DSL - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Presse
  • Nyheder
  • Om DSL
  • Kontakt
  • Log ind

Navigation

  • Forside
  • Bøger
  • e-Ordbøger
  • e-Tekster
  • Ledige stillinger
  • Udgivelser
  • Projekter
  • Nyhedsbrev
Indholdstype

Søgeresultater

Udgivelse
01/01 1987

Supplement til Ordbog over det danske Sprog - Prøvehæfte

Dette er et prøvehæfte på det supplement i fem bind (1992-2005) der blev udgivet til Ordbog over det danske Sprog.

Udgivelse
01/01 1986

Herman Bang: Tine

Tine, udgivet 25 år efter den tabte krig i 1864, foreligger her for første gang optrykt i originaludgavens ordlyd. Forfatterens og samtidens dybe smerte over tabet af Slesvig finder her bevægende udtryk i den sammenflettede historie om livet på Als tæt ved fronten og om dragning, forening og frastødning mellem skovrider Herluf Berg og degnedatteren Tine Bølling, begge ofre for krigen, skønt kun den ene mister livet under begivenhedernes pres.

Udgivelse
01/01 1986

Herman Bang: Ludvigsbakke - Roman

Herman Bang (1857-1912) udsendte Ludvigsbakke 1896, midtvejs i forfatterskabet. Hovedpersonen er en af Bangs 'stille eksistenser', sygeplejersken Ida Brandt. Nænsom eller distanceret eller bidende, men altid med virtous sproglig præcision i karakter- og miljøskildring, tegner han tre baggrunde for hende: det østjyske herregårdsmiljø, hun måtte forlade, det højere københavnske borgerskab, der svigter hende, og Kommunehospitalet i København, hvor hun ikke helt accepteres, fordi hun ikke behøver at arbejde for udkommet.

Udgivelse
01/01 1986

Sophus Claussen: Unge Bander - Fortælling fra en Købstad. Med et lyrisk Forspil: "Frøken Regnvejr"

I den selvbiografiske roman Unge Bander, 1894, skildrer Sophus Clausen (1865-1931) en provinsjournalists politiske og erotiske sejre og nederlag i de bevægede provisorieår. Bogen rummer et mytisk-symbolsk plan, hvad Sophus Claussen også antyder, når han i 1912 skriver, at den »er hele min ungdom«, og om helten, at denne »dybt lydhør fik Del i en Bevægelse...fra Jordens Indre eller fra den højeste Morgen, ...som overgik alle de senere Bevægelser«. Denne bevægelse eller udvikling, der især har med forholdet kunst og kærlighed at gøre, beskrives følsomt, underfundigt og i en sammenhæng, som lyrikken kun punktvis og i glimt kan oplyse.

Udgivelse
01/01 1986

Bøger - Planer - Mennesker

Liste over publikation 1-150, 1911-1986. Bibliorafi over publikation 108-150, 1971-1986. Publikation 151-167, under udarbejdelse eller forberedelse. Liste over medlemmer 1911-1986. Ledelse og administration 1961-1986. Register udarbejdet af Merete K. Jørgensen.

Udgivelse
29/04 1986

Fra Nexø til Saxo - En snes essays af gode læsere

Hvert essay omhandler et tildelt emne inden for skribentens faglige eller private interessesfære, et emne der ikke eller vanskeligt kan studeres uden DSL's udgaver. Bidragene blev skrevet til DSL's 75-års jubilæum i 1986 af fremtrædende skribenter uden for DS'Ls medlemskreds, bl.a. Mimi Jacobsen, Per Højholt, Bo Green Jensen, Poul Hartling, Palle Lauring, Ebbe Kløvedal Reich og Jørgen Reenberg.

Udgivelse
01/01 1986

H.C. Andersen: Skyggebilleder - af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831

H.C. Andersen (1805-1875) fik sit gennembrud 1835 med romanen Improvisatoren og de første eventyr, men disse værker har stillet hans bedste tidlige bøger i skyggen. I 1986 blev hans første rejsebog genudgivet i Danske Klassikere; det er Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc. fra 1831. Indtil da fandtes bogen kun i originaludgaven, i Samlede Skrifter og i et privattryk fra 1968. I Skyggebilleder træder H.C. Andersen frem som en overraskende moderne forfatter med en ny farverig æstetik, en opdagelse af de sammensatte følelser og en hyldest til den politiske frihedskamp.

Udgivelse
01/01 1986

Thomasine Gyllembourg: Drøm og Virkelighed · To Tidsaldre

Thomasine Gyllembourgs (1773-1856) hverdagshistorier fortæller om intime følelser og husliv hos københavnske borgere i midten af 1800-tallet. Hendes hverdagshistorier var populær og dannende læsning i samtiden, højt værdsat af bl.a. Poul Martin Møller og Søren Kierkegaard. Mens Drøm og Virkelighed koncentrerer sig om en enkelt ægteskabshistorie, konfronterer den stort anlagte To Tidsaldre det huslige og følelsesmæssige liv i tiden omkring den franske revolution med livet i 1840'erne. To Tidsaldre blev Thomasine Gyllembourgs sidste novelle, og her samlede hun sine personlige erfaringer og oplevelser af sit livs tidsaldre.

Udgivelse
01/01 1986

J.P. Jacobsen: Niels Lyhne - Roman

Jens Peter Jacobsen (1847-1885) levede – efter botaniske studier i ungdommen – sit korte liv for sit forfatterskab, der kun omfatter romanerne Fru Marie Grubbe, 1876, Niels Lyhne, 1880, et bind noveller og et bind efterladte digte. Af disse er Niels Lyhne blevet et af Danmarks mest udbredte bidrag til verdenslitteraturen. Man kunne tro, at bogens melankolske antihelt og hans forgæves eller hurtigt strandede forsøg på at gribe livet, digtningen, kærligheden, var bundet til datidens anskuelser og stemninger, men det har vist sig ikke at være tilfældet.

Udgivelse
01/01 1986

H.C. Andersen: Fodreise - fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829

H.C. Andersen (1805-1875) fandt sin helt egen form med eventyrene der begyndte at udkomme i 1835. Men forud for de kendte tekster ligger et eksperimenterende og spændende ungdomsforfatterskab, f.eks. debutbogen Fodreise fra 1829. Denne dobbelte rejse i fantasiens vidstrakte rige og i den snævre nærkøbenhavnske verden rummer i kim mange sider af det senere forfatterskab. Samtidig er Fodreise noget af et digterisk vovestykke, en "skriftproces", hvor fodrejsen er ét med bogens tilblivelse. Kommentaren til denne udgave viser, med hvilken bevidst litteraturpolitisk strategi den unge H.C. Andersen forsøgte at placere sig centralt i forhold til tidens nye strømninger og førende kritik.

  • « Til de 10 forrige
  • 1
  • ...
  • 28
  • 29
  • 30
  • 31
  • 32
  • 33
  • 34
  • ...
  • 49
  • Til de 10 næste »
Gå til : nyheder, pressemeddelelser og presseomtale

UDTALE: Siger du TÅnel eller tuNÆL, stæjk eller stiik, øvro eller ævro?

20/06 2025

Den Danske Ordbog opdateres med over 13.000 nye lydfiler og en enkelt lyd-Zzzz-service til de søvnløse!

Diplom til DSL-udgivelse for Årets Bedste Bogarbejde 2025

04/06 2025

Tirsdag den 3. juni afholdt Forening for Boghaandværk deres årlige prisuddeling til Årets Bedste Bogarbejde 2025. "Dansk Grammatik | Grammatica Danica" modtog diplom sammen med en række af kongerigets dygtigste designere og boghåndværkere.

Ingen kommentarer: ny antologi om kommentering i videnskabelige tekstudgaver

03/06 2025

Ny antologi samler indlæg fra seminar om kommenteringens fremtidige betydning i videnskabelige tekstudgaver.

Nyhedsbrev nr. 22

26/05 2025

Nyhedsbrev nr. 22 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 

Samlinger og ordbøger

digitale udgivelseR

  •  
    Den Danske Ordbog
  •  
    Arkiv for Dansk Litteratur
  •  
    Diplomatarium Danicum
  •  
    Gammeldansk Seddelsamling
  •  
    Holbergordbog
  •  
    Bangs Breve
  •  
    Kalkars Ordbog
  •  
    Latinsk-dansk Ordbog
  •  
    Meyers Fremmedordbog
  •  
    Ordnet.dk
  •  
    Moths Ordbog
  •  
    Ordbog over det danske Sprog
  •  
    Poul Martin Møllers Skrifter
  •  
    Gammeldansk Ordbog
  •  
    sproget.dk
  •  
    Studér Middelalder på Nettet
  •  
    OML - en bibliografi
  •  
    Renæssancens sprog
DSL´s arbejdsproces

Arbejdsproces

DSL's arbejde udføres og bedømmes af fagfolk

DSL's medlemskreds tæller ca. 100 af landets bedste forskere inden for litteratur, filologi, historie. Det er medlemmerne, der sørger for at kvaliteten af selskabets udgivelser er i top.

Læs mere

Bøger af HØJ Kvalitet og godt HÅNDVÆRK

Opslået bog

DSL modtager priser for godt boghåndværk

I en tid hvor digitale udgivelser vinder indpas, læses der stadig masser af trykte bøger. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab arbejder for at lave bøger af høj kvalitet og til lav pris.

Læs mere

DSL udgiver og dokumenterer dansk sprog og litteratur fra de ældste tider til i dag - i bogform og på nettet.

Selskabet beskæftiger ca. 30 videnskabelige medarbejdere og en væsentligt større kreds af medlemmer, som fører tilsyn med udgivelserne og udgør selskabets øverste myndighed.

Selskabet blev stiftet i 1911 og modtager støtte fra Kulturministeriet, Carlsbergfondet og en række andre fonde.

Læs mere om DSL
  • Bøger og e-bøger
  • Tekster og opslagsværker
  • Projekter
  • Presseside
  • Sideoversigt
  • Tilmelding til nyhedsbrev

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab · Christians Brygge 1 · 1219 København K · Telefon: 33 13 06 60 · Mail: sekretariat@dsl.dk · Privatlivspolitik · Copyright