Erik Skram (1847-1923) er i dansk litteratur kendt for én roman, Gertrude Coldbjørnsen, 1879. Udover den skrev han kun et par romaner og skuespil og en enkelt rejseskildring. Gertrude Coldbjørnsen blev en offentlig skandale, da den udkom, men Georg Brandes skrev smukt om den i Det moderne Gjennembruds Mænd, 1883. Gertrude Coldbjørnsen handler om en ganske ung pige, der pga. sin strenge religiøse opdragelse ikke tør sige nej, da en meget ældre mand frier til hende. Romanen er i tidens stil et skarpt angreb på miljøet, men samtidig er den en spændende kærlighedshistorie, hvis udfordrende budskab er, at der ingen undskyldning gives for at vælge forkert i kærlighed.
Redaktionsudvalg: | Uffe Andreasen, Mogens Brøndsted, Erik Dal, Charlotte Madsen og Peter Seeberg |
Tilsynsførende: | Flemming Lundgreen-Nielsen |
Udgivet med støtte af: | Kulturministeriet |
Originalens udgivelsesår: | 1879 |
Overtræk/omslag: | Stig Brøgger |
Sidetal: | 225 |
Emneord: | Det moderne gennembrud, Kærlighed, Religion |