det dansk-norske rige. Værket udkom første gang i 1729 med titlen Dannemarks og Norges Beskrivelse, og 20 år senere, i 1749, udsendte Holberg en ny, revideret udgave med titlen Dannemarks og Norges Geistlige og Verdslige Staat.

Udgivelse
28/06 2013

Saxos Danmarkshistorie

E-bogsudgave af storværket fra den danske middelalder i nyoversættelse ved Peter Zeeberg i et levende og nutidigt dansk, som viser Saxos fortællekunst i al sin pragt. Blodige heltesagn, muntre anekdoter og bevægende kærlighedshistorier fletter sig sammen i den store beretning om danskernes vej fra hedenskab til kristendom. Første til niende bog rummer hele den danske sagnhistorie frem til den historiske tids begyndelse. Fra Dan til Gorm den Gamle. Her findes sagn om mennesker og guder, om kong Skjold og Rolf Krake og om Balder, Høder og Odin. Vi hører om den snu Amled, der hævner sin far, om den gamle kong Vermund og hans sløve søn Uffe, der vågner til dåd og redder landet, om Frode Fredegod og om kæmpen Starkad med den faste, gammeldags moral. Her finder vi også den tragiske kærlighedshistorie om Hagbard og Signe og fortællingerne om den store viking Regner Lodbrog. Tiende bog begynder i vikingetiden med Harald Blåtand og kristendommens indførelse og værket slutter i sekstende bog med Pommerns underkastelse i 1180'erne. Det er en bevæget tid med store erobringer og blodige borgerkrige. Vi hører om mordet på Knud den Hellige i Albani Kirke i Odense og Knud Lavard i Haraldsted Skov. Centralt står kampene mellem Sven, Knud og Valdemar, der ender med at Knud Lavards søn, Valdemar den Store, står tilbage som enekonge. I den sidste del frem til værkets slutning i Saxos egen tid er biskop Absalon fortællingens absolutte centrum, ikke mindst skildret som den store hærfører i kampene mod venderne.

Udgivelse
17/01 2013

Ludvig Holberg: Niels Klims underjordiske rejse - indeholdende en ny teori om jorden og en historisk beretning om det hidtil ukendte femte monarki, trykt efter et manuskript i salig Abelins bibliotek (2. udgave)

Niels Klims underjordiske rejse er seriøs morskabslæsning fra 1700-tallet. Løssluppen humor og klog refleksion går hånd i hånd i denne roman om en selvsikker, ung akademiker der finder en ukendt verden i Jordens indre. Her får han udfordret alle sine europæiske vaneforestillinger om fornuftig samfundsindretning i mødet med besindige, talende træer, hyperaktive aber - og uciviliserede mennesker. Hovedpersonen bliver ikke meget klogere af sine utrolige oplevelser, men læserne gør. Også i dag, snart 300 år efter at bogen blev skrevet.

Udgivelse
12/02 2013

Hans Christensen Sthen: Kortt wendingh - En skolekomedie fra ca. 1570

Udgivelse
12/02 2013

Hieronymus Justesen Ranch: Karrig Niding - En skolekomedie fra ca. 1600

  • « Til de 10 forrige
  • 1
  • ...
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • ...
  • 49
  • Til de 10 næste »
Gå til : nyheder, pressemeddelelser og presseomtale

UDTALE: Siger du TÅnel eller tuNÆL, stæjk eller stiik, øvro eller ævro?

20/06 2025

Den Danske Ordbog opdateres med over 13.000 nye lydfiler og en enkelt lyd-Zzzz-service til de søvnløse!

Diplom til DSL-udgivelse for Årets Bedste Bogarbejde 2025

04/06 2025

Tirsdag den 3. juni afholdt Forening for Boghaandværk deres årlige prisuddeling til Årets Bedste Bogarbejde 2025. "Dansk Grammatik | Grammatica Danica" modtog diplom sammen med en række af kongerigets dygtigste designere og boghåndværkere.

Ingen kommentarer: ny antologi om kommentering i videnskabelige tekstudgaver

03/06 2025

Ny antologi samler indlæg fra seminar om kommenteringens fremtidige betydning i videnskabelige tekstudgaver.

Nyhedsbrev nr. 22

26/05 2025

Nyhedsbrev nr. 22 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 

Samlinger og ordbøger

digitale udgivelseR

  •  
    Den Danske Ordbog
  •  
    Arkiv for Dansk Litteratur
  •  
    Diplomatarium Danicum
  •  
    Gammeldansk Seddelsamling
  •  
    Holbergordbog
  •  
    Bangs Breve
  •  
    Kalkars Ordbog
  •  
    Latinsk-dansk Ordbog
  •  
    Meyers Fremmedordbog
  •  
    Ordnet.dk
  •  
    Moths Ordbog
  •  
    Ordbog over det danske Sprog
  •  
    Poul Martin Møllers Skrifter
  •  
    Gammeldansk Ordbog
  •  
    sproget.dk
  •  
    Studér Middelalder på Nettet
  •  
    OML - en bibliografi
  •  
    Renæssancens sprog
DSL´s arbejdsproces

Arbejdsproces

DSL's arbejde udføres og bedømmes af fagfolk

DSL's medlemskreds tæller ca. 100 af landets bedste forskere inden for litteratur, filologi, historie. Det er medlemmerne, der sørger for at kvaliteten af selskabets udgivelser er i top.

Læs mere

Bøger af HØJ Kvalitet og godt HÅNDVÆRK

Opslået bog

DSL modtager priser for godt boghåndværk

I en tid hvor digitale udgivelser vinder indpas, læses der stadig masser af trykte bøger. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab arbejder for at lave bøger af høj kvalitet og til lav pris.

Læs mere

DSL udgiver og dokumenterer dansk sprog og litteratur fra de ældste tider til i dag - i bogform og på nettet.

Selskabet beskæftiger ca. 30 videnskabelige medarbejdere og en væsentligt større kreds af medlemmer, som fører tilsyn med udgivelserne og udgør selskabets øverste myndighed.

Selskabet blev stiftet i 1911 og modtager støtte fra Kulturministeriet, Carlsbergfondet og en række andre fonde.

Læs mere om DSL
  • Bøger og e-bøger
  • Tekster og opslagsværker
  • Projekter
  • Presseside
  • Sideoversigt
  • Tilmelding til nyhedsbrev

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab · Christians Brygge 1 · 1219 København K · Telefon: 33 13 06 60 · Mail: sekretariat@dsl.dk · Privatlivspolitik · Copyright