Jens Peter Jaconsen (1847-1885) debuterede i december 1876 som romanforfatter med Fru Marie Grubbe. Romanen blev hurtigt en omdiskuteret succes – både blandt kritikere og publikum. Det var især beskrivelsen af Marie Grubbes uhørt sanselige forhold til det andet køn og hendes selvvalgte, sociale nedtur, der vagte opsigt. Men også romanens nedbrydende stil og moderne menneskeopfattelse gjorde voldsomt indtryk. Romanens succes er ikke blevet mindre med årene, den dag i dag er Fru Marie Grubbe én af de mest læste danske romaner.
Redaktionsudvalg: | Mogens Brøndsted, Erik Dal, Jørgen Hunosøe, Charlotte Madsen og Peter Seeberg |
Tilsynsførende: | Erik Dal og Jørgen Hunosøe |
Udgivet med støtte af: | Kulturministeriet |
Originalens udgivelsesår: | 1876 |
Overtræk/omslag: | Stig Brøgger |