Ole Rømers opdagelser, opgaver, pligter og gøremål virker overvældende i kraft af deres antal, og fordi han ved udførelsen af dem udviste en enestående opfindsomhed. Stillet over for praktiske problemer reagerede Rømer med effektive – og elegante – løsninger, og hans samtid vænnede sig til at betragte ham som en problemknuser, der kunne klare så godt som enhver opgave. Det blev i hans levetid til en overvældende mængde opgaver, der overvejende blev dikteret af tre enevældige kongers behov: Ludvig XIV, Christian V og Frederik IV. Rømers eksistens, status og manøvremuligheder stod og faldt med hans evne til at tjene disse krævende herrer, men sideløbende med sine omfattende pligter som embedsmand arbejdede han på et livslangt og selvvalgt projekt, hvis gennemførelse på godt og ondt var afhængig af og vekselvirkende med hans mange pligter. Hermed fremlægges den første samlede oversættelse af Ole Rømers korrespondance, afhandlinger og et udvalg af dokumenter til belysning af Rømers videnskabelige arbejde.
Tilsynsførende: | Steffen Heiberg og Fritz Saaby Pedersen |
Udgivet med støtte af: | Bodil Pedersen Fonden, Brandt Brandtved Fonden, Moth-Lunds Fond og Statens Humanistiske Forskningsråd |
Overtræk/omslag: | Lisa Ahrenkiel |
Omslagsillustration: | Omslagsbillede: Rømers signatur og segl fra testamentet |
Sidetal: | 738 |
Emneord: | Afhandlinger, Astronomi, Biografi, Videnskab |