Frederik Paludan-Müller (1809-1876) slog med ét slag benene væk under publikum, da han i 1833 udgav den romantiske versfortælling Danserinden, hvori vi følger heltindens udvikling fra en uskyldig pige til en »interessant« kvinde, hvis kærlighed og død beskrives af en desperat-ironisk fortæller, der er den egentlige hovedperson. Paludan-Müller så sig pludselig som Danmarks mest omtalte, feterede og læste forfatter, der sammenlignedes med så stort et navn som Lord Byron. Men det skortede ikke på advarende røster, for i værket gør den unge studerende op med hævdvundne normer og idealer og sætter en total desillusion og fortvivlelse i stedet.