Thøger Larsen (1875-1928) er en af de store naturlyrikere i dansk poesi. En kosmisk digter, for hvem universets sammenhænge var mere fortrolige end den nære hverdag. I hymneiske digte om den uudgrundelige og foranderlige virkelighed, hvori mennesket og alt levende indgår, forener Thøger Larsen naturvidenskabelig indsigt med sanselige visionære erfaringer. Udvekslingen mellen nu og evighed, nært og fjernt, liv og død udgør digtenes dialektiske struktur. Med dette bind udgives Thøger Larsens fire vægtigste digtsamlinger Jord, 1904, Dagene, 1905, Det Fjerne, 1907, og Bakker og Bølger, 1912.