Georg Brandes efterlyste i 1871 en litteratur, der satte problemer under debat. Faktisk havde H.C. Andersen allerede i 1857 leveret en problemdebatterende roman: "At være eller ikke være". Titlen peger mod selve livsproblemet og muligheden for en tilværelse efter døden. Dette blev anfægtet af den nye naturvidenskab og af tidens filosofiske materialisme. Hovedpersonen Niels Bryde og hans jødiske kæreste tumler med de eksistentielle spørgsmål, og Andersen inddrager interessant nok den frembrydende industrialisme. Herigennem anes drømmen om en fremtid hinsides krige og epidemier, betinget af, at treårskrigen og koleraepidemien griber alvorligt ind i hovedpersonernes liv. Også fattigdom og sjælelig forkrøbling er med til at danne den mørke baggrund for det håb om menneskeåndens udødelighed, Andersen ikke kunne opgive. Som altid i hans romaner bliver fremstillingen oplivet af de anskuelige billeder fra by og land og de særprægede bipersoner.