Herman Bangs Stuk fra 1887 handler om 1880'ernes København og er vores første storbyroman. I centrum står det nybyggede Victoriateater og dets omtumlede skæbne. En strålende begyndelse under en højkonjunktur afløses af stigende problemer, da konjunkturerne vender. Omkring teatret grupperes hen ved hundrede personer, hvis livsskæbner på forskellig måde afspejler teatrets udvikling. Det er mennesker, der lever og ånder i storbyens atmosfære, og som er i tæt berøring med dens forlystelsesliv, medier og modeforretninger. Med titlen signalerer Bang en indre tomhed bag det strålende ydre, men romanen er samtidig et vidtgående kunstnerisk eksperiment, der søger at indfange såvel storbyens mylder, forlystelsesindustri og medier som sjælelivet, erotikken og livsformerne. Med et på én gang lidenskabeligt og analytisk blik skildrer Bang udvekslingen mellem økonomi, erotik og menneskelige relationer i et samfund og en by under drastisk forvandling. Romanen har derved kunnet fungere som spejl for senere generationer og kan det måske ikke mindst i dag, hvor et nyt København atter er i færd med at rejse sig, og hvor de områder, romanen vier sin særlige opmærksomhed, som aldrig før er i fokus.