DSL - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Presse
  • Nyheder
  • Om DSL
  • Kontakt
  • Log ind

Navigation

  • Forside
  • Bøger
  • e-Ordbøger
  • e-Tekster
  • Ledige stillinger
  • Udgivelser
  • Projekter
  • Nyhedsbrev
Indholdstype

Søgeresultater

Udgivelse
16/07 2025

Den Danske Ordbog

Den Danske Ordbog er en stor ordbog over det danske sprog i perioden ca. 1950 til i dag. Det er en bred, almensproglig ordbog som også medtager almindeligt brugte fagord. I sin beskrivelse af dansk dækker den skriftsproget og inddrager det talte sprog. Den Danske Ordbog bringer oplysninger om ordenes stavning, ordklasse, bøjning, udtale, betydning, konstruktionsmuligheder og historie og illustrerer ordenes brug med autentiske citater. Ordbogen beskriver dansk sprog som det er, men vejleder også brugeren i hensigtsmæssig sprogbrug. Den Danske Ordbog behandler mere end 100.000 ord og udtryk. Den Danske Ordbog er også tilgængelig på nettet og som app.

Udgivelse
01/01 2003

H.C. Andersen: Rejseskitser 1826-1872 · Billedbog uden Billeder · Et Besøg i Portugal 1866

H.C. Andersens eventyr har en så enestående plads i vor litteratur, at de kan skygge for hans langt større produktion i andre former. Skønt Andersen har ry for også som Danmarks største rejsende digter, har det langtfra været en selvfølge at have rejsernes resultater tilgængelige i pålidelige udgaver - endsige kommenterede. I denne udgave findes en række af Andersens kortere rejseskildringer – Rejseskitser – for første gang samlet. Indholdet spænder vidt: fra den aldrig tidligere udgivne Dagbog paa en Sommer-Udflugt 1829, indtryk fra den unge digters første egentlige ferie, over de oplevelsesmættede Italiensrejser og opholdet hos Charles Dickens i 1857 til den modne og nu vidt berømte Andersens store Besøg i Portugal 1866, i sig selv en hel lille bog. Medtaget i dette bind er også den lille usædvanlige Billedbog uden Billeder, et af Andersens mest mærkværdige værker: en art eventyrlige rejseskildringer fra Uppsala til Indien med selve 'Maanen' som den vidtberejste fortæller og digteren som den forundrede tilhører.

Udgivelse
01/01 2003

H.C. Andersen: I Sverrig

I Sverrig indtager en særstilling blandt H.C. Andersens rejsebøger. Den skildrer en rundfart foretaget 1849 som en slags flugt fra den hårde krigsvirkelighed, da Tyskland, hvor han havde sit taknemmeligste publikum, var kommet i krig med Danmark. "Syg i Sindet", som han siger, tog han imod et tilbud om at gæste Sverige, som nu – efter at have været fjendelandet – med Skandinavismen var blevet en attraktion. Og i sin beretning udmaler han dets storslagne natur, pittoreske folkeliv og historiske minder. Men som en understrøm går angsten for undergang og udslettelse, og hvad han møder på rejsen, bliver tolket til symboler på overlevelse og livsbekræftelse trods forfald og død. Han indlægger tilmed digte og eventyr, som udtrykker denne tematik uden forbindelse med de svenske omgivelser. Det er hans mest gennemarbejdede og omarbejdede værk, og ved denne personlige udnyttelse af rejseboggenren indskriver I Sverrigs digter sig i den store række af subjektive rejsende i dansk litteratur – fra Labyrinthens Baggesen over Johs. V. Jensen og Tom Kristensen til vore dages Thomas Boberg og Carsten Jensen.

Udgivelse
01/01 2003

H.C. Andersen: Skyggebilleder - af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz, etc. etc., i Sommeren 1831 (2. udgave)

H.C. Andersen (1805-1875) fik sit gennembrud 1835 med romanen Improvisatoren og de første eventyr, men disse værker har stillet hans bedste tidlige bøger i skyggen. I 1986 blev hans første rejsebog genudgivet i Danske Klassikere; det er Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc. fra 1831. Indtil da fandtes bogen kun i originaludgaven, i Samlede Skrifter og i et privattryk fra 1968. I Skyggebilleder træder H.C. Andersen frem som en overraskende moderne forfatter med en ny farverig æstetik, en opdagelse af de sammensatte følelser og en hyldest til den politiske frihedskamp.

Udgivelse
01/01 2003

Knud Hjortø: Syner

Knud Hjortø (1869-1931) debuterede 1899 med Syner midt i den vilde symbolismes periode. Han var af sjællandsk bondeæt, men brød ud af sit miljø som læreruddannet og senere student. Han læste sprogvidenskab og fransk, og modtog gennem sit studium og rejser til Frankrig stærke impulser fra tidens litteratur og kunst. Men især den store musik, som han hørte i koncertsalene i Paris, satte gang i hans kunstneriske produktion. Han opgav sine studier efter den voldsomme inspiration, der resulterede i Syner, og virkede som realskole- og seminarielærer en årrække, indtil han kunne ernære sig af sit omfangsrige forfatterskab. Bogen rummer en række friere tekster, organiseret i en række satser eller suiter, tre i alt. Hver gang bevæger skildringen sig fra den genkendelige verden ind i folklorens og religionens univers, båret på musikkens vinger og med en autentisk kropslighed intakt. Bibelens profetiske bøger, barndommens eventyr, tidens filosofi (Nietzsche), kunst og digtning har bidraget til bogens synske vanvid, der dog er styret af en stærk kunstnerisk formvilje – helt ud i den særegne og konsekvente ortografi. Syner indleder et stor forfatterskab, hvor psykologiske skildringer af både mænd og ikke mindst kvinder fastholder og modulerer de indsigter i sindets underste land, som Hjortø havde fået adgang til med sin ungdoms sjælelige eruption. I forordet til et posthumt bind tekster »Under det svindende lys«, skriver Johs. V. Jensen i 1933, at Hjortø »fandt en Fenrisulv paa Bunden af sin Sjæl, gik ned til den, og efterlod den bundet«.

Udgivelse
01/01 2003

J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe - Interieurer fra det syttende Aarhundrede (2. udgave)

Jens Peter Jaconsen (1847-1885) debuterede i december 1876 som romanforfatter med Fru Marie Grubbe. Romanen blev hurtigt en omdiskuteret succes – både blandt kritikere og publikum. Det var især beskrivelsen af Marie Grubbes uhørt sanselige forhold til det andet køn og hendes selvvalgte, sociale nedtur, der vagte opsigt. Men også romanens nedbrydende stil og moderne menneskeopfattelse gjorde voldsomt indtryk. Romanens succes er ikke blevet mindre med årene, den dag i dag er Fru Marie Grubbe én af de mest læste danske romaner.

Udgivelse
01/01 2003

Søren Kierkegaard: Frygt og Bæven · Sygdommen til Døden · Taler (2. udgave)

Søren Kierkegaard (1813-1855) giver i Frygt og Bæven (1843) en lidenskabelig og medrivende fremstilling af en tro, der overskrider den vante verdens grænser og lader mennesket stå ansigt til ansigt med Gud. I Sygdommen til Døden (1849) fremstilles - gennem indtrængende psykologiske analyser af forskellige mennesketyper - fortvivlelse som den ofte ubevidste sygdom, der er den uundgåelige konsekvens af manglende tro på Gud. I denne udgave er de to værker ledsaget af de religiøse taler, som Kierkegaard selv lod dem ledsage af.

Udgivelse
01/01 2003

Frederik Dreier: Samlede Skrifter

Frederik Dreier var den første materialistiske tænker i Danmark. Selvom han døde som 25-årig efterlod han sig et omfattende værk om en bred vifte af emner. Med udgangspunkt i hans radikal-demokratiske og socialistiske idéer skrev han bøger og artikler, og han var ifølge Georg Brandes "det fremmeligste Hoved i Landet".

Udgivelse
01/01 2003

H.C. Andersen: Eventyr og Historier

For første gang siden 1879 er H.C. Andersens eventyr, digte, skuespil, rejsebeskrivelser, selvbiografier m.m. udgivet som samlet værk. De i alt 18 bind er rigt illustrerede med Andersens egne tegninger, klip og collager, og der er tale om den originale tekst, idet samtlige tekster er læst op mod førstetrykket, således at senere tiders fejl og misforståelser er rettet. Denne første kassette (af i alt seks kassetter) bringer H. C. Andersens eventyr og historier.

Udgivelse
01/01 2002

Thomasine Gyllembourg: Drøm og Virkelighed · To Tidsaldre (2. udgave)

Thomasine Gyllembourgs (1773-1856) hverdagshistorier fortæller om intime følelser og husliv hos københavnske borgere i midten af 1800-tallet. Hendes hverdagshistorier var populær og dannende læsning i samtiden, højt værdsat af bl.a. Poul Martin Møller og Søren Kierkegaard. Mens Drøm og Virkelighed koncentrerer sig om en enkelt ægteskabshistorie, konfronterer den stort anlagte To Tidsaldre det huslige og følelsesmæssige liv i tiden omkring den franske revolution med livet i 1840'erne. To Tidsaldre blev Thomasine Gyllembourgs sidste novelle, og her samlede hun sine personlige erfaringer og oplevelser af sit livs tidsaldre.

  • « Til de 10 forrige
  • 1
  • ...
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • ...
  • 49
  • Til de 10 næste »
Gå til : nyheder, pressemeddelelser og presseomtale

UDTALE: Siger du TÅnel eller tuNÆL, stæjk eller stiik, øvro eller ævro?

20/06 2025

Den Danske Ordbog opdateres med over 13.000 nye lydfiler og en enkelt lyd-Zzzz-service til de søvnløse!

Diplom til DSL-udgivelse for Årets Bedste Bogarbejde 2025

04/06 2025

Tirsdag den 3. juni afholdt Forening for Boghaandværk deres årlige prisuddeling til Årets Bedste Bogarbejde 2025. "Dansk Grammatik | Grammatica Danica" modtog diplom sammen med en række af kongerigets dygtigste designere og boghåndværkere.

Ingen kommentarer: ny antologi om kommentering i videnskabelige tekstudgaver

03/06 2025

Ny antologi samler indlæg fra seminar om kommenteringens fremtidige betydning i videnskabelige tekstudgaver.

Nyhedsbrev nr. 22

26/05 2025

Nyhedsbrev nr. 22 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 

Samlinger og ordbøger

digitale udgivelseR

  •  
    Den Danske Ordbog
  •  
    Arkiv for Dansk Litteratur
  •  
    Diplomatarium Danicum
  •  
    Gammeldansk Seddelsamling
  •  
    Holbergordbog
  •  
    Bangs Breve
  •  
    Kalkars Ordbog
  •  
    Latinsk-dansk Ordbog
  •  
    Meyers Fremmedordbog
  •  
    Ordnet.dk
  •  
    Moths Ordbog
  •  
    Ordbog over det danske Sprog
  •  
    Poul Martin Møllers Skrifter
  •  
    Gammeldansk Ordbog
  •  
    sproget.dk
  •  
    Studér Middelalder på Nettet
  •  
    OML - en bibliografi
  •  
    Renæssancens sprog
DSL´s arbejdsproces

Arbejdsproces

DSL's arbejde udføres og bedømmes af fagfolk

DSL's medlemskreds tæller ca. 100 af landets bedste forskere inden for litteratur, filologi, historie. Det er medlemmerne, der sørger for at kvaliteten af selskabets udgivelser er i top.

Læs mere

Bøger af HØJ Kvalitet og godt HÅNDVÆRK

Opslået bog

DSL modtager priser for godt boghåndværk

I en tid hvor digitale udgivelser vinder indpas, læses der stadig masser af trykte bøger. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab arbejder for at lave bøger af høj kvalitet og til lav pris.

Læs mere

DSL udgiver og dokumenterer dansk sprog og litteratur fra de ældste tider til i dag - i bogform og på nettet.

Selskabet beskæftiger ca. 30 videnskabelige medarbejdere og en væsentligt større kreds af medlemmer, som fører tilsyn med udgivelserne og udgør selskabets øverste myndighed.

Selskabet blev stiftet i 1911 og modtager støtte fra Kulturministeriet, Carlsbergfondet og en række andre fonde.

Læs mere om DSL
  • Bøger og e-bøger
  • Tekster og opslagsværker
  • Projekter
  • Presseside
  • Sideoversigt
  • Tilmelding til nyhedsbrev

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab · Christians Brygge 1 · 1219 København K · Telefon: 33 13 06 60 · Mail: sekretariat@dsl.dk · Privatlivspolitik · Copyright