Johannes Ewald har rødder i oplysningen og er præget af den. Samtidig er han den første moderne danske lyriker; det er ham der introducerer det personlige lyriske digt her i landet. I en tid hvor litteraturens opgave ellers var at hylde de himmelske og jordiske autoriteter, fandt Ewald originale udtryk for det individuelt følte og sansede i store lysende billeder. I dem flammede hans egen »himmelske Ild«, som var hans navn for inspirationen. Den samme ild ulmer også i mange af de lejlighedsdigte, Ewald ellers især skrev af nød, for brødet. Udvalget omfatter Ewalds personlige lyrik, en hel del af lejlighedsdigtningen og velkendte sange som »Kong Christjan« og »En Søemand, med et modigt Bryst«. Som tillæg bringes den berømte »Fortale« til Samtlige Skrifter. Man præsenteres for et digtergemyt af stor rækkevidde. I Ewalds univers hang det lyse og det mørke sammen på en guddommelig måde, så han på én gang kunne udtrykke lykke, fortvivlelse og høj humor. Det sidste især i prosaen, men humoren har også stedvis sat sig spor i lyrikken, selv om Ewald har sagt: »Sorg er min Sang – prosaisk er min Latter«.