H.C. Andersen slog først igennem som romanforfatter, og hans romaner hører til de mest levende og friske fra vor litterære guldalder. Efter Improvisatoren og O.T., som hver på sin måde skildrer en ung mands livskamp og sluttelig anerkendelse, blev den tredje fra 1837 mørkere farvet af erindringen om hans trængsler. Kun en spillemand er historien om det fynske violintalent, der kues af uforstående omgivelser og aldrig får foldet sig ud – i modsætning til barneveninden Naomi af jødisk-norsk herkomst, som ved sit stærke temperament og sin ildfulde begavelse finder vej ud i den store verden. Hvordan de to livsbaner forløber og til sidst mødes på uventet måde, beretter romanen, som foruden i Svendborg og København udspiller sig i Wien, Rom og Paris – storbyer, Andersen selv havde besøgt kort forinden.