Søgeresultater

Ludvig Holberg: Seks komedier (2. oplag)

Bindet indeholder seks af Ludvig Holbergs (1684-1754) bedste og litteraturhistorisk mest interessante komedier: Jean de France; Jeppe paa Bierget; Ulysses von Ithacia; Erasmus Montanus; Don Ranudo de Colibrados og Den Stundesløse. Både karakter- og parodidramatikken er tilgodeset i udvalget, og for første gang i moderne tid er teksterne optrykt efter originaludgaverne fra 1723 ff., hvis sprogdragt er respekteret. Af hensyn til vor tids læser forsynes teksterne med en omfattende sproglig og real kommentar, der dog også bringer de vigtigste oplysninger, som professionelle litterater (fx. undervisere) behøver. Efterskriften indsætter komedierne i litteratur-, teater- og samfundshistoriske sammenhænge.

Martin A. Hansen: Dagbøger (2. oplag)

De to første bind af Dagbøger gengiver omtrent ⅔ af det dagbogsmateriale, Martin A. Hansen efterlod sig ved sin død, og de medtager således alt væsentligt materiale til belysning af forfatterskab, liv og periode. Det primære mål for udvalget i Dagbøger har været at belyse forfatterskabet, dets motivation, hovedtemaer og udvikling. Hansens dagbøger bringer læseren meget tæt på den kunstneriske skabelsesproces, og man følger, ofte på nært hold, tilblivelsen af de enkelte værker fra Jonatans Rejse (1941) til Løgneren (1950). I talrige tilfælde bringes forfatterens fortolkninger af egne værker, og man får lejlighed til at se, hvad Hansen læste og inspireredes af. Dagbøger tegner desuden et portræt af ægtemanden, faderen og vennen Martin A. Hansen, og giver med sine optegnelser om samtiden et periodedokument til belysning af besættelsestiden, den politiske situation efter krigen, og kulturlivet i 1940'erne og 1950'erne. Tredje bind indeholder foruden en stor, forklarende notedel, bl.a. tidstavle, titel- og personregistre.

Johannes Ewald: Udvalgte digte

Johannes Ewald har rødder i oplysningen og er præget af den. Samtidig er han den første moderne danske lyriker; det er ham der introducerer det personlige lyriske digt her i landet. I en tid hvor litteraturens opgave ellers var at hylde de himmelske og jordiske autoriteter, fandt Ewald originale udtryk for det individuelt følte og sansede i store lysende billeder. I dem flammede hans egen »himmelske Ild«, som var hans navn for inspirationen. Den samme ild ulmer også i mange af de lejlighedsdigte, Ewald ellers især skrev af nød, for brødet. Udvalget omfatter Ewalds personlige lyrik, en hel del af lejlighedsdigtningen og velkendte sange som »Kong Christjan« og »En Søemand, med et modigt Bryst«. Som tillæg bringes den berømte »Fortale« til Samtlige Skrifter. Man præsenteres for et digtergemyt af stor rækkevidde. I Ewalds univers hang det lyse og det mørke sammen på en guddommelig måde, så han på én gang kunne udtrykke lykke, fortvivlelse og høj humor. Det sidste især i prosaen, men humoren har også stedvis sat sig spor i lyrikken, selv om Ewald har sagt: »Sorg er min Sang – prosaisk er min Latter«.

Emil Aarestrup: Udvalgte digte

Af de danske lyrikere fra Guldalderen er Emil Aarestrup (1800-1856) den mest moderne. Han fjerner sig fra samtidens romantiske idealisme, hvad der gør hans lyrik forbløffende nutidig. Den er en erotisk reflekteret digters udtryk; han omgås kvinder og ord med lige stor opmærksomhed. Her foreligger for første gang siden 1918/1962 et større udvalg af Aarestrups digte med kommentarer. Udvalget indeholder Digte, 1838, der er den eneste digtsamling, Aarestrup fik udgivet; desuden bringes et omfattende udvalg af hans andre digte. Et tillæg til en række af Aarestrups optegnelser giver et blik ind i hans digterlaboratorium og viser, hvordan han har arbejdet med ordene: deres stoflighed, deres klange og de associationsveje, de baner. Optegnelserne er medtaget i konsekvens af de senere års øgede interesse for sådanne i sig selv poetiske efterladenskaber.

Frederik Christian Sibbern: Efterladte Breve af Gabrielis

Filosoffen F.C. Sibbern (1785-1872), en af de mest indflydelsesrige mænd i det 19. årh.s åndsliv, er især kendt som forfatter til Efterladte Breve af Gabrielis, en lille indsigtsfuld og følsom roman om ulykkelig kærlighed. Romanens handling udspiller sig i Danmarks ulykkesår 1813 og 1814, da vi var med til at tabe Napoleonskrigene, og hvor staten gik fallit og mistede Norge. I brevform skildrer hovedpersonen, den unge student Gabrielis, nulpunktet i sin kærlighedshistorie, hvis centrum, en smuk og åndfuld pige, han har elsket uigengældt i nogle år. I brevene gennemlever Gabrielis sin krise og overvinder sin smerte. Han når frem til at orientere sig på ny i tilværelsen og er parat, da landet i sin krise har brug for hans indsats i en større verden end hans egen lille skæbnes. Sibberns Gabrielis kan sammenlignes med en af tidens mest diskuterede romanhelte: Goethes Werther. Men Gabrielis drager ikke som Werther selvmordets konsekvens af sin situation. På en overbevisende måde lader forfatteren livet og ansvarligheden for fællesskabet sejre, så Efterladte Breve er måske en typisk dansk bog med vægt på besindighed selv i ulykke.

Leonora Christina: Jammers Minde

Den udgave af Jammers Minde, der her foreligger, gengiver Leonora Christinas egenhændige manuskript med den størst mulige troskab. Det kritiske apparat til teksten registrerer de forskellige faser i forfatterens arbejde. Indledningen omfatter en gennemgang af Jammers Minde's udgivelseshistorie, en manuskriptbeskrivelse og en redegørelse for de principper, der er lagt til grund for udgaven.

Søren Kierkegaard: Begrebet Angest (2. oplag)

Søren Kierkegaard (1813-1855) giver i Begrebet Angest en rigt nuanceret og psykologisk dybdeborende fremstilling af den angst, der overalt bølger gennem menneskers liv, og som kan fremtræde med mange ansigter. Angsten kan i sin tvetydighed både være en ven og en fjende: den kan hjælpe mennesker fremad, men den kan også ødelægge dem. Fra den kristne synsvinkel, som Kierkegaard anlægger, peger angsten både mod synden og mod frelsen.

Bernhard Severin Ingemann: Levnetsbog og Tilbageblik

Thuonis De Vibergia Opera

Johannes V. Jensen: Madame D'Ora · Hjulet

Der er gode grunde til at betragte Johannes V. Jensens to romaner Madame D'Ora, 1904, og Hjulet, 1905, som en dobbeltroman. Deres spændende, grotesk-kriminalistiske handlingsforløb knytter sig til hinanden; størstedelen foregår i USA, henholdsvis New York og Chicago; personer og tematik er i vid udstrækning fælles. Jensen henviser selv til bøgerne som sine amerikanske romaner og foreslår fællestitlen The Missing Link. De udgives derfor her for første gang samlet. De to amerikanerromaner fortæller om Jensens fascination af moderne teknologi, men i øvrigt ambivalente forhold til det moderne Amerika. Foruden grundtemaet: menneskets placering i evolutionsprocessen møder man en række andre temaer, som romanerne har mere eller mindre tilfælles med og som genfindes rundt omkring i forfatterskabet, bl.a. Columbus- og Faustmotivet.