Søgeresultater

Marie Bregendahl: En Dødsnat

I 1912 myldrede det frem herhjemme med væsentlige romaner (bl.a. første del af Henrik Pontoppidans De Dødes Rige og Jakob Knudsens Angst – Mod), digte (Sophus Claussens Danske Vers) og ét, viste det sig, uopslideligt skuespil, Henrik Nathansens Indenfor Murene. Mellem disse hovedværker fylder Marie Bregendahls korte roman En Dødsnat ikke stort. Til gengæld vejer den meget. En Dødsnat er en roman om en fødsel – udelukkende set og oplevet af de kvinder, der lever deres liv på gården Broholm. Det par øjne, der ser mest, tilhører pigen Lise, ældstebarnet i den store børneflok, og det er på Lise ansvaret for de yngre søskende bliver til sidst lagt, da dødsnatten glider over i det grå morgenmørke. En Dødsnat er en roman, der ved sin store viden om livets grundvilkår og sin fuldstændige mangel på sentimentalitet stadig både bevæger og ryster.

Ludvig Holberg: Moralske Tanker

Ludvig Holbergs essays (1684-1754) Moralske Tanker, 1744, der er hans filosofiske hovedværk, er i deres anlæg, deres åbenhjertighed og paradokse udtryksform klart inspireret af den franske renæssancefilosof Michel de Montaignes Essais (1580-1588). I Moralske Tanker fremsætter Holberg sin åbenlyst subjektive kritik af gængse meninger, udfordrer læseren med drilske påstande og provokerende personlige erklæringer. Værket er båret af en bred tolerance og en aktiv humanisme – som i Montaignes Essais.

Erasmus Lætus' skrift om Christian IV's fødsel og dåb (1577)

Erasmus Lætus' skildring om Christian IV's fødsel og dåb blev udgivet at H.F. Rørdam i 1875 og har siden været benyttet som historisk kilde i mange sammenhænge – men netop kun som sådan: Det var udtrykkeligt som kildeskrift Rørdam udgav teksten, og han undlod en lang række passager som efter hans mening kun havde "ringe Værd". Værket udgives her i sin helhed, som det fortjener, med en dansk parralleloversættelse. Skriftet indeholder en detaljeret øjenvidneskildring af dåben og festlighederne og er en vigtig kilde såvel til disse begivenheder som til kongehusets ideologi efter reformationen.

Ove Malling: Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere samlede ved Ove Malling - 1777

Denne folkebog indeholder fortællinger af Danmarkshistorien, ordnet efter de værdifulde menneskelige egenskaber, personerne lægger for dagen. En tidstypisk bog med eftervirkninger op til vor tid og med umiddelbar underholdningsværdi.

Hans Vodskov: Litteraturkritik i udvalg

Ordbog over Danmarks Plantenavne (2. oplag)

I Johan Langes Ordbog over Danmarks plantenavne opsummeres over 50.000 folkelige og litterære navne på danske og udenlandske planter.

At læse klassikere

Hvad er en klassiker? Hvordan læser man en klassiker? Hvorfor skal man overhovedet læse klassikere? Disse og mange andre spørgsmål bliver besvaret i denne bogs fire essays. Ved sine overvejelser over klassikerlæsning kommenterer essaysamlingen dermed på naturlig måde serien Danske Klassikere. Samtidig skal bogen ses som en samlet fremstilling af de besværligheder og glæder, som klassikerlæsningen frembyder.

Poul Chievitz: Fra Gaden - Roman

Poul Chievitz (1817-1854) spiller en ikke ubetydelig rolle i dansk litteraturs overgangsfase fra romantik til naturalisme. 1845 udgav han debutfortællingen Saaledes forholder det sig om tidens unge mænd og deres vaklen mellem letlevende piger og borgerskabets unge frøkener. I 1848 udkom Fra Gaden, der i utilslørede vendinger afdækker hykleriet og råddenskaben i Guldaldertidens moralkodeks. Poul Chievitz selv hørte til tidens samfundkritikere og var medstifter af det satiriske ugeskrift Corsaren (1840-1846 under redaktion af M.A. Goldschmidt). Med de to prosaværkers ubarmhjertige afsløringer af tidens dobbeltmoral vakte han almindelig skandale. Fra Gaden er et uafklaret værk, på én gang oprørsk mod sin tid og bundet af dens smag. Det stritter i flere retninger, men hører med i helhedsbilledet af romantikkens litteratur.

Fortællinger og kortprosa 1877-1907

Tre store fortællinger danner rygraden i denne antologi over prosaformernes udvikling i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Det er Olivia Levinsons Loreley om en såkaldt dæmonisk kvindeskikkelse, Jakob Knudsens Et Gjensyn om det umulige i at gentage fortiden, fordi den altid allerede er besat af andres historie og endelig Otto Rungs Lægens Fortælling om en exceptionel dags indvirkning på nogle badegæsters sind. Mellem disse fortællinger er indskudt en række noveller, kortprosastykker og journalistiske reportager, der udgør et spektrum over tidsrummets forandringer i den litterære prosafiktion fra fortællingens koncentration om begivenheden over situationsbundethed til reportagens og prosadigtets suggestionsvilje. Som helhed vil Fortællinger og kortprosa 1877-1907 derfor også kunne læses som fortællingens langsomme opløsning til suggestiv prosa.

Frederik Paludan-Müller: Dandserinden - Et Digt

Frederik Paludan-Müller (1809-1876) slog med ét slag benene væk under publikum, da han i 1833 udgav den romantiske versfortælling Danserinden, hvori vi følger heltindens udvikling fra en uskyldig pige til en »interessant« kvinde, hvis kærlighed og død beskrives af en desperat-ironisk fortæller, der er den egentlige hovedperson. Paludan-Müller så sig pludselig som Danmarks mest omtalte, feterede og læste forfatter, der sammenlignedes med så stort et navn som Lord Byron. Men det skortede ikke på advarende røster, for i værket gør den unge studerende op med hævdvundne normer og idealer og sætter en total desillusion og fortvivlelse i stedet.