Søgeresultater

Herman Bang: Romaner og noveller

Først ville han være skuespiller. Siden blev han journalist, kritiker og en forrygende oplæser. Men først og fremmest var Herman Bang (1857-1912) prosaens mester. Hans dybe, psykologiske indsigt og hans filmiske stil fornyede datidens prosa, og den præger stadig nutidens litteratur. Få kunne – og kan – som Herman Bang levendegøre sine karakterer med en rammende replik eller en ætsende bemærkning.I dag er der næppe nogen tvivl om, at Herman Bangs forfatterskab hører til blandt dansk litteraturs betydeligste. Et af dansk litteraturs vigtigste forfatterskaber i en samlet pragtudgave. Klassiske romaner som Haabløse Slægter (1880), Stuk (1887) og Tine (1889) er samlet i bind 1-5 sammen med ikke tidligere udgivne romaner.

Herman Bang: Vekslende Themaer

I årene 1879-84 skrev den unge Herman Bang 210 søndagskronikker, såkaldte feuilletoner, under fællestitlen Vekslende Themaer. Kronikkerne betegner et højdepunkt inden for dansk journalistik og er en broget blanding af reportager, stemningsbilleder, essays, portrætter og anmeldelser, der giver læseren et enestående indblik i Københavnerlivet i 1880’ernes første halvdel. Den ekspanderende storbys medieverden, dens forlystelsesliv og dagligdag er her fastholdt for eftertiden i et artistisk forfinet sprog, hvis yderpunkter er causeriets overstadige humor og den sociale reportages stengrå alvor.

Karen Blixen: Den afrikanske Farm

H.C. Andersen: Selvbiografier

Sjette og sidste kassette af Andersens samlede værker drejer sig om selvbiografierne, af hvilke H. C. Andersen skrev tre. Han var kun 27 år og meget bange for at dø ukendt da han første gang skrev sine erindringer. Den anden version udkom i 1847 under titlen Mit Livs Eventyr uden Digtning, og som moden 50-årig udgav han endelig i 1855 den største og mest fyldige version, Mit Livs Eventyr. Også denne kassette er forsynet med en grundig introduktion ved Klaus P. Mortensen og ledsaget af H. C. Andersens egne illustrationer.

Knud Sønderby: Midt i en Jazztid · To Mennesker mødes

Knud Sønderbys (1909-1966) to romaner om ungdommen – alle tiders ungdom, men her levendegjort i den tidlige, moderne storby – genudsendes her samlet små 75 år efter fremkomsten. Romanerne har ikke været glemt i mellemtiden: Ud over at give stemme til den første ungdomsgeneration, der tog bil, telefon og grammofon som banale dele af hverdagen, iscenesætter de tillige et ældgammelt motiv om ulykkelig kærlighed. Således besidder begge romaner, deres tematik og fortællingernes rammer, en usvækket aktualitet og fortjener at blive læst og genlæst. Midt i en Jazztid er fortællingen om stud.jur. Peter Hasvig, der er tiltrukket af de søde rige – og vel især af rigmandsdatteren Vera Bagge. I To Mennesker mødes forelsker stud.med. Kaj Ruben sig i en pige af jævnere københavnsk miljø. Men de sociale og kulturelle barrierer lader sig ikke sådan forcere, hvad enten man søger ned eller op. Midt i en Jazztid blev straks ved sin fremkomst i 1931 en (skandale)succes ved sin blaserte tone – og sin sårbarhed, genkendt af ungdommen. To Mennesker mødes fra det følgende år vandt ikke den samme omtale i tiden, men er kunstnerisk dristigere, bl.a. ved sin filmiske udformning.

H.C. Andersen: En Digters Bazar

H.C. Andersen (1805-1875) tog i 1840-1841 ud på sin store rejse til Orienten. Han genså Tyskland og Italien, oplevede Athen og gik rundt i Konstantinopel. Herfra gik turen videre op gennem Sortehavet og ad Donau til Wien, hvor han igen var på hjemmebane. Turen skrev han om i En Digters Bazar, 1842, som ikke bare er hans mest originale rejseskildring, men også den mest populære. H.C. Andersen var en følsom rejsende, der både søgte eventyret i virkeligheden, og virkeligheden i den eventyrlige verden, han rejste igennem. En Digters Bazar rummer et væld af billeder fra rejsen, og de gives i stadig nye variationer, så læseren ikke bare oplever de fremmede steder, men også anderledes måder at beskrive dem på. Eventyr, sagn, genrebilleder, fakta, kulturreportage, så det skarpe skel mellem fantasi og realitet ophæves. Stilen er malende, og H.C. Andersen beskriver mere end han reflekterer og sætter oplevelserne ind i en større sammenhæng. Kulturhistorisk og mentalitetshistorisk er En Digters Bazar en guldgrube, fordi man heri finder nogle af den moderne turists erfaringer formuleret for første gang. Man aner rastløsheden, nyhedsjaget, fremmedfølelsen og melankolien, mens der i begejstrede vendinger fortælles om den første togtur i teknikkens tidsalder.

Henrik Pontoppidans forfatterskab - En bibliografi

Henrik Pontoppidans forfatterskab registreret fra debuten i Ude og Hjemme 1881 med skitsen "Et Endeligt" til den sidste, definitive erindringsbog Undervejs til mig selv i dødsåret 1943.

Saxos Danmarkshistorie

Etbindsudgave af storværket fra den danske middelalder i Peter Zeebergs roste nyoversættelse. Smukt illustreret af Maja Lisa Engelhardt. Saxos værk skulle befæste Danmarks plads blandt Europas civiliserede lande omkring år 1200. Blodige heltesagn, muntre anekdoter og bevægende kærlighedshistorier fletter sig sammen i den store beretning om danskernes vej fra hedenskab til kristendom.

H.C. Andersen: Rejseskildringer

Femte og næstsidste kassette i Andersens samlede værker rummer skildringerne fra digterens mange rejser rundt i Europa og Nærorienten. Rigt illustreret med Andersens egne tegninger og klip.

Herman Bang: Stuk (2. udgave)

Herman Bangs Stuk fra 1887 handler om 1880'ernes København og er vores første storbyroman. I centrum står det nybyggede Victoriateater og dets omtumlede skæbne. En strålende begyndelse under en højkonjunktur afløses af stigende problemer, da konjunkturerne vender. Omkring teatret grupperes hen ved hundrede personer, hvis livsskæbner på forskellig måde afspejler teatrets udvikling. Det er mennesker, der lever og ånder i storbyens atmosfære, og som er i tæt berøring med dens forlystelsesliv, medier og modeforretninger. Med titlen signalerer Bang en indre tomhed bag det strålende ydre, men romanen er samtidig et vidtgående kunstnerisk eksperiment, der søger at indfange såvel storbyens mylder, forlystelsesindustri og medier som sjælelivet, erotikken og livsformerne. Med et på én gang lidenskabeligt og analytisk blik skildrer Bang udvekslingen mellem økonomi, erotik og menneskelige relationer i et samfund og en by under drastisk forvandling. Romanen har derved kunnet fungere som spejl for senere generationer og kan det måske ikke mindst i dag, hvor et nyt København atter er i færd med at rejse sig, og hvor de områder, romanen vier sin særlige opmærksomhed, som aldrig før er i fokus.