Søgeresultater

Consuetudines Lundenses - Statuetter for Kannikesamfundet i Lund c. 1123

Boethii Daci opera - Quaestiones super IVm Meteorologicorum

Danske Domme 1375-1662

En rigt kommenteret udgave med ca. 900 domme fra forskellige retter landet over; de samlede håndskrifter til støtte for retspraksis på områder, hvor lovgivningen var ufuldstændig. Bind VII indeholder Rigens Ret, bd. VIII med indgange til juridiske og ikke-juridiske emner, til håndskrifter, steder og personer.

Danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade 1530-1630

Dette er et fotografisk optryk af Danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade 1530-1630 (1912-31), men med to tillæg i bd. 7: Iørn Piø: Perspektiver af Danske Viser ... 1530-1630 og Nils Schiørring: Melodistof til Danske Viser 1530-1630.

Georg Brandes: Breve til Forældrene 1859-71

I perioden disse breve dækker boede stort set hel familien Brandes under samme tag: faderen, moderen, to brødre og moderens ugifte halvsøster. Det er til denne kreds af mennesker Georg Brandes stiler sine breve under rejser i udlandet, især Frankrig og Italien. Breve til moderens anden halvsøster er også medtaget, da de indholdsmæssigt hører til i denne gruppe. Størstedelen af brevene er stilet til moderen, der var den der stod Georg Brandes nærmest, og det var også hende, der var flittigst til at skrive tilbage. Grænsen sattes ved 1871, fordi det var året, hvor Georg Brandes vendte tilbage til Danmark efter sin lange dannelsesrejse, få måneder før hans første universitetsforelæsning den 3. november 1871.

Jon Præst

Jon Præsts presbyterbrev har været udgivet indtil flere gange, senest i faksimile i 1910. Nærværende udgave præsenterer i synoptisk fremstilling fire redaktioner af Jon Præsts brev: den latinske grundtekst, de to danske oversættelser i Thotthåndskriftet og Ghementrykket, og den svenske oversættelse i Uppsalahåndskriftet. Da hovedformålet med udgaven er at publicere den hidtil utrykte danske oversættelse i Thotthåndskriftet, er dispositionen i denne tekst bestemmende for den synoptiske gengivelse. For at lette sammenligningen er teksterne inddelt i afsnit markeret med §-tegn.

Person- og Værkregister til C.St.A. Bille og Nikolaj Bøghs Udgave af Breve fra og til H.C. Andersen 1877-78

Corsaren

Corsaren var et dansk satirisk tidsskrift, udgivet 1840-55, det første vellykkede eksempel i Danmark på en kritisk-politisk presse. Sin absolutte storhedstid havde Corsaren netop fra 1840 til 1846 mens det blev redigeret og for hovedpartens vedkommende også skrevet af forfatteren Meïr Aron Goldschmidt, der dog dækkede sig bag skiftende ansvarshavende redaktører. Bladets popularitet skyldtes dets vittige, bidende angreb på enevælden og dens institutioner, især censuren, dels i form af ironiske smånotitser, dels ved tegninger af Andreas Flinch og Peter Klæstrup; men det indeholdt tillige seriøse anmeldelser og artikler om litteratur m.m.

Danmarks gamle Ordsprog

Danmarks gamle Ordsprog er den videnskabelige standardudgave af danske ordsprog. I sit anlæg adskiller den sig fra andre udgaver ved at lægge samlinger af ordsprog til grund for udgivelsen, hvor andre værker har valgt det enkelte ordsprog som udgangspunkt. I alt 27 samlinger fra perioden 1500-1700 udgives i bogform (i nytryk eller faksimile); det samlede antal ordsprog er ca. 33.000. Den valgte form giver forskeren mulighed for at undersøge de enkelte samlinger, men det betyder også, at et register bliver en uundværlig indgang til værket, hvis man fx vil se, hvordan et ordsprog har ændret sig gennem tiden. For at projektet kan afsluttes, mangler indledningen til bind III (Ribekredsens ordsprogssamlinger) og bind VIII (registre).

Leonora Christina: Hæltinners Pryd

Da Leonora Christinas fængselsophold i 1671 blev lettet, og hun kunne købe bøger, samlede og skrev hun Hæltinners Pryd (1671-84), samtidig med at en af hendes trofaste venner og beundrere, Otto Sperling d. yngre (1634-1715), også var i gang med at skrive et stort værk om kvinder. I fængslet besøgte han både sin far, lægen Otto Sperling d. ældre, og Leonora, som han forsynede med kilder til værket.