Niels W. Gade (1817-1890) er en af Danmarks største komponister gennem tiderne. Denne brevudgave er en vigtig kilde til både hans liv og levned, og til dansk og europæisk musik- og kulturliv i 1800-tallet. Størsteparten af brevene har ikke tidligere været udgivet. I 1892 udkom en række af Niels W. Gades breve i forkortet form, og de gengives her for første gang i deres fulde længde. 700 af de 1480 breve er skrevet på tysk, mens resten er skrevet på dansk, engelsk, fransk og svensk. Forord og indledning er trykt i tysk oversættelse, så udgaven også henvender sig til et tysk publikum.Niels W. Gade er den mest kendte og mest opførte musiker uden for Danmarks grænser til ind i det 20. århundrede. Også som dirigent og komponist var han kendt og aktiv i det meste af Nordeuropa. Især hans tilknytning til de berømte Gewandhaus-koncerter i Leipzig i årene 1844-1848 og igen i 1853 fik stor betydning for hans udvikling som komponist og dirigent og fik derigennem også betydning for dansk musikliv. Denne store, illustrerede udgave i 3 bind udgør en vigtig historisk dokumentation og giver samtidig en spændende nøgle til forståelsen af Niels W. Gade som menneske og musiker og af den samtid, han var en del af.
Tilsynsførende: | Henrik Andersson, Dieter Lohmeier og Henrik Lorentzen |
Udgivet med støtte af: | Lundbeck |
Copyright: | Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab |
Overtræk/omslag: | Pernille Sys Hansen |
Øvrige bemærkninger: | Udgivet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Bibliotek |