Livets Arabesk, 1921, udkaster en vision af et København i en tilstand af kaos og revolutionært opbrud. Inspirationen hentede Tom Kristensen (1893-1974) i de nylige omvæltninger i Sovjet og Tyskland. Romanen giver et signalement af tiden efter 1. Verdenskrig som et grandiost og grumt karneval, gennemskåret af sociale og mentale kløfter. Overklassen er i indre forfald, og intellektuelle projicerer deres længsler efter forløsning over i proletariatet, som langtfra lever op til idealet om selvfornægtende, stålsatte klassekæmpere. Vi følger en række personer, nogle fra rigmandskvarterernes solside, andre fra avisernes halvverden eller fra brokvarterernes proletariske kælderdyb, hvis skæbner slynges sammen af en blanding af sværmeriske og alt for menneskelige motiver. Sandheden ligger i excesserne i denne vildt fabulerende, ekspressionistiske roman. Alle sammenhænge opløser sig i uforudsigelige forløb, henlagt til et byrum, der selv fremtræder som grelle sætstykker, uden overgange og dybdeperspektiv. Men formår man ikke at afdække meningen med det hele, så kan man – som romanens forfatter – fascineret hengive sig til det kaotiske øjeblik fyldt med gru og disharmonisk skønhed.