Søgeresultater

Bernhard Severin Ingemann: Levnetsbog og Tilbageblik

Thuonis De Vibergia Opera

Johannes V. Jensen: Madame D'Ora · Hjulet

Der er gode grunde til at betragte Johannes V. Jensens to romaner Madame D'Ora, 1904, og Hjulet, 1905, som en dobbeltroman. Deres spændende, grotesk-kriminalistiske handlingsforløb knytter sig til hinanden; størstedelen foregår i USA, henholdsvis New York og Chicago; personer og tematik er i vid udstrækning fælles. Jensen henviser selv til bøgerne som sine amerikanske romaner og foreslår fællestitlen The Missing Link. De udgives derfor her for første gang samlet. De to amerikanerromaner fortæller om Jensens fascination af moderne teknologi, men i øvrigt ambivalente forhold til det moderne Amerika. Foruden grundtemaet: menneskets placering i evolutionsprocessen møder man en række andre temaer, som romanerne har mere eller mindre tilfælles med og som genfindes rundt omkring i forfatterskabet, bl.a. Columbus- og Faustmotivet.

Jacob Paludan: Fugle omkring Fyret - Roman

Fugle omkring Fyret udkom i 1925 og blev Jacob Paludans (1896-1975) gennembrud som forfatter. Dens hovedtema, konflikten mellem natur og kultur, mellem privateje og ekspropriation, er lige så aktuelle nu som ved romanens udgivelse, og den romantiske forbindelse mellem gårdejerdatter Bodil Hunby og fyrmesterens søn Johan Brandt har lirket ved mange hjerter i årenes løb. Med professor Hans Brix og forfatterne Tom Kristensen og Otto Gelsted i spidsen fastslog anmelderne ved dens udgivelse, at endelig havde Paludan indfriet forventningerne og skrevet en betydelig roman med handling! På årenes afstand kan man også konstatere, at han trænede sin sproglige præcision og sit metaforiske talent og brugte romanen som øvelse for sine senere yndlingsgenrer essayet og aforismen. Det er netop den sproglige friskhed, der gør Fugle omkring Fyret lige så læseværdig i dag, som den var i 1925.

Henrik Pontoppidan: Det forjættede Land

Dette første af Henrik Pontoppidans tre store romaner fortæller om den idealistiske præst Emanuel Hansteds møde med den danske virkelighed og dennes religiøse og nationale spændinger i sidste halvdel af det nittende århundrede. Som ung kommer Hansted til et sjællandsk landsogn, fyldt af vidtløftige drømme om at leve i pagt med naturen og drage himlen ned på jorden; han får en menighed, gifter sig og stifter familie med en ung bondedatter fra sit sogn, men lægger sig siden ud med de religiøse sværmere og politiske manipulatorer, som tiden giver vind i sejlene. Romanen udkom første gang i tre bind, Muld, Det forjættede Land og Dommens Dag, 1891-95. Denne hidtil uoptrykte førsteudgave ligger til grund for denne tekstkritiske udgave, som er ledsaget af et kommentarbind indeholdende efterskrift, noter m.m. - og af en cd-rom med de fire senere udgaver, der indeholder Pontoppidans egne omarbejdelser.

H.C. Andersen: De to Baronesser - Roman i tre Dele

De to Baronesser udkom i 1848 som den fjerde af H.C. Andersens seks romaner fra årene 1835-1870, og den er ofte blevet betegnet som den bedste af dem. Det skyldes ikke mindst de surreelt levende miljøskildringer fra herregårdenes Fyn, Frederik VIs dobbeltmoralske København og, overraskende, den diminutive vesterhavsø Oland. Også menneskeskildringen er ud over det sædvanlige. De to titelpersoner er født under de elendigste forhold med godt et halvt århundredes mellemrum. Deres adelstitler er opnået ved ægteskab, men adelskabet er først og fremmest beskrevet som en sjælelig kvalitet.

Nicolai Drukken De Dacia Opera

Ernesto Dalgas: Dommedags Bog - En Vandring gennem Eksistensens Verden berettet af Peregrinus peripateticus

Dommedags Bog, 1903, har »mere end nogen anden af 90'ernes danske Frembringelser Krav paa en Plads i Verdenslitteraturen«, skrev professor Ejnar thomsen om denne bog. Den formidler, i form af en rejseskildring gennem et fantastisk landskab, en lang række filosoffers og religioners tolkning af tilværelsen, alt sammen set i forhold til de store myte om JA og NEJ til livet. Bogen er ikke blot en filosofihistorie. Den er en roman, hvor de forskellige synspunkter forbindes i en handling, dansk litteraturs første filosofiction. Den har hentet inspiration i Dantes Guddommelige Komedie, i Goethes Faust og i filosofiske og politiske forhold ved slutningen af forrige århundrede. Ernesto Dalgas (1871-1899) nåede ud over Dommedags Bog også at skrive den store roman Lidelsens Vej, ligeledes i Danske Klassikere. Dommedags Bog foreligger her for første gang i en tekstkritisk revideret og kommenteret udgave. Dermed er et af de mest ejendommelige værker i den danske litteratur blevet tilgængeligt for alle læsere med interesse for de store livsspørgsmål.

Jakob Knudsen: Sind - Fortælling

Sind, 1903, foregår i Limfjordsegnene i 1870'erne. Romanens handling bevæger sig om centrale livsområder, idet den drives frem af hovedpersonens egensidighed, hans retfærdighedsfølelse og rethaveri, hans tro og tvivl, hans kærlighed og had. Især handler bogen om den menneskelige fuldkommenhedslængsel og de risikable veje, den kan gå, idet hovedpersonens brændende retfærdighedstrang får ham til at handle med en selvmordsaktivists foragt for andres og egen død. Om Jakob Knudsens romaner hedder det gerne, at de har agitatorisk slagside. Det gælder ikke Sind, der på nuanceret, indtrængende og sommetider dæmpet-humoristisk vis belyser mørke, uvejsomme områder af sjælelivet og redegør for uløselige menneskelige konflikter. Sind er af mange blevet kaldt Jakob Knudsens kunstnerisk set bedste bog.

Adam Oehlenschläger: Helge - Et Digt

I Helge, 1814, genfortæller Adam Oehlenschläger sagaens og Saxos historie om sagnkongen Helges hævn over sin fader og dens frygtelige følger. Hans hævndrab gør ham til offer for havfruen Tangkiær, det vil sige han kommer i sine dunkle og ødelæggende drifters vold. Dem følger han så langt, at hans had-kærlighed til den skønne dronning Oluf af Saxland fører ham til at gifte sig med sin egen datter Yrsa, og han må bøde med livet for sin brøde. Den historie fortæller Oehlenschläger i en treleddet komposition. I to romancekredse fortælles historien i knappe episoder, som giver anledning til stor naturlyrisk udfoldelse. I højdepunktet skifter han så til den dramatiske form: med Yrsa, som afslutter værket, giver han dansk dramatisk litteratur en af dens få tragedier med klar inspiration fra klassikerne, især Sofokles. Helge regnes som det sidste af Oehlenschlägers helt store digterværker, og det er det mest romantiske værk han har skrevet.