H.C. Andersens sidste lille roman Lykke-Peer fra 1870 giver et koncentreret bud på eventyrets realisering i et nutidigt miljø - og prisen derfor. Historien om den kunstbegavede underklassedreng, der gennembryder de sociale skel og ender på succes'ens top, varierer den Aladdin-myte, Andersen genfandt i sin egen livsgang. Men den er forbundet med det romantiske tema om lykkens kulmination i sin bratte afbrydelse. Peer forskånes for at opleve sin kunstnerbanes nedgang, ligesom hans kærlighedsdrøm er intakt og urealiseret. Endnu engang kan man påskønne den friske og lunerige fortællestil og det kuriøse portrætgalleri. Den aldrende digters pen er så ung og oplagt som nogensinde.