Den danske arkæolog og numismatiker Georg Zoëga (1755-1809) levede og arbejdede i Rom fra 1783 og til sin død. Her gennemførte han en række studier af de romerske arkæologiske levn, et pionerarbejde, der vakte stor interesse blandt datidens forskere.
Georg Zoëgas omfattende korrespondance blotlægger et stort internationalt netværk af faglige og personlige kontakter, og den er et levende vidnesbyrd om kredsen af danske forskere, kunstnere og andre rejsende i Rom i de skelsættende år omkring 1800. Brevvekslingen med den betydelige kreds af danske forskere, der arbejdede under kardinal Stefano Borgias auspicier, er således en uvurderlig samling kilder til dansk forskningshistorie, og Zoëgas utrættelige indsats som formidler mellem dansk og italiensk kultur i bredeste forstand fremgår tydeligt.
I 1967 udgav Øjvind Andreasen første bind af Zoëgas Briefe und Dokumente indeholdende dokumenter fra fødslen i 1755 til juni 1785. De fleste af dokumenterne vedrørende årene frem til Zoëgas død i 1809 efterlod han transskriberet. I 1991 blev ansvaret for udgivelsen af de resterende bind overdraget til Karen Ascani, som har forøget dokumenternes antal og – bistået af Jesper Svenningsen – forsynet udgivelsen med et værdifuldt analytisk navneregister, der omfatter samtlige 5 bind.
