Jobopslag: It-systemadministrator

Vi søger en systemadministrator med ansvar for vores it-drift. Du kommer til at arbejde med det nyeste inden for it, og du vil spille en væsentlig rolle for brugere af nationale ordbøger og læsere af dansk litteratur.

Jobopslag: It-systemadministrator

For yderligere information kontakt DSL's sekretariat

Vi søger en systemadministrator med ansvar for vores it-drift. Du kommer til at arbejde med det nyeste inden for it, og du vil spille en væsentlig rolle for brugere af nationale ordbøger og læsere af dansk litteratur.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) søger en systemadministrator med ansvar for vores it-drift. 

Du kommer til at arbejde med det nyeste inden for it, og du vil spille en væsentlig rolle for brugere af nationale ordbøger og læsere af dansk litteratur.

DSL udgiver ordbøger og litteratur i digital og trykt form, og vi står bl.a. bag hjemmesiden ordnet.dk, som er blandt de 100 mest benyttede danske hjemmesider. 

Om jobbet

Vi søger en systemadministrator til ansættelse snarest muligt. Arbejdsstedet er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på Christians Brygge i København, hvor du skal varetage daglig drift af virksomhedens interne og eksterne it-systemer.

Dit primære arbejde bliver Linux-baseret systemadministration, applikationsdrift og netværksadministration. Vi har en stor og heterogen it-portefølje med forskelligartede opgaver, som tilrettelægges i samarbejde med DSL’s direktør og husets udgivelsesprojekter.

Der er god mulighed for hjemmearbejdsdage, men ansøgeren må forvente at en stor del af arbejdet skal ligge på adressen.

Arbejdsopgaver

Du vil komme til at arbejde med installation og opgradering af serversoftware, etablering og vedligehold af overvågning, teknisk vedligehold, scripting af mindre applikationer til fx import/eksport af data, dokumentation mv. Desuden vil arbejdet i mindre omfang omfatte klargøring af bærbare computere og arbejdsstationer.

Om dig

Det er et krav, at du har dokumenteret erfaring med drift af netværk og systemer baseret på Linux/Unix. Desuden forestiller vi os at:

  • Du har en it-systemmæssig baggrund med en højere uddannelse eller lignende teknisk erfaring
  • Du er systematisk og analytisk indstillet og sætter en ære i at dokumentere dit arbejde
  • Du er positiv, serviceorienteret, initiativrig, nysgerrig og god til at kommunikere
  • Du har lyst til at deltage i tværfagligt samarbejde med dine redaktørkolleger
  • Du brænder for at etablere og vedligeholde integrationen mellem en portefølje af interne systemer og eksternt drevne systemer, så det samlede systemkompleks fungerer som et hele over for brugerne – både dine kolleger og slutbrugerne


Udover at finde ovenstående spændende er du interesseret i litteratur og kultur. Du udøver din faglighed som it-professionel på et højt niveau, du har virkelyst og kan lide at omgås både it-kolleger og kollegerne i resten af selskabet.

It i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

It-drift vedligeholder et servermiljø med ca. 10 fysiske og 75 virtuelle servere samt flere storage-systemer til håndtering af data til ordbogs- og tekstapplikationer. Du vil indgå som en vigtig del af husets administration og have udvikling og drift af digitale løsninger som dine primære arbejdsopgaver.

Praktiske oplysninger

Send din ansøgning pr. e-mail til sekretariat@dsl.dk. Vedlæg din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andre relevante dokumenter.  Ansøgningen skal være modtaget senest 1. februar 2023. Vi indkalder til samtaler løbende.

Ansættelsessted er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i København. Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstid. Ansættelsen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause, men med mulighed for deltid.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest. Du ansættes i henhold til gældende aftale mellem Kulturministeriet og PROSA/STAT med mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til it-ansvarlig Thomas Hansen på tlf. 2825 1502 eller på mail th@dsl.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Gå til nyhedsoversigt