Sammen med Unge Bander, 1894, giver Antonius i Paris og Valfart, begge udgivet i 1896, en i dansk litteratur uset dybtgående beskrivelse og tolkning af jeg'ets udviklingsmuligheder i forhold til kærligheden, kunsten og omverdenen. Romanerne udgives for første gang samlet og illustreret - i overensstemmelse med Sophus Claussens ønske. De er grundigt kommenterede, og den fyldige efterskrift søger at placere bøgerne i den sammenhæng, de er tænkt ind i. Kommentaren fungerer samtidig som vejviser i 90'ernes symbolistmiljø og vidner om Sophus Claussens europæiske orientering og tilhørsforhold.