Jærnet af Harald Kidde (1878-1918) er et af de dristigste eksperimenter i dansk litteratur. Med brug af et omfattende dokumentarisk stof vil Kidde skildre industrikulturens opståen spejlet i en pubertetsdrengs bevisthedsstrøm gennem tre døgn. Jernet betragtes religiøst, symbolsk, psykologisk, krigshistorisk og sociologisk. Det er kilden til livsanskuelse og lidelse, selve den tvetydige livsvilje, hvis egentlige hensigt og retning forbliver skjult. Romanen om jernet er selv skrevet i en jernets tid – under Første verdenskrig. Bogen udkom i 1918, og Kidde døde få dage efter udgivelsen. Jærnet er blevet betragtet som en sprængt og vanskelig bog, men den er også blevet stillet på linje med verdenslitteraturens store værker. Måske er begge dele rigtigt.