Trykt bog

Meïr Aron Goldschmidt: Hjemløs
En Fortælling 1 - 2

Danske Klassikere

Tekstudgivelse og efterskrift: Mogens Brøndsted
Noter ved: Mogens Brøndsted og Harald Jørgensen

Borgen 2000

ISBN: 87-21-00879-5

Vejl. pris: 200,00 kr.

M.A. Goldschmidt (1819-1887) har sit særlige præg blandt det 19. århundredes store fortællere. Hans forfatterskab tager udgangspunkt i realistiske samtidsskildringer, bl.a. af jødisk miljø, og løfter sig til en gennemtænkt tilværelsesforklaring. Hans største værk, den brede tidsroman Hjemløs, 1853-1857 genudgives nu for første gang siden 1918. Den har med sin treleddede komposition – »Hjemme«, »Hjemløs«, »Hjem« dannet mønster for senere dannelsesromaner. Goldschmidt var købmandssøn. Som ung slog han sig på kritisk journalistik; kendt og berygtet blev ugeskriftet Corsaren, 1840-1846, som bl.a. bragte ham i karambolage med Søren Kierkegaard. Efter debutromanen En jøde, 1845, foretog han en Europarejse i årene op imod februarrevolutionen 1848. I tidsskriftet Nord og syd, 1847-59, offentliggjorde han Hjemløs, en frugt af hans færden i Tyskland, Østrig, Italien og Schweiz. Heri er oplevelserne samlet om købmandssønnen Otto Krøyer og hans deltagelse i tidens åndelige og politiske kampe. Men slutningen er en individuel afregning med de store livsmagter, sammenført i ideen om den universelle gengældelse.


Redaktør(er): Jørgen Hunosøe og Esther Kielberg
Redaktionsudvalg: Mogens Brøndsted, Jørgen Hunosøe, Esther Kielberg, Charlotte Madsen og Hanne Marie Svendsen
Tilsynsførende: Johnny Kondrup

Udgivet med støtte af: Kulturministeriet

Originalens udgivelsesår: 1853-1857
Originalpris: 320,00

Overtræk/omslag: Lars Rosenquist Bech-Jessen
Omslagsillustration: Elisabeth Jerichau-Baumanns maleri fra 1852 af M.A. Goldschmidt
Sidetal: 982

Emneord: Dannelsesroman, Europa, Italien, Rejseskildring, Schweitz, Tyskland, Østrig

Øvrige bemærkninger: I bogens kolofon er 1999 angivet som udgivelsesår.

Gå til den samlede oversigt over DSL's udgivelser.