Mathilde Fibigers Clara Raphael fra 1851 er berømt for at være den første danske roman, der kritiserede kønsrollerne og krævede kvindens frigørelse. Den blev en skaldalesucces og skabte stor offentlig debat. Da Fibigers tredje roman Minona udkom i 1854 forsvandt succesen imidlertid og lod kun skandalen tilbage. Den provokerende incesthistorie skyggede for eksperimenterne med kvinden som litterær type, som heltinde i en dannelsesroman og som talerør for kønsfilosofiske synsunkter. Denne samlede udgivelse åbner for ny indsigt i den litterære side af Fibigers værk og i den tætte sammenhæng mellem hendes kønspolitiske og æstetiske ærinde. Efterskriften fortæller Fibigers livshistorie, analyserer de to romaner og kortlægger deres litteraturhistoriske skæbne.