Trykt bog

Frank Jæger: Hverdagshistorier

Danske Klassikere

Tekstudgivelse, noter og efterskrift: Esther Kielberg

Udgivet i kommission hos Gyldendal 2017

ISBN: 978-87-7533-235-9

Vejl. pris: 200,00 kr.

Den 25-årige Frank Jæger (1926-77) udgav sine fantasifulde Hverdagshistorier i 1951. Deres kombination af poesi, ynde, barskhed og humor kan vække mindelser om H.C. Andersens eventyr, men Jæger tilføjer en ekstra dimension: den absurde. Historierne udspiller sig i Nordsjælland, især i området omkring Farum, hvor Jæger selv boede en tid. I denne realistiske geografiske ramme udfolder han et vildtvoksende eventyrunivers, hvor enhjørninger, hekse, engle, trolde og hedengangne digtere optræder side om side med opdigtede »virkelige« personer såsom skovhuggeren fra Ganløse og de kongelige på Frederiksborg Slot. Hverdagshistorier har været underbelyst. Jægers ældre digterkolleger var skeptiske over for dem, og de blev blandt andet kaldt tøjlesløse. Måske var Jæger tidligt ude med en modernitet, der endnu ikke var slået an i Danmark, men blev præsenteret to år efter af Villy Sørensen med hans Sære historier, 1953.


Redaktør(er): Camilla Zacho Larsen og Jesper Gehlert Nielsen
Redaktionsudvalg: Søren Peter Hansen, Lasse Horne Kjældgaard, Johnny Kondrup, Birthe Melgård, Jesper Gehlert Nielsen og Søren Schou
Tilsynsførende: Lasse Horne Kjældgaard

Udgivet og udarbejdet
med støtte af:
Statens Kunstfonds Projektudvalg for Litteratur
Denne udgaves udgivelsesdato: 30.10.2017
Originalens udgivelsesår: 1951

Overtræk/omslag: Ida Balslev-Olesen
Omslagsillustration: Foto u.å. af Frank Jæger, Det Kgl. Bibliotek, Kort- og billedsamlingen


Gå til den samlede oversigt over DSL's udgivelser.